Man stjæler da ikke børn

Tilmeld Nyhedsbrev

* = Obligatorisk felt

Forældreevneundersøgelse

Forældreevneundersøgelse tilbydes, når kommunen eller forældrene ønsker at få en vurdering af, om forældrene ud fra deres evner er i stand til at varetage og sikre barnets udvikling.
En Forældreevneundersøgelse vil oftest indeholde samtaler med og testning af forældre og barn, observation af forældre-barn samspillet og samtaler med de personer, der har med barnet at gøre i dagligdagen, f.eks. børnehaver, skole og SFO.

Forældreevneundersøgelsen foretages af en psykolog eller psykiater
Forældreevneundersøgelse bliver også kaldt Forældrekompetenceundersøgelser og Undersøgelsen af forældrenes omsorgsevne


Børnekonventionen

FN’s Børnekonvention er grundlaget for den danske servicelov, som anbringelser hører under. Derfor bygger anbringelser på de principper om Barnets Rettigheder, som står i Børnekonventionen.


Artikel 3

Barnets bedste
1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.

2. Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler.

3. Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner, tjenester og organer med ansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn skal være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal og egnethed samt sagkyndigt tilsyn.

Continue reading Børnekonventionen

Plejefamilie hvad kan de gøre for et godt samarbejde

Forudsætningen for at opnå et
succesfuldt samarbejde er:

  • At komme forældrene i møde uden forbehold.
  • At være ærlige og rummelige.
  • At være en god og tolerant lytter.
  • At optræde ligeværdigt og åbent.
  • At kunne indgå faste aftaler og overholde dem.
  • At kunne inddrage forældrene i beslutninger.
  • At give tid til forklaringer.
  • At tale til forældrene som personer med ansvar.
  • At der er en klar forståelse for rollefordelingen.
  • At anbringende myndighed afholder jævnlige statusmøde sammen med forældre og plejefamilie,
    hvor blandt andet rammerne for forældresamarbejdet
    drøftes.

For at opnå et godt forældresamarbejde
skal man undgå at forældrene oplever:

  • At de er et nummer i systemet.
  • At der ikke bliver lyttet til dem.
  • At de ikke bliver taget med på råd.
  • At de ikke bliver taget alvorligt.
  • At de er stemplet som dårlige forældre.
  • At de føler sig underlegne overfor ”eksperten”.
  • At de føler, at plejefamilien er en konkurrent.
  • At der bliver talt et sprog, de ikke forstår.
  • At der ligger en skjult dagsorden.
  • At de ikke længere er forældre.

Husk samarbejde mellem forældre og Plejeforældre
er til gavn for barnets udvikling

Møder med kommunen

MØDET:
Et forslag til hvordan du kan forberede dig bedst muligt til et møde med f.eks sagsbehandlere og andre i forbindelse med en anbringelse af børn.

Det er ALTID tilladt at tage en bisidder med til møde.
Bliver du nægtet at tage en bisidder med til møde, skal du bede om at få det på skrift med det samme.

1: Skriv ned hvad du vil stille af spørgsmål til mødet og medbring det på et papir som du kan se på under mødet.

2: Fasthold de punkter du har skrevet ned som du vil have besvaret og gå ikke videre før det er blevet besvaret.

3: Bliver der lavet aftaler, gentag aftalen og spørg om det er korrekt opfattet, hvorefter det skal skrives ned.

4: Det er tilladt at tage en pause for at snakke med din bisidder.

5: Bliver der sagt; vi vender tilbage med det. Så spørg hvornår du får det, og hvad du gør hvis ikke aftalen bliver overholdt.

6: Hav gerne øjenkontakt med den du taler med.

7: VENT med at tage stilling til noget, før du har sovet på det. Kan du ikke tage stilling til det med det samme, så gå fra mødet og aftal at du vender tilbage dagen efter med et svar.  Evt snak med en advokat eller lignende inden du vender tilbage.

8: Sørg for at der bliver skrevet et referat af mødet som alle har godkendt, hvis det ikke kan nå at blive lavet mens man er der, skal du have det retur til godkendelse. Vær opmærksom på at der er en klar aftale om det.

9: Sørg altid for at der en dagsorden til mødet, så du er ordentlig forberedt og har gennemlæst det inden du kommer til mødet.

10: Stil krav om at du bliver indraget i alle møder vedrørende dig eller dit barn.

11: Kommer der postulater som ikke er korrekte, så bed om at få det rette med det samme og få herefter en kopi af det rigtige

Har du telefonsamtale med en sagsbehandler, skriver du efterfølgende en mail til vedkommende og bekræfter det i har snakket om i telefonen og beder sagsbehandleren bekræfte om det er korrekt opfattet.

Optag møder med kommunen

Kilde: www.bisidder.dk

Optag ALTID mødet. – efter du er kommet hjem, kan du lytte optagelsen igennem og skrive ned hvad der bliver sagt. Evt sende en kopi til dem du har holdt møde med.

P.S. Du skal IKKE oplyse at du optager – først når du vælger at bruge optagelsen. Dvs. lav en skjult bånd optagelse af mødet som du selv deltager i.

