Det er ALTID tilladt at tage en bisidder med til møde.
Bliver du nægtet at tage en bisidder med til møde, skal du bede om at få det på skrift med det samme.

1: Skriv ned hvad du vil stille af spørgsmål til mødet og medbring det på et papir som du kan se på under mødet.

2: Fasthold de punkter du har skrevet ned som du vil have besvaret og gå ikke videre før det er blevet besvaret.

3: Bliver der lavet aftaler, gentag aftalen og spørg om det er korrekt opfattet, hvorefter det skal skrives ned.

4: Det er tilladt at tage en pause for at snakke med din bisidder.

5: Bliver der sagt; vi vender tilbage med det. Så spørg hvornår du får det, og hvad du gør hvis ikke aftalen bliver overholdt.

6: Hav gerne øjenkontakt med den du taler med.

7: VENT med at tage stilling til noget, før du har sovet på det. Kan du ikke tage stilling til det med det samme, så gå fra mødet og aftal at du vender tilbage dagen efter med et svar.  Evt snak med en advokat eller lignende inden du vender tilbage.

8: Sørg for at der bliver skrevet et referat af mødet som alle har godkendt, hvis det ikke kan nå at blive lavet mens man er der, skal du have det retur til godkendelse. Vær opmærksom på at der er en klar aftale om det.

9: Sørg altid for at der en dagsorden til mødet, så du er ordentlig forberedt og har gennemlæst det inden du kommer til mødet.

10: Stil krav om at du bliver indraget i alle møder vedrørende dig eller dit barn.

11: Kommer der postulater som ikke er korrekte, så bed om at få det rette med det samme og få herefter en kopi af det rigtige

Har du telefonsamtale med en sagsbehandler, skriver du efterfølgende en mail til vedkommende og bekræfter det i har snakket om i telefonen og beder sagsbehandleren bekræfte om det er korrekt opfattet.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Hvad skal man være opmærksom på når ens barn skal anbringes?
2. Optag møder med kommunen
3. Pjecer om rettigheder ved anbringelse
4. Typiske kritikpunkter i anbringelsessager
5. Viste du at Alle børn og unge har ret til at have en bisidder med til møder med sagsbehandleren

Optag ALTID mødet. – efter du er kommet hjem, kan du lytte optagelsen igennem og skrive ned hvad der bliver sagt. Evt sende en kopi til dem du har holdt møde med.

P.S. Du skal IKKE oplyse at du optager – først når du vælger at bruge optagelsen. Dvs. lav en skjult bånd optagelse af mødet som du selv deltager i.

Reglerne for at optage:

Straffeloven § 263 stk.1 nr.3 forbyder hemmelig aflytning eller optagelse af udtalelser. Forbudet gælder kun, når der benyttes et særligt apparat til at aflytte eller optage samtaler mellem andre.

Det er ikke strafbart at optage en samtale, man selv deltager i, f.eks en telefon samtale. Det er heller ikke strafbart at lave en hemmelig optagelse fra et møde, hvis man selv er lovligt til stede eller har allieret sig med en, der er det.

Dem der ikke accepterer, lyd som dokumentation for det sagte ord, gør det for at beskytte sig selv og dem der ” leveres ” i optagelsen.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Hvad skal man være opmærksom på når ens barn skal anbringes?
2. Møder med kommunen
3. Pjecer om rettigheder ved anbringelse
4. Typiske kritikpunkter i anbringelsessager
5. Viste du at Alle børn og unge har ret til at have en bisidder med til møder med sagsbehandleren

Børn og forældres rettigheder

Årligt anbringes ca. 3.000 børn og unge uden for eget hjem i Danmark.

Børn og unge såvel som deres forældre har i forbindelse med beslutning om anbringelse uden for hjemmet behov for information, der kan sandsynliggøre meningen med anbringelsen for barnet og dets forældre og samtidig oplyse om rettigheder i anbringelsesforløbet. Mange af spørgsmålene, der er behov for afklaring af, opstår først efter mødet med sagsbehandleren og nogle først undervejs i anbringelsesforløbet.

