Hvad siger loven
Ifølge Servicelovens § 47, skal kommunalbestyrelsen
overveje, hvordan der kan ske en systematisk
inddragelse af familie og netværk
(Jurainformations L ovbøger 2008:14).
Hvis det besluttes, at et barn eller en ung skal anbringes i familiepleje, er det endvidere kommunens ansvar at undersøge, om der er mulighed for en netværksanbringelse (Styrelsen for Social Service 2007:125). Servicelovens
krav om systematisk inddragelse af familie og netværk forpligter ikke den
kommunale myndighed til at anvende bestemte metoder. I realiteten kan det forekomme, at en sagsbehandler tager en mors svar om, at der ikke er nogen i netværket, for pålydende, og derfor ikke undersøger mulighederne
i netværket nærmere. Interviews med deltagende medarbejdere i
Projekt Netværksanbringelse og -aflastning afspejler, at flere finder det nødvendigt med særlige metoder for at sikre, at familie og netværk
inddrages og undersøges grundigt. En medarbejder siger f.eks.:
”…… Hvis man ikke gør et eller andet sådanhelt specielt – f.eks. enten at lave genogram eller noget – så sker der altså ikke noget. Og det er mit indtryk, at folk [forældrene] er meget uvillige til at søge – altså eller at få hjælp i deres netværk, det er dem så meget imod.
Hver gang man spørger. . . de reagerer refleksmæssigt ved at sige nej”.
Interviews med medarbejdere viser desuden, at der på de otte socialcentre i Københavns Kommune anvendes forskellige metoder til inddragelse
og afdækning af ressourcer i netværket i de forskellige faser af et sagsforløb, samt at der er behov for at samle de forskellige metoder til inspiration på tværs af centrene.
Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:
