Så ser vi hvad socialbablere kikker på for at vurdere denne størrelse.
Observationsskema til brug ved forældreevne-vurdering
|
Hovedpunkter |
Underpunkter |
Uddybninger/eksempler |
|
|
Bevidsthed om barnets behov |
a) indgår barnet i den voksnes tanke- verden, også når barnet ikke er til stede? b) er den voksne i stand til at omsætte informationer om barnet til praksis? c) er der tæt fysisk kontakt? d) er der initiativ med hensyn til at stimulere barnet og give det mulighed for at udforske sin omverden e) er den voksne i stand til at forstå barnets seksuelle behov f) forstår den voksne at tilfredsstille barnets behov for social samhørighed g) behov for grænsesætning |
a) Fortæller den voksne om barnet fx om dets interesser, sovevaner, spisevaner, adfærd osv., om gode/dårlige samspilssituationer? b) forstår den voksne at skelne mellem barnets sultgråd, vredesgråd, smertegård og opmærksomheds- gråd, og kan den voksne handle derefter. Forstår den voksne at regulere barnets temperatur vha korrekt påklædning i forhold til vejret. Forstår den voksne også at tilfredsstille de mere samfunds- skabte behov såsom behov ofr varieret legetøj, cykel, lommepenge osv., så barnet kan udvikle sig på lige fod med jævnaldrende børn. c) forstå den voksne at placere sig sådan, at barnets behov for at aflæse ansigtsudtryk kan imøde- kommes. Undgår den voksne øjenkontakt med barnet. Er der for meget kropslig berøring i form af rettelse på kropsposition, armstilling og benstilling? d) tager den voksne selv initiativ til at stimulere barnet både auditivt, visuelt, olfaktorisk( lugtesans) og taktilt, og får barnet lov til at undersøge forskellige objekter i hjemmet eller er barnet fx henvist til en kravlegård eller andre begrænsede steder e) forstår den voksne at håndtere et barns seksualiserede adfærd eller sprogbrug dvs. forstår den voksne at skelne mellem barnets naturlige seksualitet og den voksnes egen seksualitet f) får barnet mulighed for at indgå i samspil med andre børn og andre voksne g) forstår den voksne at sætte grænser for barnet, og at fastholde disse grænser, så barnet oplever forudsigelighed i sin tilværelse, eller er grænsesætningen flydende eller tilfældige dvs. afhængig af den voksnes humør. |
|
|
Hovedpunkter |
Underpunkter |
Uddybninger / eksempler |
|
|
Opfattes barnet realistisk |
a) opfattes barnet som noget i sig selv b) er der vedholdende eller forbigående interesse for barnet c) tillægges barnet negative egenskaber eller urealistisk positive egenskaber d) tillægges barnet negative hensigter |
a) tillægges barnet en egen personlighed eller opfattes barnet som en “genstand”, der kun har de hensigter, ønsker og behov, som den voksne selv “putter” i barnet. Det kan fx komme til udtryk i udsagn som: ”du er ikke sulten”, du vil blot snakke med” eller ” du skaber dig bare, du kan ikke fryse i den varme”. Hjælpes barnet til at markere sin egne meninger, eller er der ingen forståelse for, at barnet kan have meninger. b) er interessen ægte, dvs. tager den voksne selv initiativ til at stimulere barnet, lege med barnet og f. eks. høre om barnets færden, oplevelser, almene tilstand, interesser osv. eller er der kun interesse, når barnet gør opmærksom på sig selv, eller når barnet selv fortæller c) opfattes barnet som dum, stædig, hidsigt, eller tillægges barnet nogle egenskaber, der er positivt urealistiske set i relation til barnets alder. ” Han er forbandet stædig og hidsig, akkurat som sin far” (om et spædbarn), eller ”Han forstår ingenting af det, der bliver sagt, han er dum som en dør” (om et spædbarn) Eller ” hun er så klog fx begynder hun at græde, når hendes far løfter hende op, og der er fordi hun ved, at han ikke bryder sig om hende, og at han kan finde på at slå” (om et spædbarn) Eller ” Han er så klog og forstående en dreng, han ved godt, at økonomien ikke er til at han får lommepenge som andre børn” (om dreng på 6 år) d) eksempler: ” når han kommer i seng og jeg gerne vil se fjernsyn, begynder han altid at skrige, og der er kun fordi han ved, at han kan irritere mig med det” ( om et spædbarn). ” Når vi spiser, nyder hun at svine med maden, og hun gør det kun fordi hun ved, at jeg og manden kommer op at skændes om, hvordan børn skal spise ved et bord, det er som om hun nyder, når vi skændes” (om barn på 3 år) ” Det er kun for at give mig mere arbejde, at han stadigvæk tisser i bukserne; han kan ikke tåle, at jeg har lidt fri” (om dreng på 4 år) |
|
|
|
|||
|
Er der realis- tiske forvent- ninger om hvilke behov barnet kan dække hos den voksne |
a) forventes det, at barnet skal dække den voksnes behov for omsorg b) tilladers barnet at få dækket sit behov for afhængighed |
a) skal barnet forstå den voksnes aktuelle situation, skal barnet trøste den voksne, beder den voksne barnet om hjælp måske i form af direkte handlinger eller i form af terapi (kom ind og snak lidt med mor, mor er ked af det)
b) Kun gennem afhængigheden udvikles selvstændigheden – barnet et afhængig af den voksne på alle områder. Barnet er afhængig af den voksne for at kunne udvikle et følelsesregister, for at kunne begå sig socialt, for at kunne mestre hverdagen (klæde sig på, afklædning, spisning osv.) |
|
|
Hovedpunkter |
Underpunkter |
Uddybende/eksempler |
|
|
Er der realistiske forventninger til barnets kunnen |
a) er der realistiske forventninger til bar- nets opførsel, renlighed, intellektuelle færdigheder og praktisk kunnen set i forhold til barnets udviklingsniveau og ressourcer b) hvordan reagerer den voksne når barnet ikke lever op til forventningerne c) hvordan reagerer den voksne når bar- net lever op til forventningerne d) hvordan reagerer barnet på den voksnes realistiske forventninger e) hvordan reagerer barnet på den voksnes urealistiske forventninger |
a) har den voksne forståelse for, hvornår børn generelt er i stand til at opføre sig efter gældende normer og regler, og er forståelse for barnets opførsel/adfærd set ud fra dets aktuelle udviklingsniveau b) latterliggøres barnet, vises der foragt for barnet, afviser den voksne barnet, er der korporlig afstraffelse, appellere den voksne på barnlig måde, udviser den voksne skuffelse, fornærmelse eller ligegyldighed c) roses barnet, får det anerkendelse, får det belønninger i form af ting/slik. Er der overhovedet reaktion fra den voksne, så barnet kan få en forståelse af, hvorvidt det har gjort det rigtige eller forkerte d) er barnet aggressiv/trodsig eller udviser det glæde og stolthed e) er barnet aggressiv/trodsig, regredierer barnet til tidligere udviklingsstadier, er barnet passiv, ind- advendt og uden nysgerrighed og udforskningstrang, eller søger barnet at leve op til forventningerne, sådan at dets udvikling forceres |
|
|
|
|
|
|
|
Evne til at en-gagere sig i samspil med barnet
|
a) positivt engagement b) negativt engagement c) manglende engagement d) overdrevent engagement |
a) indelever den voksne sig i barnets fysiske, emotionelle og kognitive udvikling. Engagerer den voksne sig i barnets aktiviteter (leg, sport, skole) på en for barnet positiv måde, dvs. med ros, tilskyndelse, forståelse og kærlig omsorg b) forstår den voksne ikke at indleve sig positivt i barnets verden, dvs. er den voksne afvisende, kritiserende, verbalt straffende uforstående osv. c) forstår den voksne i det hele taget at indleve sig eller er der total mangel på forståelse omkring barnets følelser, tanker og adfærd i øvrigt d) er der megen fokuseren på barnet og dets aktiviteter, sådan at barnets handlingsfelt indsnæv- res i stedet for at udvides. Får barnet lov til at prøve egne grænser, eller overbeskyttes barnet så det ikke får mulighed for at opdage og udvikle egne kompetencer |
|
Hovedpunkter |
Underpunkter |
Uddybning/eksempler |
|
Evne til empati med barnet |
a) er den voksne i stand til at indleve sig i barnets oplevelser b) kan den voksne fokusere på barnet i en samtale c) kan den voksne reagere relevant/hen- sigtsmæssigt over for barnets følelses- udtryk d) er den voksne istand til at genkalde sig sine egne oplevelser som barn |