Servicestyrelsen udgiver på foranledning af Indenrigs- og Socialministeriet en serie på i alt fire pjecer, “Det har du ret til”, der henvender sig til børn i alderen 0-12 år, 13-17 år, unge i alderen 18-23 år og forældre til børn, der er anbragt eller skal anbringes. Pjecen for de 18-23 årige handler om efterværn.

Formålet med pjecerne er at informere børn og unge, der anbringes udenfor hjemmet, og deres forældre om deres rettigheder i forbindelse med barnets anbringelse. Pjecerne skal bidrage til at forbedre dialogen og samarbejdet mellem børnene, de unge, forældrene og kommunen, idet pjecerne forventes at bidrage til at opnå en fælles forståelse af anbringelsens formål, indhold og vilkår.

Udgivelsen af pjecerne blev besluttet i forbindelse med anbringelsesreformen.

Pjecerne er desuden blevet udvalgt af Ligestillingsafdelingen til at bære logoet for EU’s år for lige muligheder. Pjecerne er relevante i den sammenhæng, fordi de har til formål at oplyse om rettigheder, uanset alder.

Pjecerne distribueres til sagsbehandlere med børn og unge som deres ansvarsområde samt til familieplejeforeninger og anbringelsessteder. Pjecerne kan desuden fås ved henvendelse til Servicestyrelsen samt downloades her:

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Hvad skal man være opmærksom på når ens barn skal anbringes?
2. Optag møder med kommunen
3. Typiske kritikpunkter i anbringelsessager
4. Vidste du at…
5. Indstilling til anbringelse uden for hjemmet

Det generelle egnethedskriterium er ikke altid velegnet, når der er tale om netværksanbringelser. Netværksanbringelser kan barnets kontakt og relation til familien have større betydning end
eksempelvis familiens alder og uddannelsesmæssige baggrund. Kommunen kan derfor ikke opstille generelle kriterier for godkendelse af netværksplejefamilier, men skal i hvert enkelt tilfælde foretage en vurdering af relationen mellem barnet eller den unge og den pågældende familie. Netværksanbringelser er anbringelser hos familiemedlemmer eller andre fra barnets netværk. Ordet netværksanbringelser anvendes – i stedet for slægtsanbringelser – for at understrege, at der ikke nødvendigvis skal være et biologisk bånd mellem barn og plejeforældre. Det centrale er, at der er en vis tilknytning mellem barn og plejeforældre.

Kilde: vejledningen til serviceloven pkt. 413

I kommunernes vurdering af, om der er tale om en plejefamilie, der skal godkendes som generelt egnet, eller om der er tale om en netværksplejefamilie, er det afgørende, at der lægges vægt på den personlige relation mellem plejefamilien og barnet eller den unge. Hvis den personlige relation mellem familien og barnet eller den unge er afgørende for, at denne familie vælges som anbringelsessted, er der tale om en netværksanbringelse. Er der tale om anbringelse hos familiemedlemmer
som fx bedsteforældre, mostre, onkler, forældre uden del i forældremyndigheden m.v., vil det som udgangspunkt altid være en netværksanbringelse,også selv om der ikke er tale om biologisk familie, men alene social familie eller stedfamilie. I de tilfælde, hvor det eksempelvis kan være fodboldtræneren, skolelæreren eller klubpædagogen, der har en god relation til barnet eller den unge, vil vurderingen ofte bero på, hvorvidt den pågældende generelt ønsker at arbejde som plejefamilie, eller om ønsket alene vedrører det konkrete barn. Der kan godt ske godkendelse som netværksplejefamilie, selv om pågældende i princippet kunne opnå en godkendelse som generelt egnet. Hvis der derimod er tale om personer, som primært har fået tilknytningen i forbindelse med deres professionelle virke i forhold til familiens eller barnets sociale problemer, vil udgangspunktet være, at disse personer ikke skal behandles som netværksplejefamilier. Eksempelvis bliver en tidligere aflastningsfamilie, som gennem deres aflastning, dvs.
gennem deres professionelle virke, har skabt en god relation til barnet eller den unge, som gør, at det netop er den familie, der vælges som plejefamilie, som udgangspunkt ikke netværksfamilie. En familie vil godt kunne være netværksplejefamilie og almindelig plejefamilie på samme tid. Dette kan fx ske hvis familien både skal modtage et barn fra familien, fx en nevø eller en niece, men samtidig kan og vil modtage plejebørn, der ikke kommer fra familien eller netværket. I et sådant tilfælde vil den stedlige kommune skulle godkende plejefamilien som generelt egnet. Den kommune, der ønsker at anbringe fx en nevø eller en niece, vil skulle godkende familien til at være konkret egnet som netværksplejefamilie for det pågældende barn.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Eksempler på systematisk inddragelse
2. Hvad skal man være opmærksom på når ens barn skal anbringes?
3. Pjecer om rettigheder ved anbringelse
4. Typiske kritikpunkter i anbringelsessager
5. Netværksanbringelse

