Hvem er vi:
Vi er et landsdækkende firma med konsulenter over hele landet.
Vi har et dygtigt korps af støttepersoner, som er uafhængige af kommunerne.
Vi er behjælpelige med kontakten til kommunen.
Ligeledes hjælper vi med oprettelse af diverse papirer ved oprettelse som §54 person.
I langt de fleste anbringelsessager er det vigtigt at vælge en støtteperson.
En støtteperson kan betyde meget for den enkelte.
Derfor er valget at støtteperson vigtigt.
Man skal vælge en person man kan have tillid til.
Det er her vi kommer ind i billedet for dig.
Vi er alle personer som kender til de problemer der kan opstå.
Vi er alle personer med en god pædagogisk indsigt.
Også ved valg af den helt rigtige person til dig.
Vi er underlagt straffelovens § 152 tavshedspligt også overfor kommunerne.
Skulle du have yderligere spørgsmål, eller ønsker du at vide hvilke personer vi har i dit område er du velkommen til at kontakte os
For mere information kontakt:
http://paragraf54.dk/
Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:
Et eller andet sted har jeg læst, at en støtteperson skal give forældrene modspil. Vi er forældre til
en teenager med diverse diagnoser, og vi har kæmpet en brav kamp for vores barn og aldrig svigtet. Det har
været en hård proces, det værste er nok de urimeligheder man skal høre på undervejs. Vi har altid været
åbne, ærlige og samarbejsvillige, men savner enormt noget medspil og hjælp til at få vores ret og ikke
blive fejet af banen, hvad der ofte sker, skønt vores barn hele tiden har været frivilligt anbragt. Kan
man nogen steder få noget “medspil”??
Det er lidt overraskende at støde på et firma, som yder den slags støtte og hjælp! I et retssamfund burde det vel være en offentlig forpligtigelse! Anyway – jeg er mormor til to frivilligt anbragte børn. Jeg har fulgt og bistået (så godt, jeg kunne) min datters 12 – 13 år lange “slagsmål” med myndighederne, og i al den tid, har vi ofte stillet spørgsmålet: “Er der ikke nogen, der hjælper forældrene?”
Det er fint og godt at der bliver taget vare på børnenes tarv og interesser, men det er ofte baseret på, at barnet skal fungere i plejefamilien, mens de biologiske forældres problemer alt for ofte overses eller negligeres, og de`t er vel ikke barnets interesse!
Misforstå mig ikke! Jeg er helt klar over, at udeanbringelser kan være nødvendige, både frivillige og tvangsmæssige, men der er tilsyneladende store forskelle på, hvordan man håndterer sagerne i praksis, afhængigt af, hvor i landet man bor! I min egen hjemkommune har man et tværfagligt samarbejde, som varetager hele familiens problemer, men desværre er det samme ikke tilfældet i min datters kommune, hvor man forlader sig på, at en enkelt sagsbehandler kan håndtere to børn og deres respektive plejefamilier og min datter! Jeg kan kun sige: det går skidt! Det er ren junglelov! Den stærkes ret! Og hvem er stærk i den situation? Ihvert`fald ikke den biologiske mor og/eller far! Og det går jo også ud over børnene, at deres biologiske familie ikke får nogen hjælp!
Der mangler altså noget! En forbedret lovgivning om praksis på området, så kommunerne ikke kan springe over, hvor gærdet er lavest! Bedre information om hjælpe- og støttemuligheder og lettere tilgængelighed til disse (de skal altså ikke være så godt skjult, at det tager 12 år at finde dem!)! Og så kunne man måske lære noget af psykiatrien om “Recovery” – et brugbart system til at man “får det bedre” via tværfaglig indsats og støtte til familien som en enhed!
Jeg giver Inge Sørensen fuldstændig ret! Der bør være mere medspil end modspil! De ramte familier er jo rigeligt udfordrede i forvejen!
Hej
Jeg er en enlig far,der virklig har hårdt brug for hjælp nemli en §54 person.
Kære Jens
Jeg er journalist, og sammen med en kollega beskæftiger vi os netop lige nu med forældre til anbragte børn. Vi er interesserede i at høre din historie, så hvis du har lyst, kan du skrive en mail til mig.
Venlige hilsner, mette
Mail: malbaek@mail.djh.dk