To socialformidlere fra en jysk kommune i en artikel. Socialchefen for den pågældende kommune skød straks efter i en anden artikel socialformidlernes pinlige udtalelse ned med begrundelsen, at “vi mister troværdighed, hvis ikke familien inddrages”.
- – -
Psykolog Verner Overø er fremkommet med nogle betragtninger om kommunernes sagsbehandling i familiesager:
Antallet af tvangsfjernede børn i Danmark er forholdsmæssigt et af de største i verden.
I Psykolog Nyt den 24. februar 2000 (nr. 4) påviste jeg i en artikel, at børn i vid
udstrækning tvangsfjernes, uden at der foreligger noget lovligt grundlag derfor.
Og at psykologer har en afgørende indflydelse herpå. Desuden pegede jeg på
nogle foreløbige foranstaltninger, som kunne lægge en dæmper på udskejelserne.
Og som psykologforeningen måske kunne medvirke til at få gennemført.
Men som man vist ikke har beskæftiget sig med.
Sagen langt værre end først antaget
Den nævnte artikel gav anledning til, at jeg blev bestormet med henvendelser
fra forældre, hvis børn var tvangsfjernet eller stod over for at blive det. Og selv
om jeg kun har haft tid til at tage mig af en brøkdel af disse sager, har jeg
konstateret, at det står langt værre til, end jeg havde forestillet mig.
Af de 29 sager, jeg har blandet mig i, er de 24 afsluttet. Resultatet er, at i alt
27 børn er blevet hjemgivet, eller deres forberedte tvangsfjernelse forhindret.
Og når de sidste sager er færdigbehandlet, regner jeg med, at yderligere syv
børn er kommet hjem.
De nævnte 29 sager stammer fra ca. 20 kommuner fordelt over hele landet.
Som det fremgår af en artikel i BT den 24. maj 2001 har journalisten fx besøgt
fire fynske familier, som havde fået deres børn hjemgivet eller får lov til at
beholde dem. Hvilket var sket alene, fordi jeg havde dokumenteret, at de af
kommunerne fremsatte og af psykologer støttede påstande , som var grundlag
for det skete – eller påtænkte – tvangsfjernelser, var uholdbare. I to af
tilfældene var kommunernes børn og unge udvalgs afgørelse tiltrådt og
stadfæstet af henholdsvis Den Sociale Ankestyrelse og Østre Landsret.
Andres erfaringer
Den 28. august 2003 bragte TV2 en udsendelse, “Løgn over løgn”, som drejede
sig om Farsø Kommune, hvor man tvangsfjernede mange flere børn end andre
steder. Og selv om udsendelsen var noget forvirrende og usammenhængende,
så fremgik det klart af sagsbehandlernes udtalelser, at man mente, at de børn,
som man fjernede, havde brug for det, men at man havde for travlt til at kunne
overholde lovens regler om forudgående undersøgelser. Alligevel var de meget
vrede over, at de alle var blevet afskediget, selv om det syntes at være en
naturlig konsekvens. At børn og unge-udvalget havde kunnet godkende
forvaltningens mangelfulde indstillinger, syntes kun at kunne forklares ved,
at det ikke havde skortet på psykologiske støtteerklæringer.
Også DR1 har bragt en udsendelse om emnet, nemlig den 3. september 2003.
Den hed “Til barnets bedste”. Heri blev det nævnt, at antallet af tvangsfjernelser
i Danmark forholdsmæssigt er et af de største i verden. Og de i udsendelsen
skildret overgreb over for de pågældende var af så grov karakter, at det syntes
uforståeligt. Men heller ikke her var der mangel på psykologerklæringer, som tør
antages at have gjort voldsomhederne acceptable.
Yderligere har Pastor Fergo, som angiveligt har taget sig af ca 300
tvangsfjernelsessager, for nylig udgivet en bog “Psykologien som forvaltningens
redskab i fjernelsessager”, hvori han anklager psykologer for blandt andet at
afgive belastende erklæringer om både børn og forældre alene på grundlag af
psykologiske tests.
Jeg har netop gjort mig bekendt med bogens indhold, som i øvrigt har fået en
grundig omtale i en artikel i Kristeligt Dagblad den 16. august 2003. Bogen er et
imponerende værk, som bekræfter mine egne erfaringer med, at de psykologer,
som kommunen plejer at benytte i disse sager, i deres erklæringer altid støtter
kommunerne i deres påstande, selv om disse er uforenelige med de foreliggende
kendsgerninger. Og at det er sådanne erklæringer, man derefter
“lægger vægt på” i børn og unge-udvalg, Ankestyrelse og Landsret.
De ulovlige tvangsfjernelser
Naturligvis skal børn tvangsfjernes, når det er nødvendigt.Men det er en alvorlig
sag. Derfor indeholder serviceloven strenge regler for, hvornår det er tilfældet.
Men hvis man fjerner børn, uden at lovens betingelser herfor er opfyldt,
er tvangsfjernelsen ulovlig. Og i de ovennævnte TV- udsendelser savnede
man at denne kendsgerning blev påpeget og foreholdt de ansvarlige.
Lovens krav
Det er på sin plads, at fastslå, at et barn kun kan anbringes uden for hjemmet
mod forældrenes ønske, hvis der er “åbenbar” risiko for, at barnets helbred eller
udvikling ellers lider alvorlig skade.
Det betyder, at risikoen skal være helt tydelig. Hævet over enhver tvivl. Hvilket
forudsætter at sagen er undersøgt grundigt. Og forvaltningens indstilling til børn
og unge-udvalget skal indeholde en redegørelse for, hvorledes det således
krævede lovlige grundlag er tilvejebragt.
Kommunernes forsømmelighed
De sager, som jeg har valgt at beskæftige mig med, har imidlertid haft det til
fælles, at de slet ikke er undersøgt. Og begrundelserne for “åbenbar risiko” har
alene bestået af formodninger, forestillinger og dertil knyttede bekymringer.
Suppleret med tendentiøse psykologerklæringer, som pastor Peter Fergo har
givet et væld af eksempler på i sin bog.
Sagsbehandlernes og psykologernes uvidenhed
Tilsyneladende er såvel sagsbehandlerne som psykologerne af den opfattelse,
at man bør tvangsfjerne et barn, hvis man efter det foreliggende “vurderer”,
at det vil være det bedste for barnet. Og man synes at være uvidende om,
at der ved den sidste ændring af serviceloven var fremsat forslag om, at ordene
i serviceloven § 42 “åbenbar risiko” blev erstattet af ordene “overvejende
sandsynlighed” . Men at dette forslag blev forkastet.
Betingelsen for at tvangsfjerne et barn er således stadig, at risikoen skal være
“åbenbar”. Det er ikke nok at være usikker. Tværtimod. Der må ikke være nogen
som helst tvivl.
Det er beskæmmende, at psykologer prostituerer sig ved på afgørende måder at
deltage i de omhandlede ulovlige tvangsfjernelser, og jeg mener, at
psykologforeningen – alene af hensyn til psykologstandens renomme`- bør søge
at sætte en stopper for det.
Anmodning
På baggrund af det foranførte tillader jeg mig derfor at anmode
psykologforeningen om at forsøge at udvirke, at de beskrevne retsløse
tilstande bringes til ophør ved at serviceloven ændres således, at
1) retten til gratis advokatbistand til forældre, hvis børn kræves fjernet,
omfatter advokatens udlæg til en psykolog, som forældrene i samråd
med advokaten selv vælger til at undersøge sagen.
2) de nuværende børn og unge-udvalg nedlægges,
3) afgørelser om tvangsfjernelse træffes af domstolene (eventuelt
særligt dertil oprettede) efter retsplejelovens almindelige regler,
således at sagsbehandlere, psykologer og andre implicerede per-
soner forinden kan afhøres som vidner i ønsket omfang, og
4) Den Sociale Ankestyrelses hidtidige medvirken ved behandling af
tvangsfjernelsessager ophører.
Det er mit indtryk, at min ovennævnte anmodning svarer til en udbredt
opfattelse hos de advokater, som beskæftiger sig med tvangsfjernelsessager.
Retssag mod Holstebro Kommune
I begyndelsen af min førnævnte artikel i PSYKOLOG NYT nr. 4 2000 beskrev jeg
mine første to tvangsfjernelsessager. Da den sidste af disse blev indbragt for
landsretten til afsluttende behandling, havde den pågældende unge mors
ældste søn været anbragt på et behandlingshjem i ½ år, og fem psykologer
stod bag beslutningen herom. Efter at mine udtalelser var fremlagt og jeg var
afhørt som vidne, besluttede et enigt dommerpanel at drengen skulle hjemgives.
Moderen fandt det imidlertid rimeligt at forlange erstatning for de urimelige og
groft krænkende beskyldninger, hun havde været udsat for. Men da hendes
advokat anså en retssag mod kommunen for håbløs, og hun ikke havde råd til
at lade en advokat ordne formaliteterne i forbindelse med af få fri proces,
påtog jeg mig at ordne det fornødne i så henseende.
Efter at statsamtet havde afslået ansøgningen, klagede jeg på hendes vegne
til Civilretsdirektoratet. resultatet foreligger nu i form af bevillinger til fri proces
ved en retssag mod Holstebro Kommune med krav om betaling af både
150.000 kr. i erstatning og mit honorar på ca. 40.000 kr. som kommunen har
nægtet at betale.
Det tilføjes, at advokat Merete Stagetorn er beskikket til at føre sagen.
Forventelige virkninger
Hvis moderen vinder sagen, tør det forventes, at antallet af tvangsfjernelser
formindskes væsentligt, mange menneskelige tragedier undgås, og de offentlige
udgifter i forbindelse med anbringelsessager, som efterhånden er steget til
8-9 milliarder om året, reduceres betragteligt.
Og for psykologer vil det være gavnligt at erfare, at det ved undersøgelser i
forbindelse med tvangsfjernelse ikke er nødvendigt af økonomiske grunde at
imødekomme kommunens forventninger. Men at arbejdet honoreres, selv om
det bevirker at en tvangsfjernelse forhindres eller bringes til ophør.
Verner Overø
Praktiserende psykolog, cand, psych.
Østervang 15, 7500 Holstebro
- – -
Sakset fra Religion.dk:
Præst til kamp mod tvangsfjernelser
Sognepræst Peter Fergo anklager i ny bog psykologer for alt for ofte at anbefale tvangsfjernelse af børn. Socialarbejdere og psykologer afviser kritikken
“Oplever verden som truende, uberegnelig og som et kaos. Fremstår med ringe tro på denne verden”.
Sådan har en psykolog skrevet om en dreng på otte år i journalen til socialforvaltningen. Moderen er i krise efter en skilsmisse. Drengen er frivilligt anbragt på en akutinstitution. Men psykologens ord betyder, at han bliver tvangsanbragt i en plejefamilie permanent. På trods af, at forskellige pædagoger beskriver ham som charmerende, glad og udadvendt.
Dette er en ud af 305 sager om tvangsfjernelse af børn, som sognepræst Peter Fergo har fået aktindsigt i og anvendt som grundlag for sin nye bog, “Psykologien som forvaltningens redskab i fjernelsessager”. Heri analyserer han psykologernes undersøgelser af børn og forældre og sammenligner dem med udtalelser fra andre voksne omkring børnene. På baggrund heraf retter han en sønderlemmende kritik af psykologer og socialforvaltninger i sager, hvor der ikke er en indlysende grund til at fjerne barnet som vold og incest.
- Hvis psykologerne ikke giver et svar, der passer med forvaltningens formodninger, er sandsynligheden for, at de bliver brugt i den type sager fremover, lille. Derfor stemmer resultatet af deres undersøgelser som regel overens med forvaltningens syn på familien. Også selv om der foreligger erklæringer fra pædagoger, lærere og børnepsykologer, der udtaler det stik modsatte, siger Peter Fergo.
- Forældrene har svært ved at få en uafhængig psykologundersøgelse, for det koster penge, og tiden er ofte knap. Det er uanstændigt og krænkende for retsfølelsen, siger Peter Fergo, der i øvrigt er gift med kirkeminister Tove Fergo (V).
Ingen facitliste
Formanden for landets socialchefer, Ole Pass, kalder Fergos beskyldninger “uanstændige og tendentiøse”.
- Der er ingen facitliste i de her sager, og jeg kunne aldrig drømme om at sige, at det, vi gør, altid er rigtigt. Men at sige, at psykologen kun kan bruges, hvis vedkommende når frem til samme resultat som forvaltningen, er en grovhed mod systemet, siger Ole Pass.
Også formand for Dansk Psykologforening, Roal Ulrichsen, afviser kritikken.
- Hvis forvaltningens psykolog kommer frem til meget forskellige resultater i forhold til andre udtalelser, kan der selvfølgelig drages en ekstern psykolog ind i sagen. Men man skal huske på, at psykologens arbejde er en del af et samlet hele, siger han.
Verner Overø er en af de få psykologer, som offentligt støtter Peter Fergo. Han har de seneste fem år gratis hjulpet forældre i 23 sager. 26 børn er blevet hos deres forældre, fordi hans erklæringer gik imod de foreliggende udtalelser fra psykologer.
- Psykologerne prostituerer sig selv til socialforvaltningerne, når de blindt følger deres antagelser. Ofte beror undersøgelserne på bekymringer og forestillinger. I en almindelig retssag ville man aldrig dømme nogen på baggrund af det, mener Verner Overø.
Af Kamilla Walsøe
walsoe@kristeligt-dagblad.dk
- – -
Formanden for landet socialchefer afviser naturligvis Peter Fergos påstande. Men da denne præst har deltaget som bisidder i flere hundrede sager, må man formode, hans erfaring med disse sager er større end sagsbehandleres og socialchefformandens.
Der er desuden langt fra enighed blandt socialcheferne, om socialchefformanden har ret. Flere socialchefer har kritiseret metodevalget i sagsbehandlingen samt den lukkethed overfor de involverede, der ofte er (man forsømmer at inddrage familien).
Desuden er det påvist at socialforvaltninger i en række tilfælde selv skaber sagerne. Og ofte kan man være i tvivl om, hvorvidt psykolograpporter skrives på baggrund af observationer eller er dikteret af en forvaltnings egne opfattelser.
- – -
Mine egne erfaringer de seneste 4 år fra samtaler med psykologer, socialrådgivere og socialformidlere har givet følgende konklusioner:
- Sager afgøres efter kønnet
- Sager skabes, hvis en sagsbehandler ud fra egne normer og virkelighedsopfattelse træffer afgørende beslutninger. Er man som borger ikke enig og yder modstand mod en beslutning eller opfattelse, allierer kommunen sig med en psykolog – kommunens egen eller en privatpraktiserende, kommunen benytter sig af – hvorefter man producerer det materiale, der er nødvendigt for at underbygge kommunens opfattelse. Man holder sig heller ikke tilbage fra at fordreje børns – eller for den sags skyld forældres – udsagn i sagsnotater og udtalelser.
- “Vi ved, hvilken psykolog vi skal henvende os til, hvis en sag går i hårdknude”
- “Jeg var ikke enig i familiens egen opfattelse og måtte ty til andre midler for at redde barnet”
- “Moderne forældre har ikke forstand på børneopdragelse”
- “Børnene tilhører samfundet og ikke forældrene” (denne opfattelse delte John Halse, tidl. formand for Børns Vilkår, i en kronik i Politiken)
- “Jeg fortryder intet af det, jeg har lavet”
- “jeg har 20 års erfaring, og ingen skal fortælle mig, hvad der kan være galt (citat: Gruppeleder Kit Christiansen, Vallensbæk kommunes Børne- og Familieafdeling, oktober 1999)”
Søgeord der har fundet denne side:
- tvangsfjernelse af børn regler
- tvangsfjernelse lov
- tvangsfjernelse dk
- tvangsfjernelse af børn lov
- psykologien som forvaltningens redskab i fjernelsessager
- sager om tvangsfjernelse af børn
- bliver barnet anbragt hvis psylokolger i forældreevne undersøgelse ikke anbefaler det
- når man bliver gravid med nr 2 og barn 1 er tvangsfjernet
- regler og processer tvangsfjernelse
- hvad er min ret om tvangsfjernelse
- peter fergo psykologien som forvaltningens redskab i fjernelsessager 2003
- hvad siger loven om tvangsfjernelse af børn
- tvangsfjernelse hvad sker der hvis man
- hvad er chancen for at byretten hjemgiver tvangsanbragte børn
- tvangsfjernelser i danmark
- bliver barnet anbragt hvis psykologer i forældreevneundersøgelse ikke anbefale det
- regler får og tvangsfjerne et barn
- vundet en sag i børn og unge udvalget hvad sker der så
- Verner Overø Praktiserende psykolog cand psych Østervang 15 7500 Holstebro
- regler om fjernelse af børn fra folkeskolen
Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:
Mine piger er i plejefamilie også Spurte jeg min sagsbehandler ved sidste møde om hva der var værest at min datter får omsorg hverdag men savner sin mor hver eneste dag og siger hun vil hjem til mor og ha mor hele tiden eller hun får omsorg og hun ik savner sin mor.. ??? Sagsbehandlerens svar lød det ville hun ikke svare på, det skulle en psykolog gøre… Ha Ha man kan godt fjerne men ikke tage ansvaret som følger med sørgerligt men sandt… har snart prøvet det så mange gange…
Jeg er dybt chokkeret . nu har vi kæmpet sammen med vors datter og svigersøn i 3 år. Blev svinet til barer fordi vi ikke måtte værer netværk familie.Vi har 6 børn, den ældest er mor til vors barnbarn.De 2 mindste måtte flygtte skole kommunen skulle jo have at vide noget om søskene ja. børn som altid er blevet ros, velklædt, godt opdraget, pæne maner, social over for ander.Jeg kunne nævne meget.Nu var vi lige pludselig alt det vi aldrig have vidst.Som skolen sagde de have fået order på at skrive nogen ting af kommunen og det var de nød til.Ja, svineri bare fordi man ville have sin elsket barnbarn hjem.Kommunen har åbenbart lov til hvad som helst, bagefter finder vi ud af at de som har med sagen at gører kender hinanden . Plejemoren har en ved samme navn til at side ved netværk kontoret vor man søger netværk pleje. Da vi spøger plejemoren siger hun at hun kender hende (familie) Ja, så kan man nok forstå sammen hænget. Nu har vi kæmpet mod systemmet i 3 år og er ved at blive bange for at de fjerner nr.2 da vors datter er blevet gravid igen. Vors ønske er at få vors barnbarn(børn )hjem vi har slægts ejendom vors børnbørn er 4 genation. Vi elsker familien og er en ganske normal familie. En fortvillet Bedstemor.
Den.1/4-2010.
Ja. nu skal i hører det sidste.Min datter må lige pludselig ikke skifte ble,når hun er sammen med den Sofie hun har skiftet ble hver gang de sidste 3 år. Hvor de har været sammen med hende de 2 timer i ugen. Så var vi ude og se hende på overvågnings stedet.Jeg har skiftet ble på Sofie de sidste 3 år, når vi bedsteforældren må se hende hver 2 mdr. 2 timer.Sofie ville have mig bedstemor til at skifte ble,det måtte jeg ikke begrundelse at det var en order fra sagsbehandelerns over orden.Jeg har skiftet ble på Sofies mor, Hendes 5 søsken,børn som jeg har passet,børn i børnehave der iblandt ,den forhenværen sagsbehandelers datter(som var, min datters og barnbarns sagsbehandler)Jeg har skiftet ble på ælder mennesker på plejehjem de første 100,hun have fået ,at vide ,at det have, jeg ikke forstand på, et stort Spørgesmål tegn? Sofie skreg bedstemor skal, bedstemor skal.Min hjerte snørede sig sammen . og så blev hun næsten smidt ind i plejemorens bil og kørt væk.Ugen efter var min datter og svigersøn ude at se hende ikke et ord om at bedstemor ikke måtte skifte, nu var det lavet om til at jeg skulle have sagt at Sofie skulle med hjem, min datter sagde at det have jeg aldrig sagt ,hendes mor måtte ikke skifte ble.Og at overvågneren måtte jo have hørt alt, da hun står og glor på hele tiden,nej det have hun ikke sagde hun,og så sagde min datter at både hun selv og hendes mor sagsen kunne skifte Sofie.Jeg syntes at jeg ville skrive det, så ander kan få en synd på ,at de i kommunen barer drejer orderne efter ders hovde. Istedet til at holde sig til det som er sandt.Så laver de som barer en helt masse andet.Sofie skal hels ikke komme hjem igen, hvis der ikke er noget ,laver man noget.Staten skulle overtage alt det som har med børn ,at gører og man skulle i retten i København,have lov til at fremfører vidner.Samt bedsteforældren skulle have lov til at bevise at de kan klarer ders børnbørn.Hvis kommunerne ikke ville hjem give dem til forældren.Så hjemgiv dem til Bedsteforælderne. Dette kan sparer mange penge til de børn som virkelig lider nød.Jeg har ejet hus i 28 år, købt som slægt ejendom af mine forælder.Huset har været i slægten i 60 år.Så vi kan sagsen forsøger vors barnbarn.Jeg syntes bare det er noget lort det hele.Jeg har altid lært at sand heden kommer man længs på.Hilsen bedstemor.til Sofie.
Jeg har lige været i børne og unge rådet og de tog min lille dejlige søn fra mig og hverken min advokat og jeg kan helt forstå det for vi fremlagde alt som bevidste at den paragraf de ville fjerne ham under ikke holdte, men alligevel valgte de at tvangsfjerne ham. Jeg har aldrig oplevet så stor en sorg og fik lov til at ringe til min søn igår søndag og det første han siger til mig er ( mor må jeg ikke nok komme hjem til dig igen) hvad skal man sige man har jo ikke så meget at skulle have sagt. min søn er blevet tvangsfjernet fordi han har en særlig adfærd og kommenen er bekymret for at han vil tage skade udviklingsmæssigt og følse mæssigt hvis ikke han blev fjernet. kommunen siger jeg ikke forstår min søns adfærd og følsemæssigt og at jeg ikke er handlesdygtig. men jeg har selv sørget for der kom en ppr mand over min søn i børnehaven for at se om han var egnet til at komme på special skole da jeg ikke følte han var egenet til alm folkeskole og har taget kontakt til egen læge for at få ham udredt for om han har noget adhd el. ligne. da der er meget krudt i ham og han tænker ikke over hvad han gør før det er forsent, han har meget temprament og det har været meget slemt ham og hans søster kunne ikke tåle synet af hinanden og det har jo påvirkede dem begge, vi valgte så at min datter skulle flytte ned til hendes far for at se om det kunne give noget ro ved begge børne fordi kommunen ville fjerne min datte og de var