Når man som forælder står over for at skal have sit barn anbragt frivilligt/tvang, så er mange fyldt op af det følelsesmæssige kaos inden i en, fordi man mister det mest dyrebare en forælder har. Nogen gange kan det være svært at forstå: hvorfor lige mig/os – er vi så dårlige forældre?

Antagelserne er baseret på kontakt med andre forældre i samme situation, som er blevet samlet sammen til en guide om hvilke ting man som forældremyndigheds indehaver, skal være opmærksom på hvis ens barn skal anbringes eller blevet anbragt.
Der skal tages forbehold for at det er bygget på antagelser om mangler og fejl. Derfor ikke er medtaget de anbringelser hvor det går godt.

Vi vil hermed prøve at beskrive den røde tråd som vi har oplevet det, fra henvendelser hele landet over. Men de typiske ting der går igen er:

- Manglende indformation om barnet og ens rettigheder

- Manglende orientering ved en tvangsanbringelse, om retten til en advokat.

- Trusler fra sagsbehandlerne; hvis ikke du gør sådan og sådan så………..

- Manglende oplysningen om du har ret til en støtteperson også kaldet § 54

- Manglende information om barnets hverdag på anbringelsesstedet’

- Dårlig eller ingen kommunikation med anbringelsesstedet og kommunen

- Kort indkaldelsestid til møder på kommunen eller manglende oplysning om               møder på kommunen/opholdstedet/skole/børnehave m.m.

- Der bliver ikke brugt uvildige personer til at vurdere børnene og forældrene

- Netværket til barnet bliver afskåret og må ikke længere have en naturlig kontakt

- Handleplaner er mangelfulde og opfylder ikke servicelovens krav. En handleplan skal udfærdiges for barnet og der skal udfærdiges en for forældrene. En handleplan skal angive formålet med anbringelsen og forventet varighed af anbringelse.

- Unge der fylder 18 år står ofte uden netværk og hjælp videre, når pengene til barnet ophører.

- Hvis man “brokker” sig overfor kommunen bliver samværet sat ned

- Gør man ikke som kommunen siger/skriver, bliver der tilskrevet i ens journal man er usamarbejdsvillig.

- Det kan være svært at få kontakt med sin sagsbehandler via telefon.

- Stiller du kritiske spørgsmål på skrift, undgår kommunen at besvarer dem

- Børnene bliver fremmedgjorte overfor forældrene

- Manglende oplysning og undersøgelse af om netværket til barnet kan komme i betragtning til at anbringe barnet i netværket i stedet for fremme plejefamilie/instution

- Løgne skrevet i journalerne, som ikke kan rettes. Det der bliver sagt er ikke det samme som der bliver skrevet

- Manglende aktindsigt

- Beslutninger bliver truffet over hovedet på forældrene med forældremyndigheden, hvorefter forældremyndigheden bliver orienteret, i stedet for inddraget

- Kommunen opfylder ikke de krav der kommer fra ankestyrelsen

- Kommunen giver modsatrettede oplysninger. f.eks: barnet kan ikke tåle uro, skal have stabilitet – hvorefter barnet skal med institution/plejefamilien på ferie til et fremmed sted.

