Tvang (i modsætning til samtykke) serviceloven § 58
Der kan træffes beslutning om tvangsmæssig anbringelse, hvis der pga. forhold i hjemmet er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnet eller skade på barnet/den unges sundhed eller udvikling. En tvangsmæssig anbringelse kan finde sted, selvom der ikke først har været iværksat andre foranstaltninger, hvis der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses, mens barnet eller den unge fortsat er i hjemmet.
Anbringelsen finder sted af hensyn til barnets ret til beskyttelse, dvs. den fornødne omsorg og pleje.
Der kræves en væsentlig grundigere dokumentation, information og redegørelse ved beslutning om anbringelse uden samtykke.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde dem, der har part i en sag om tvangsmæssige foranstaltninger advokat-bistand. Advokatbistanden er vederlagsfri. Valg af advokat er op til den berørte part at bestemme. Tilbuddet gælder indehaveren/haverne af forældremyndigheden og den unge (over 15 år).
Når anbringelsen sker uden samtykke, medfører det en række forskelle i sagsgangen, bl.a. hvem der har bemyndigelse til at træffe beslutning.
De væsentligste er:
1. kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes beslutning om indstilling til tvangsmæssig anbringelse, sørge for en grundig vejledning af indehaveren af forældremyndigheden, så han eller hun får kendskab til, hvilke andre muligheder for hjælp, der kan gøres brug af med dennes medvirken
2. når børn og unge-udvalget træffer afgørelse, skal der altid tages hensyn til genbehandlingsfristen.
Genbehandlingsfristen er et år, hvis barnet ikke har været anbragt det seneste år. Fristen er to år, hvis
barnet er eller for nylig har været anbragt inden for det seneste år
3. forvaltningen kan ikke selv træffe tvangsmæssige beslutninger – den kan alene indstille til udvalget
4. inden afgørelse om tvangsmæssig foranstaltning træffes, skal kommunalbestyrelsen gøre indehaveren af forældremyndigheden eller den unge over 15 år bekendt med retten til at se sagens akter og retten til at udtale sig (partshøring)
5. kommunalbestyrelsen skal tilbyde indehaveren af forældremyndigheden og den unge, som er fyldt 15 år, gratis advokatbistand under en sag om tvangsmæssig foranstaltning
12
Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:
