Der er flere muligheder for ophør af en anbringelse. Det kan enten være kommunen, som ønsker at hjemgive, eller det kan være forældrene, som vil hjemtage. En anbringelse ophører under alle omstændigheder, når den anbragte fylder 18 år. Jvnfr. § 68 i Loven om Social Service og pkt. 318 i Vejledning om særlig støtte til børn, unge og deres familier.
Når kommunen vil hjemgive
Når forældre vil hjemtage
Efterværn over 18 år
Når kommunen vil hjemgive
Uanset om der har været tale om en tvangsanbringelse eller en frivillige anbringelse, er det meget vigtigt, at hjemgivelsen er godt forberedt. Derfor skal barnet/den unge og familien forberedes på den nye situation, for eksempel gennem hyppigere besøg i hjemmet i tiden op til hjemgivelsen. Jvnfr. pkt. 498 i Vejledning om særlig støtte til børn, unge og deres familier.
Revision af handleplan
I Loven om Social Service § 68, stk. 4 er det præciseret, at kommunen forud for hjemgivelsen skal revidere handleplanen og i den forbindelse planlægge, hvilken støtte barnet/den unge og familien skal have i forbindelse med hjemgivelse. Hvis anbringelsen ophører i forbindelse med, at den unge fylder 18 år gælder særlige regler.
Frivillige anbringelser
Kommunen skal træffe afgørelse om, at et anbragt barn eller en ung skal hjemgives, når formålet med foranstaltningen er opnået, eller når den unge fylder 18 år. I visse tilfælde vil en anbringelse dog kunne blive forlænget ud over det 18 år.
Hvis forældrene eller den unge, der er fyldt 12 år, er uenige i kommunens beslutning om en hjemgivelse, kan de klage til de sociale nævn.
Tvangsanbringelser
Kommunen skal også selv løbende påse, om betingelser for tvangsanbringelse er opfyldt eller om barnet/den unge skal hjemgives. Hvis kommunen vurderer, at betingelserne for tvang ikke længere er opfyldt, skal kommunen træffe en afgørelse om at hjemgive barnet/den unge.
Når forældrene vil hjemtage
Det er vigtigt, at ophøret af en anbringelse er godt forberedt. Både barnet/den unge og familien skal være forberedt på den nye hverdag. Det skal være styr på skolegang, fritidsaktiviteter m.v.
Frivillige anbringelser
En frivillig anbringelse kræver forældrenes samtykke. Derfor skal barnet som udgangspunkt hjemgives, hvis forældrene tilbagekalder samtykket.
Op til seks måneders forberedelse
Hvis en øjeblikkelig hjemgivelse antages at skade barnet, kan børn- og ungeudvalget dog beslutte, at der skal gå op til seks måneder før barnet hjemgives. Denne periode skal bruges til at forberede hjemgivelsen. Det vil blandt andet sige, at der skal tages stilling til, hvilken støtte barnet og familien får behov for og at forberede barnet/den unge selv på hjemgivelsen. Jvnfr. § 60 i Loven om Social Service og pkt. 496 i Vejledningen om særlig støtte til børn, unge og deres familier.
Hvis hjemtagelse bør undgås
Bestemmelsen om de seks måneder kan anvendes selv om grundlaget for en tvangsanbringelse ikke er til stede, men hvor det alene er den øjeblikkelige hjemgivelse, som er skadelig for barnet/den unge. Hvis hjemtagelse i det hele taget bør undgås, skal der træffes en egentlig afgørelse om tvangsanbringelse.
Tvangsanbringelser
Ved tvangsanbringelser er anbringelsen sket uden forældrenes samtykke. Forældrene kan derfor heller ikke selv bestemme, hvornår barnet skal hjem. Forældrene kan dog på ethvert tidspunkt anmode kommunen om at hjemgive barnet, og kommunen skal da behandle sagen. Hvis kommunen mener, at barnet eller den unge skal hjemgives, er det kommunen selv, som kan beslutte dette.
Børn og unge-udvalgets afgørelser
Hvis kommunen ikke mener, at barnet eller den unge kan hjemgives skal sagen behandles i børn- og ungeudvalget. Børn- og ungeudvalget skal i disse tilfælde tage stilling til, om betingelserne for tvangsanbringelse stadig er til stede.
Orientering af børn- og unge-udvalget
Træffer kommunen afgørelse om at hjemgive et tvangsanbragt barn eller en tvangsanbragt ung, skal kommunen umiddelbart orientere børn- og ungeudvalget. Børn- og ungeudvalget kan ikke selv omgøre kommunens afgørelse om hjemgivelse. Men udvalget eller enkelte medlemmer af udvalget kan underrette Ankestyrelsen, som kan tage sagen op og for eksempel træffe afgørelse om, at barnet fortsat skal være tvangsanbragt. Jvnfr. § 68 stk. 2.
Læs mere i Vejledning om særlig støtte til børn og unge pkt. 495
Efterværn over 18 år
Kommunen kan, hvis den unge er indforstået med det, og det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, yde efterværn efter det fyldte 18 år.
Søgeord der har fundet denne side:
- tvangsanbringelser
- regler for ophør af anbragt barn
- ophør af anbringelse ombudsmanden
- en mors rettigheder til en anbragt børn
- stoppe frivilig anbragte
- rettigheder ved hjemtagelse af børn
- regler for frivillig anbringelse af børn
- regler børns klage rat
- pkt 498 i Vejledning om særlig støtte til børn unge og deres familier
- anbringelse børn stress samvær
- loven klagemuligheder hjemgivelse
- klagemuligheder ved hjemgivelse af anbragt e børn
- hvem kan bringe en anbringelse til ophør
- hjemtagelse af anbragte børns rettigheder
- hans paulousek
- handleplan for anbragte lov
- else bjerreskov
- tvangsanbringelser vejledning
Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:
dette er tre forskellige mails vi har sendt og har sendt mange for vores søns bedste, mange flere end dette men det er en kamp mod os de kæmper, ikke en kamp for vores søns bedste… vores telefon nummer er 40777335 for vores søn trænger hjælp hvis i altså har tid til at hjælpe nogen der aldrig har fået en chance som i ser neden under i to mails fra mig og en fra min mor som har fuld aktindsigt men fik kun den sidste mappe hvad med de tre første spurgte jeg sags leder om og alt hvad hun kunne sige var ups det havde hun ikke tænkt på, at man må have alle informationer før man laver en mening, selv min mor hun kan ikke kun høre på os, hvis de har ret i noget.
From: paulousek@hotmail.com
To: inja@frederikshavn.dk; adv.pallesen@skagennet.dk; hebe@frederikshavn.dk; else_bjerreskov@stofanet.dk
Subject:
Date: Wed, 22 Sep 2010 09:23:55 +0200
hej ingerlise, henrik og axel pallesen, bare heinz paulousek her, kunne kommunen ikke lave en til tre sider om hvad i mener der er galt med os og skriv ikke bare en masse paragrafer, nej du må skrive det, så det giver mening for normale folk, så ved vi bedere hvad i mener med det i skriver om os, for har vi ikke en ret til at vide det?
så vil jeg gerne klage over fosterhjemmet, da det nu kun er et skilsmæssig hjem og ud fra det jeg læste var det ulovligt, det hedder fosterfamilie fordi der både er en mor og en far børn der ikke er myndige tælles med, så hvad gør vi ved det, for jeg er bekymred for vores søns bedste, for selv om vi aldrig får en chance, for at få ham tilbage som du sagde, så må der da være andre mere egnet, end en der er et år yngere end mig, så alt vi ønsker er. gerne nogen uden børn så han bliver centrum for deres kærlighed.
så ønsker jeg at klage over alle de sagsbehandlere og overvågere vi har haft, uden om gitte vering tyesen og overvåger kaj, for den behandling vi har fået fra jeres side af, føler jeg bare i holder os for nar uden at tænke på alexander og hans behov, for er det ikke ham det handler om her?