Reglerne for at optage:

Straffeloven § 263 stk.1 nr.3 forbyder hemmelig aflytning eller optagelse af udtalelser. Forbudet gælder kun, når der benyttes et særligt apparat til at aflytte eller optage samtaler mellem andre.

Det er ikke strafbart at optage en samtale, man selv deltager i, f.eks en telefon samtale. Det er heller ikke strafbart at lave en hemmelig optagelse fra et møde, hvis man selv er lovligt til stede eller har allieret sig med en, der er det.

Dem der ikke accepterer, lyd som dokumentation for det sagte ord, gør det for at beskytte sig selv og dem der ” leveres ” i optagelsen.


Nyfødt tvangsfjernet via sms

Kilde: tv2 nyhederne den 6.9.09

“Dit barn skal tvangsanbringes.” Den besked fik en højgravid kvinde på en sms fra sin sagsbehandler i Ikast-Bran­de Kommune kun 14 dage før fødslen.

Den 32-årige kvinde er tidligere mis­bruger og derfor under skarpt opsyn i forbindelse med graviditeten.

Hun bliver løbende kontrolleret med urinprøver og indkaldt til møder med både jordemor og kommunen. Det opsyn klarer hun ifølge sin advokat til UG, fordi hun netop ikke vil risikere at miste sit barn. Sms’en fra sagsbehand­leren kom derfor som et chok for hende.

Et tegn på hetz
Skandaløst, mener advokat Hanne Ziebe. og fortsætter:

Continue reading Nyfødt tvangsfjernet via sms

Anbragte børn får sjældent en uddannelse

Kilde: Kristelig dagblad
bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk

Mere end halvdelen af de børn, der anbringes udenfor hjemmet, får aldrig anden uddannelse end folkeskolen. Eksperter efterlyser større fokus på de anbragte børns uddannelsesplaner

Børn og unge, der anbringes udenfor hjemmet på grund af omsorgssvigt eller andre sociale problemer, klarer sig langt dårligere i skolen end andre børn og får sjældent anden uddannelse end folkeskolen. En ny undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) viser, at kun 7 procent af de anbragte børn ender med en studentereksamen, mens tallet for alle landets unge er 32 procent. 66 procent af de anbragte børn og unge får aldrig anden uddannelse end folkeskolen.

Continue reading Anbragte børn får sjældent en uddannelse

Fakta om anbringelser

I alt 15.300 danske børn og unge var i 2007 anbragt uden for hjemmet. Antallet har efter flere årtiers stabilitet været svagt stigende de seneste år. 55 procent af de anbragte børn er drenge, og det er også dem, der har det vanskeligst i skolen. Kun tre procent af drengene mod 10 procent af pigerne får en studentereksamen.

En ny undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) viser, at kun 7 procent af de anbragte børn ender med en studentereksamen, mens tallet for alle landets unge er 32 procent. 66 procent af de anbragte børn og unge får aldrig anden uddannelse end folkeskolen. – colourbox.com

Berøringsangst i børnesager

Kilde: 27. august 2009 04:00 | Nordjyske.dk

KØBENHAVN: Når Hassan anbringes uden for hjemmet, er det oftest på grund af vold, trusler og omsorgssvigt. Når Hans anbringes uden for hjemmet, sker det oftest, fordi mor og far har massive misbrugsproblemer. Det viser Ankestyrelsens nyeste rapport “Anbringelser af børn og unge 2008″.

Det er umuligt at angive én forklaring på, hvorfor børn og unge med anden etnisk baggrund tumler med andre problemer end deres etnisk danske jævnaldrende. Men normerne i hjemmet og den kulturelle baggrund spiller ind, mener integrationskonsulent Manu Sareen.

Continue reading Berøringsangst i børnesager

Da børn kunne være børn

Positivt opstød og en reminder til hvordan det var en gang!!

Folk over 25 burde være døde!

Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 40′erne, 50′erne, 60′erne,70´erne, ja til og med tidligt i 80′erne ikke have overlevet.

Vores børnesenge var malet med blybaseret maling.

Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe.

Når vi cyklede bar ingen af os hjelm.

Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags.

Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker.

Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i.

Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent faktisk døde af det.

Man brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og ræsede i fuld fart ned ad bakken bare for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på. Efter nogen ture i grøften lærte man at løse problemet.

Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i løbet af dagen – ingen mobiltelefon. Utænkeligt!

Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe – i det hele taget ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm, surround-sound, mobiltelefoner, hjemme-PC’er eller chatrooms på Internettet. Vi havde venner! Vi gik ud og fandt dem!

Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud. Men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen andre kunne få skylden – kun os selv. Husker du uheldene? Vi sloges, blev gule og blå og lærte at komme os over det.

Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs.

Til trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen.

Nogle elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte gå et år om. Frygteligt!

Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige, de bedste problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed, fiaskoer, succes’er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det alt sammen.

Dette skete inden lovgivningsmagten og andre myndigheder regulerede vores liv til vores eget bedste….

Det gode liv var vores !

Alt dette eksisterede inden børnene begyndte at blive fjernet på samlebånd!

Kilde: facebook-gruppe
-med diversse tilføjelser