a) kan den voksne forstå de følelser og tanker, barnet kan have i forbindelse med dets oplevelser og indtryk af verden b) er den voksne i stand til at fastholde egen opmærksomhed på barnet i en samtale, eller er den voksne ikke “tilstede” i situationen c) formår den voksne at støtte barnets oplevelse af egne følelser, sådan at barnet lærer, at det er OK at være vred, hidsig, glad, ked af det osv. og forstår den voksne at tackle fx vredesudbrud fra barnet eller bliver den voksne selv vred evt. på barnlig måde d) at kunne forstå barnets oplevelsesmåde, tanker og adfærd og følelser, forudsætter at den voksne i nogen udstrækning kan huske hvordan det var at være barn. Hvilke følelser havde den voksne som barn, når han/hun fx blev skældt ud. |
|
Evne til at prio-ritere dækning af barnets grundlæg-gende behov frem for egne behov |
a) kan den voksne se sammenhænge mel- lem sin egen adfærd og konsekven- serne heraf b) er den voksne istand til at tilsidesætte egne sociale behov/forpligtelser uden for hjemmet til fordel for at dække bar- nets behov c) er den voksne istand til at forudse be- hovet for at tilrettelægge den nødven- dige og forsvarlige pasning, når den voksne har andre ufravigelige pligter eller behov |
a) har den voksne eks. forståelse for, at børn imitere voksnes adfærd og handlinger, eller får barnet skænd, når det gør de samme ting, som den voksne. Har den voksne forståelse for, at forskellige handlinger og udtalelser kan forårsage forskellige emotionelle reaktioner hos barnet b) det gælder både basale behov og de mere samfundsskabte behov. Er den voksne bevidst om nødvendigheden af tøj til barnet (fx ved årsskifte og efter behov), eller sørger den voksne i første omgang for tøj/fodtøj til sig selv. Prioriterer den voksne fx udgifter til bankospil osv. frem for lommepenge til barnet, biografture og lignende c) har den voksne forståelse for, at barnet aldrig må lades alene, heller ikke selv om barnet sover, eller foretager den voksne indkøb osv., når barnet er lagt i seng. Overlades barnet til sig selv, mens den voksne laver mad, ser fjernsyn osv. |
|
Hovedpunkter |
Underpunkter |
Uddybninger/eksempler |
|
Evne til at bæ-re egen smerte og vrede uden at afreagere på barnet |
a) i hvilke udstrækning evner den voksne at bære konflikter og frustrationer b) kan den voksne få afløb for vrede og frustrationer uden at afreagere på barnet c) er der tendens til, at den voksne frem- provokerere en adfærd hos barnet, som så kan straffes |
a) er den voksne i stand til at udvise positiv adfærd over for barnet, selv om den voksne er i konflikt med andre voksne, sociale myndigheder osv. b) forstår den voksne at afreagere “på det rette sted” eller bliver barnet syndebuk for den voksnes vrede og frustrationer c) et eks. kan være, at den voksne lærer det lille barn et bandeord eller lærer det at række tunge, og derefter skælder barnet ud, når det fortsætter med denne adfærd, fordi barnet i begyndelsen er blevet rost |
Bemærk
Der er kun tale om manglende forældreevne, hvis den viser sig som et gentaget mønster, dvs. på tværs af situationer, tid, fysisk og psykisk tilstand. Alle voksne kan ikke være perfekte hele tiden. Det er også vigtigt at vurdere, hvorvidt den voksne rent faktisk er i besiddelse af forældreevne, men hvor udøvelsen af denne forhindres af fysiske, miljømæssige eller psykiske omstændigheder
Materialet efter Larsen, Ove S, Pallesgaard , Kirsten, Killén Kari, Nygren P, Quist, Ulla Maria
Søgeord der har fundet denne side:
- forældreevne vurdering
- forældre evne
- forældreævne
- manglende forældreevne
- vurdering af forældreevne
- hvad er forældreevne
- lovgivning forældreevne
- psykologprofil forældre evne
- kari killen forældreevne
- observationsskema
- vrede og frustrationer ved ikke at blive forstået emotionelt
- forældreevner
- killens forældreevner
- observationsskema børn
- spædbarns vurdering
- bedømmelse af forældreevne
- manglende forældre evne
- kari killens forældreevne
- kari killen urealistiske forventninger
- hvornår må kommune lave en forældreevne