ikke så bekymret for min søn på det tidspunkt det var faktisk min datter det hele startede med og det var okt sidste år 2010.vi var så til et møde med kommunen i feb i år 2011 hvor de fortalte at de ville fjerne begge børn hvor vi så sagde at vi ville prøve at vores datter flyttede ned til sin far for at se om det kunne ændre noget på deres adfærd min datter flyttede så ned til sin far 1 april 2011 og indtil nu har vi kun fået mere ro der hjemme og min søn er blevet meget mere afslappet og vi ser ikke så meget til han temprement mere så det har virkelig været det rigtige vi har gjort, men han har jo stadig lavet nogle dumme ting nede i børnehaven som er blevet indberettet, men de ting han har gjort i børnehaven er overhovedet ikke noget han kan finde på der hjemme. min datter har også fået det godt ved sin far og har ikke de problemer i skolen mere som hun havde. men jeg opgiver ikke for jeg har på ingen tidspunkter ikke ville samarbejde og vil kun det bedste for min søn, men føler det er meget voldsomt at fjerne ham har jo hele tiden bedt om nogle redskaber til hvad jeg kan gøre anderledes for at hjælpe min søn men det er lige som om jeg ikke bliver hørt. for kommunen har bare bestemt sig for at han skal væk. min kæreste og jeg er blevet enig om at tage et kursus i hvordan man skal takle børn med særlig adfærd for at forstå min søn bedre det er jo det kommunen siger jeg ikke kan. som jeg så ikke forstår for min søn er meget kærlig og omsorgsfuld og jeg har altid holdt fast på at man skal give hinanden et kram og kys inden man skilles når han skulle i børnehave for hvis man har haft en dårlig morgen at så er man gode venner inden man skilles syntes jeg går meget op i at mine børn ikke mangler noget både fysisk og psykisk.
den meget meget ulykkelige mor som savner sin søn selvom han kun har været væk siden fredag den 8/7-2011
nogle der har nogle gode råd til hvad jeg ellers kan gøre.
mig og min advokat anker sagen da min advokat siger at det ikke kan være rigtigt
Jeg er mor til 3 børn en 3 årig(præmatur), en 10 årig og en 18 årig, og kom til danmark i 2006, siden 2009 har jeg kæmpet med kommunen, og kæmper stadig, jeg har gennemgået en paragra 50 undersøgelse og er undersøgt i hoved og røv, og jeg er træt af at kigge mig om, da det er det man ender med, når kommunen presser en. Og jeg får et lille knæk i psyken i ultimo juli, idet mit liv har været turbolent og jeg bærer på byrder jeg har holdt for mig selv hele livet, jeg har altid gemt alt jeg har oplevet og fået at vide i min lille rygsæk, men da min kærester ender på sygehus efter at en politihund skambider ham. Det er så en anden sag, men pga at nogle andre er på flugt, kommer politiet hjem til os civiltklædt og trukket våben, uden jeg ved hvad der er op eller, trænger de ind og undersøger vores hjem, trods de ved at min kæreste er indlagt. Jeg bliver helt paf, og tjaa psyken får en rystelse, men det betyder ikke at jeg ikke passer mine børn. Jeg drikker ikke, men kommunen har presset på med at nu er jeg jo grønlænder, og de har jo visse problemmmer, og så videre. Men jeg er typen der bider alt smerte i mig, uanset hvor ondt det gør. Men her i sidste uge, siger en fra fammilieafdelingen at de vil tvangsfjerne mine børn, pga at de har hørt ditten & datten, men der er ikke hold i noget. Jeg rejser mig og siger at mødet er slut, og har nu levet i frygt og tør ikke at få mine børn hjem fra ferie, da jeg er bange for at nogen kommer og tager dem. Jeg kender ikke det danske system, men jeg mener ikke at man bare kan true en mor og håbe at hun opgiver sine børn, hvilken jeg slet ikke går med til friviligt, men hvad gør jeg nu, når jeg er truet med det verbalt, og ikke har modtaget noget skriftligt. Nogen gode råd? modtages hurtigts muligt. Anaana