- Forældrene SKAL overholde samværet. Kommunen kan aflyse det med få timers varsel

- Dem der holder opsyn med plejefamilie, skirver deres egen løncheck ved at skrive rapporter; barnet er så og så dårlig og skal blive anbragt resten af barndommen

- Barnet og forældrene fratages førstegangs oplevelse i f. eks. tivoli, zoo m.v. som institution/plejefamilien får i stedet

- Kommunen bruger gamle oplysninger og danner  nye konklusioner

- Lang sagsbehandling om konkrete ting

- Manglende vurdering af barnet af virkelig kompetente og uddannet fagpersonale

- Børnene får ikke en bisidder med til møder og børnesamtaler

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Hvad skal man være opmærksom på når ens barn skal anbringes?
2. Møder med kommunen
3. Optag møder med kommunen
4. Pjecer om rettigheder ved anbringelse
5. Vidste du at…

Til filmserien er udarbejdet  ”60 fokuspunkter og udsagn om netværksanbringelse”, ( 4 sider). Det er en oversigt over de erfaringer om fokuspunkter, der bringes i filmen. De er beregnet som grundlag for inspiration,refleksion og diskussion. 

FILM 1. FORANDRING I FAMILIEN ( 9 minutter)

Hvad har slægtninge brug for i den første tid efter de har taget barnet til sig ? 

FiILM 2: TRE FORDELE VED NETVÆRKSANBRINGELSE

Danske og udenlandske undersøgelser peger på en række fordele ved netværksanbringelser:

1: En relation for livet og et bedre selvværd. 

2. Mere kontinuitet og færre sammenbrud.

3.Mere forældrekontakt 

FILM 3: BARNET- UNDERSØGELSE OG BEHOV (10,5 minutter)

Selv om barnet allerede bor i plejefamilien, er en grundig undersøgelse af barnet alligevel nødvendig.

FILM 4: FAMILIE OG FORVALTNIGN (6,5 minutter)

Om familiens møde med forvaltningen og forvaltningens godkendelse af familien

Under menupunktet “Supplerende læsning” kan du downloade artikler af Ewa Näslund om  bl.a. undersøgelse af netværksfamilien forud for godkendelsen. Her finder du også  Jill Mehlbyes rapport ”Slægtsanbringelse- det bedste for barnet?”

Filmene er produceret af Viking Media . Tilrettelæggelse Sten Rehder.

Kilde:
http://www.netvaerksanbringelse.dk/Velkommen.html
Film nr 1.



Film nr 2 FEJL DEN VIRKER IKKE Vi arbejer så en løsning

Film nr 3



Film nr 4

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Optag møder med kommunen
2. Forklaring på netværksanbringelse
3. Typiske kritikpunkter i anbringelsessager
4. Netværksanbringelse
5. Plejeforældre Fortæller 1:6 Fordele og ulemper

Kilde: http://www.kk.dk/~/media/Files/Borger/SocialeTilbud/Raadgivning/CenterforFamiliepleje/vejledning2.ashx

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Pjecer om rettigheder ved anbringelse
2. Forklaring på netværksanbringelse
3. Typiske kritikpunkter i anbringelsessager
4. Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk

§ 59. En indstilling om anbringelse uden for hjemmet efter § 58 skal indeholde en redegørelse for

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Pjecer om rettigheder ved anbringelse
2. Børnesamtale
3. Typiske kritikpunkter i anbringelsessager
4. Kommunens pligt til at sikre at forældrene får information om barnets hverdag
5. Tvang (i modsætning til samtykke) serviceloven § 58