så ønsker jeg at klage over aalborgnords læge lars madsen, da han ikke kontaktede baggrundsteam, før han startede ham på morfin, for monica gik eller går ikke på morfin, men bubrenofen, noget der danner indofiner i hjernen, altså kroppens egen morfin og dette så baggrundsteam hende nedtrappe på, både nedturen og forskellen efter at være stoppet, desuden slår det ikke ud som morfin, så de havde ret i, at morfinen stammede fra dem og deres epdoral, dog hørte ingen af dem eller jer på os, hvorfor ikke vi er jo for ærlige til at have børn ud fra den første retsag.
dette med føre at jeg vil klage over baggrundsteam da de ikke var der for alexander og os til at forsvare vores rettigheder, som de lovede noget monicas mamma og noget vi selv hørte, at vi ville ikke miste alexander så længe vi gjorde som de sagde og vi gjorde det, ja de lovede endda, at vi skulle få lov til at beholde vores søn, hvordan kan man sige noget, som man ikke har nogen bestemmelse over, det er bare falsk håb.
nå men må stoppe for nu for ellers får jeg jo aldrig stoppet, dog flere klager vil komme når jeg har læst og forstået jeres papire og set jeres fejl, for dem er der nok af i vores sag.
send venligst vores svar med posten. mvh heinz paulousek
dette er det sidste min mor har skrevet til kommunen.
Hvis tingene forholder sig som beskrevet, i det ”amputerede” materiale, som er sendt til mig, er der noget, som ikke hænger sammen! De tilsendte papirer giver IKKE en uddybende forklaring på, hvorfor Alexander skulle fratages sine familierettigheder allerede ved fødslen. I materialet er alle følelsesmæssige relationer tilsidesat, og sagen fremstår i materialet kun som ”en sag”.
Det drejer sig om Alexanders ve og vel.
Det drejer sig om Alexanders forhold til sine biologiske forældre.
Det drejer sig om, at få de følelsesmæssige forhold mellem Alexander og forældre til at fungere naturligt.
Det drejer sig om Kommunens pligt til at håndtere sagen optimalt, for at få ovennævnte til at fungere.
I ovennævnte forhold er det ubetinget nødvendigt, at Alexander ”introduceres” for sit naturlige hjem hos sine forældre. I samme relation er det nødvendigt, at de 2 personer, som Alexander har vist ubetinget tillid til (Kaj og Lone), deltager i samværet. Det er Kommunens pligt at sørge for, at familierelationerne bibeholdes i denne sag.
At Monica og Heinz på nuværende tidspunkt ikke er uddannet i at være forældre, kan skyldes, at de ikke har haft muligheden for at bevise deres evner i praksis.
Dog er det tydeligt, at Heinz og Monica er på ligeværdigt niveau med Alexander, da de er opmærksomme på de manglende udfordringer i ”møderummet”. De er opmærksomme på Alexanders følelsesmæssige behov. Og dette begrundes i forældrenes egne følelser og relationer i forhold til at være familie.
Det er ubetinget nødvendigt for Alexanders videre forløb i tilværelsen, at han får et mere fast forhold til sine forældre. Især i den nuværende situation, hvor han er ”pleje-skilsmissebarn”. Det er nødvendigt for ham at vide, at Mama og Papa er der!! I den forbindelse ses det som en nødvendighed, at samværet forøges med henblik på at skabe stabilitet i Alexanders tilværelse. Et samvær på 1 time er: 20 min. til at finde sig tilrette. 20 min. til at lege/spise/tisse o.a. 20 min. til at forberede sig på, at tage afsked. Ingen tid til at erkende følelser og behov. Kun en periode til fremkaldelse af stress.
Af det fremsendte materiale fremgår heller ikke relevante bilag vedrørende familierådgivning. Det ser umiddelbart ud til, at der ikke har været en relevant familierådgiver inde over sagsforløbet.
