Kommentarer til Tvangsanbragt.dk

Kommentar til Denne side af Rita knudsen

Rita knudsen — Thu, 08 Dec 2011 17:11:19 +0000

Kære Ann.

Hvis du f.eks. vil familiebehandling i døgnregi for at gøre alt hvad du kan for din datter og dig, så skal du tilbydes hjælp.
måske er det for sent, da det er et år siden din datter blev født. Jeg kender familier, der er blevet ved med at kæmpe, som har fået deres barn hjem.

Venligst Rita

Kommentar til Bliv skribent af rebekka

rebekka — Wed, 23 Nov 2011 12:59:44 +0000

Har lige et spørgsmål som jeg håber en kan svare på.. Jeg har en piger som bliver tvangs fjernet i 2006 0g i 2008 blev lavet om til frivillig anbringelse men hvad er reglerne om hvordan jeg kan får hende hjem igen og jeg har to børn som bor hjemme hos mig ????

Kommentar til Kommunens pligt til at sikre at forældrene får information om barnets hverdag af Hey

Hey — Wed, 02 Nov 2011 08:00:25 +0000

jeg har et spørgsmål til alle, hvad er forældres rettigheder og pligte? det er et svært spørgsmål som jeg meget gerne vil have hjælp til.
På forhånd tak.

VH. Hey

Kommentar til Tvangsfjernelse er vor tids heksejagt af kirsten

kirsten — Wed, 26 Oct 2011 06:28:05 +0000

Puh nu sidder jeg bare med tårer i øjnene nogen gange foregår der altså et eller andet fordækt. Ja en pædofil mand kunne regere og rode som han ville på børn i over 20 år før der blev grebet ind og et hav af børn blev misbrugt. Andre steder bliver børn hevet hjemmefra uden mål og med… Undrer mig hvad dælen der sker i det danske samfund…

Kommentar til Typiske kritikpunkter i anbringelsessager af Leifen

Leifen — Thu, 13 Oct 2011 10:10:51 +0000

Michael;
Jeg tror ikke “vi” kan gøre det store, andet end at gøre ministeriet på området opmærksom på at det er de fatale fejl der sker. Som det er nu, mener jeg kun at det er den enkelte sagsbehandler, og ellers dennes chef, og videre op til borgmesteren, der bære ansvaret. Desværre er det ikke sådan i lovgivningen, at man kan retsforfølge den enkelte der begår fejlene. Og desuden, sker der ikke hjemgivelser af børnene fordi der foreligger fejl i sagen, hvor groteske de så end måtte være, ej heller, sker der hjemgivelser af børnene selvom børnene er fjernet på fejl. Kan komme med op til flere grelle eksempler på at børnene er fjernet på “forkert” et grundlag og fejl. Alligevel får det lov at ske! Til stor skade for børnene.
Efter min opfattelse, så skal der ske en holdningsændring til anbringelser gennerelt i samfundet, før at tingene kan blive bedre. Man skal ikke ud at fjerne børn præventivt, på baggrund af bekymring for fremtidig omsorgssvigt, men bruge det, som absolut sidste udvej, hvis ikke børnene kan være noget andet sted i familien. Rapporter på området, fra bl.a SFI, hentyder til at børn der har sin opvækst ved familien (næsten uanset hvor dårligt det så måtte være), rent faktisk klare sig bedre i samfundet efter en anbringelse, frem for børn der har været anbragt i fremmed familiepleje/institution.
Som jeg opfatter din kommentar, så forsøger du at skabe plads til at der kan være en positiv udvikling på området, for at undgå fejlene. Jeg tror kun det sker i det øjeblik, at dem der sidder med sagerne, ved at der er en konsekvens for deres handlinger for dem selv, og ikke kun er en konsekvens for børnene og familierne. På samme måde som hvis en privat praktiserende læge, laver fejl, bliver han frataget sin licens. På samme måde burde dem der sidder med sagerne kunne fratages ansvaret for at arbejde med børn og den slags tunge sager.Så tror jeg der ville komme en skærpet opmærksomhed på om man lavede fejl. Men så længe der ikke er nogen konsekvens af deres fejl, kan vi stiltiende se til at statestikkerne for fejlprocent i sagerne stiger. Hvis min hjertelæge havde en fejlprocent på 83%, ville jeg vælge en anden læge. Du kan ikke vælge en anden til at behandle disse sager, der har så stor en indflydelse på børnenes liv og opvækst. Har igen mange eksempler på at flere af dem der behandler disse slags sager, bliver personlige og laver fatale fejl på den baggrund, og så er det rigtig ærgreligt at man ikke kan vælge en anden, der kunne gøre sit arbejde uden at blive personlig. Man kan som familie kun klage sin nød, uden den store sandsynlighed for at blive hørt.

Et eksempel hørt i Børn og unge udvalget, hvor formanden siger til moderen af det anbragte barn; “Hvis du fralægger dig dine politiske aktiviteter, kan du måske få barnet hjem om et års tid, hvis vi ser du ikke er politisk aktiv.”
I ovenstående tilfælde, får moderen af vide mellem linierne, at hun er frataget sin ytringsfrihed, og sin ret til at klage. Hvordan skal hun så forsøge at gøre det hun mener er barnets bedste?

ovenstående er skrevet ud fra min opfattelse.

Kommentar til Typiske kritikpunkter i anbringelsessager af Michael Skeel Petersen

Michael Skeel Petersen — Tue, 11 Oct 2011 16:51:21 +0000

Jeg kan desværre kun bekræfte de fejl der står remset op som de “typiske” fejl, for der sker desværre mange flere fejl i sagsbehandlingerne. Uanset om fejlene fører til anbringelser eller mangel på samme, synes jeg det er utroligt at man glemmer at disse fejl ødelægger nogle børn (og måske familier). Husk at det er børnenes tarv og rettigheder vi som voksne og forældre skal kæmpe for.

Jeg har så et spørgsmål eller to:

Hvad kan vi gøre når der er lavet fejl?
Hvad kan vi (samfundet) gøre for at undgå fejl i systemet?

Det er IKKE tilfredsstillende at vi (samfundet) lader hån om børns tarv, udvikling og rettigheder.

Venligst Michael

Kommentar til Plejefamilie vederlag takster af Anja Hansen

Anja Hansen — Mon, 03 Oct 2011 09:22:28 +0000

Prøv lige at tjekke længere oppe på siden… det er netop det ordvalg som siden selv bruger!!
Anja

Kommentar til Forældreevneundersøgelse af motomura

motomura — Fri, 02 Sep 2011 17:05:30 +0000

Hej.

Kommentar til Laila…. jo det kan jeg, ellers ville jeg ikke have 2 velfungerende børn som er store nu, med en rigtig god uddannelse og godt opdraget, så jo den kan bestås…

Kommentar til Forvaltningers misbrug af psykolograpporter af Anaana

Anaana — Sun, 21 Aug 2011 11:42:58 +0000

Jeg er mor til 3 børn en 3 årig(præmatur), en 10 årig og en 18 årig, og kom til danmark i 2006, siden 2009 har jeg kæmpet med kommunen, og kæmper stadig, jeg har gennemgået en paragra 50 undersøgelse og er undersøgt i hoved og røv, og jeg er træt af at kigge mig om, da det er det man ender med, når kommunen presser en. Og jeg får et lille knæk i psyken i ultimo juli, idet mit liv har været turbolent og jeg bærer på byrder jeg har holdt for mig selv hele livet, jeg har altid gemt alt jeg har oplevet og fået at vide i min lille rygsæk, men da min kærester ender på sygehus efter at en politihund skambider ham. Det er så en anden sag, men pga at nogle andre er på flugt, kommer politiet hjem til os civiltklædt og trukket våben, uden jeg ved hvad der er op eller, trænger de ind og undersøger vores hjem, trods de ved at min kæreste er indlagt. Jeg bliver helt paf, og tjaa psyken får en rystelse, men det betyder ikke at jeg ikke passer mine børn. Jeg drikker ikke, men kommunen har presset på med at nu er jeg jo grønlænder, og de har jo visse problemmmer, og så videre. Men jeg er typen der bider alt smerte i mig, uanset hvor ondt det gør. Men her i sidste uge, siger en fra fammilieafdelingen at de vil tvangsfjerne mine børn, pga at de har hørt ditten & datten, men der er ikke hold i noget. Jeg rejser mig og siger at mødet er slut, og har nu levet i frygt og tør ikke at få mine børn hjem fra ferie, da jeg er bange for at nogen kommer og tager dem. Jeg kender ikke det danske system, men jeg mener ikke at man bare kan true en mor og håbe at hun opgiver sine børn, hvilken jeg slet ikke går med til friviligt, men hvad gør jeg nu, når jeg er truet med det verbalt, og ikke har modtaget noget skriftligt. Nogen gode råd? modtages hurtigts muligt. Anaana

Kommentar til Tvangsfjernelse er vor tids heksejagt af sandy

sandy — Tue, 26 Jul 2011 18:44:01 +0000

jeg syntes det burde forbydes og tvangsfjerne børn med mindre man er voldlige eller lader dem går for lud og koldt vand vi har lige fået tvangsfjernet vores datter på 3 mdr efter et ophold på en fammilieinstituation og de har løjet om os men vi håber på snart at får vores lille pige igen