Af materialet fremgår adskillige gentagelser af psykolograpporter og overvågningsrapporter, som får sagen til at fremstå som en uoverstigelig hindring for de ansatte i Børne og ungdomsudvalget. Samtidig fremgår der ikke noget konkret med hensyn til det videre forløb efter foretagelse af psykolog-vurderingerne. Vurderingerne fremstår som ”konstateret” og dermed arkiveret som udfærdiget materiale, ifølge ”lovgivningen”.
Jeg ønsker min redegørelse fremsendt til Borgmesteren og Byrådet i Frederikshavn som en relevant klage over Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen. Jeg forventer en uddybende redegørelse for det videre forløb i forhold til Alexanders og forældrenes fremtidige udsigter til at bygge videre på familierelationerne.
From: heinz Paulousek [mailto:paulousek@hotmail.com]
Sent: 3. oktober 2010 15:54
To: inja@frederikshavn.dk; adv.pallesen; Else Bjerreskov
Subject:
hej axel, ingerlise og mor dette er en klage ikke på personer men omgivelser og tid.
rummet er med alt max 40 kvartrat meter, som delt op i mange små rum, hvor imod vores lejlighed er 87 og legene der er der nede er til babyer op til 2 år, ikke lige noget til hans alder som vi har tid til, men dette har vel med at alle omkring ham behandler ham som en baby, eksembel ved at have ham i vugge stue indtil for en måned sidden og så hos hendes egne forældre, flere penge for ingen ting, dog når det kommer til vores søn, tager i stor fejl han er et barn eller et lille menneske med følelser og er det ikke hans bedste det handler om, vi føler i ikke ser på ham som andet end et nummer i jeres system men han er af kød og blod, hvormed der følger følelser og alt det andet, tror i han er dum bare fordi han er barn så tager i fejl, han føler sig inde spæret i et net af ting han ikke er gammel nok til at forstå, heldigvis er er vi gamle nok til at sige fra, så meget at jeres tidsudtrækning plan, kommer til at skade vores søn og det er vel ikke planen med familierådgivningen håber vi.
vi høre at kaj er tilbage den eneste overvåger alexander har været glad for, da vi spurte vores overvågere, om vi kunne få ham tilbage lo den ene og sagde nej på en håndelig måde, hvorfor ikke er det ikke alexanders bedste vi snakker om igen og han var med kaj som om han var om han var hans “bedstefar” og dette var også godt for os at se på, at kaj og ham være sammen og kaj var der for hans skyld
kaj skrev kun om ting der skete og blev gjort, lige som loven sige ,de personlige samtaler mellem ham og os måtte han ikke skrive om, for dette ville betyde han skulle sætte ord på følelser og hvem kan egentligt sætte følelser på ord, som er sagt mellem os personligt, når det intet har med jer eller fostermor at gøre, dette har de andre kvinder som vi har haft, gennem hele tiden ofte gjort, er der ikke noget gruelig galt med dette billede det danner?
så for vores søns bedste, er vores ønske her hjemme hos os med kaj og lone hvis i må være to, mere tid 3-4 timer om så det må være kun en gang om måneden for alexander lider under de måder ting er nu, så hvad gør vi ved det? med venlig hilsen monica og heinz paulousek.
dette var brevet jeg skrev og sendte og så fin pusede min mor det og så, at deres regne stykke er at to plus to giver phi, er der et eller andet er galt har mange mail men for nu må dette gøre
håber disse mails kan hjælpe os eller nogen selv om det er kommunen vi alle har med at gøre og det kan godt være de ikke altid har ret, dog fejler de aldrig, som jeg ser det er den danske barne lov gået til helvede efter 2002 hvor der kun skulle være mulighed for måske og i hvilket hjem, kan mennesker kan så blive forældre, for der er altid en muligher for et eller andet skulle ske? hvad har vi gjort der er så galt, vihar været ærlige og villig til alt mvh heinz og monica paulousek