• Nævnet kan vurdere, at kommunens afgørelse er rigtig og ikke skal ændres. Det vil sige, at nævnet ”stadfæster” kommunens afgørelse.

• Nævnet kan vurdere, at kommunen skal behandle sagen igen. Så vil nævnet pege på ting, kommunen bør tage højde for, når den behandler sagen igen. Det vil sige, at nævnet ”hjemviser” sagen.

• Nævnet kan ændre kommunens afgørelse. Nævnet kan altså bestemme, at du har ret til det, du har søgt om i kommunen. Men nævnet kan også bestemme, at du har ret til mindre end det, du fik i første omgang. Det sker dog sjældent.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. En klagebehandling
2. Hvordan behandles din klage?
3. Hvad skal en klage indeholde?
4. Hvem skal du klage til?
5. Hvad kan du klage over?

Det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet modtager sagen fra kommunen efter 4 uger, og herefter tager det omkring 3 måneder at behandle klagen i nævnet.

En del klagesager kan også behandles hurtigere.

Det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet skriver til dig, hvor lang tid det normalt tager at behandle en klage i en sag som din. Hvor lang tid, der præcis går, afhænger blandt andet af, om der skal indhentes nye oplysninger.

Hvis det tager længere tid end først oplyst at behandle din klagesag, skriver nævnet til dig igen.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. En klagebehandling
2. Du modtager en afgørelse
3. Hvordan behandles din klage?
4. Hvem skal du klage til?
5. Hvem kan klage?

Hvis kommunen ikke ændrer sin afgørelse, sender kommunen din klage og alle papirerne i din sag videre til det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet. I Danmark er der 5 sociale nævn og 5 beskæftigelsesankenævn fordelt over hele landet. Når nævnet har modtaget din klage, skriver nævnet til dig, at de har modtaget sagen.

Det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet kan kun se på, om kommunens afgørelse er lovlig, og om kommunen har overholdt reglerne for sagsbehandling.

En afgørelse kan godt være lovlig, selv om du føler dig uretfærdigt behandlet.

Det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet kan ikke bedømme serviceniveauet i kommunen, hvis det ligger inden for lovens rammer.

Hver enkelt kommune har selvstændigt fastlagt serviceniveauet, dvs. de tilbud, der er til rådighed for borgerne i kommunen.

Kommunen skal yde hjælp efter behov i hver enkelt sag, men kommunens ret til selv at fastlægge serviceniveauet kan betyde, at ydelser og tilbud på nogle områder varierer fra kommune til kommune.

Det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet afgør uafhængigt
af kommunen, om du får ret i din klage. Nævnet kan indhente
nye oplysninger til sagen, hvis det er nødvendigt.

Nævnet skal bede om dine bemærkninger til de nye oplysninger, dvs. partshøre dig, inden nævnet træffer en afgørelse. Du har også mulighed for at se papirerne i din klagesag ved at bede om aktindsigt hos det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet.

I klager over kommunens personale behandles klagen af de
personaleansvarlige i kommunen. Klagen bliver behandlet uafhængigt
af din sag og har altså ikke betydning for, hvilken hjælp og støtte du har ret til at få.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. En klagebehandling
2. Du modtager en afgørelse
3. Hvor lang tid går der?
4. Hvem skal du klage til?
5. Hvem kan klage?

Kommunen skal have din klage inden 28 dage – inklusive
weekender og helligdage.

En skriftlig afgørelse med et afslag skal indeholde en klage-vejledning med oplysning om den fire ugers klagefrist.

Hvis kommunen har glemt at give dig en klagevejledning, gælder fristen først fra den dag, du har modtaget vejledningen.

Kommer du i tidsnød i forhold til klagefristen, kan du nøjes
med at skrive, at du vil klage, og at uddybning følger kort efter. På den måde overskrider du ikke fristen.

Udløber klagefristen en lørdag eller en helligdag, forlænges klagefristen til første hverdag efter.

Kommunen skal modtage din klage inden for arbejdstiden.

Der er ingen klagefrist for klager over kommunens personale eller for klager om aktindsigt.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Hvordan behandles din klage?
2. Hvad skal en klage indeholde?
3. Hvem skal du klage til?
4. Hvad kan du klage over?
5. Hvem kan klage?

Det kan være en god ide at forklare, hvad du mener, kommunen har gjort forkert i sagen.

Hvis der er kommet nye oplysninger, som er vigtige for sagen, kan du vedlægge dem.

Det er også en god ide at tjekke, om de oplysninger, kommunen har om dig og din situation, er rigtige, inden du klager.

Hvis du ikke har alle papirerne i din sag, kan du bede kommunen om at få aktindsigt, også efter du har modtaget afgørelsen på din sag.

Selv om du beder om aktindsigt, skal klagefristen stadig overholdes.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. En klagebehandling
2. Hvordan behandles din klage?
3. Hvem skal du klage til?
4. Hvad kan du klage over?
5. Hvem kan klage?

Klager over afgørelser eller over, at reglerne for sagsbehandling ikke er blevet overholdt, bliver behandlet af det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet.

Men kommunen skal først have mulighed for at se på sagen igen og vurdere, om de har truffet den rigtige afgørelse. Det kaldes kommunens genvurdering eller remonstration.

Kommunen har fire uger til genvurdering. Hvis kommunen fastholder
sin oprindelige afgørelse, sender kommunen selv klagen videre til det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet sammen med papirerne i din sag.

Klager over personalet i kommunen skal stiles til dem, der er ansvarlige for personalets optræden. Det er i sidste ende borgmesteren i kommunen.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. En klagebehandling
2. Hvordan behandles din klage?
3. Frister for at klage
4. Hvad skal en klage indeholde?
5. Hvem kan klage?

Ved at klage får du tjekket, om kommunens afgørelse er korrekt.

Du kan også klage over, at reglerne for sagsbehandling ikke er blevet overholdt. For eksempel hvis kommunen har givet dig afslag på at få aktindsigt, dvs. at se papirerne i din sag.

Du kan desuden klage over personalet i kommunen, hvis du føler dig dårligt behandlet. Denne klage vil ikke have betydning for, om du har ret til hjælp og støtte.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Hvordan behandles din klage?
2. Frister for at klage
3. Hvad skal en klage indeholde?
4. Hvem skal du klage til?
5. Hvem kan klage?

Hvis du vil have en anden til at klage for dig, skal du give vedkommende en skriftlig fuldmagt.

Når du klager, går det ikke ud over behandlingen af din sag. Kommunen skal respektere, at du bruger din ret til at klage.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Hvordan behandles din klage?
2. Frister for at klage
3. Hvad skal en klage indeholde?
4. Hvem skal du klage til?
5. Hvad kan du klage over?

Børn og forældres rettigheder

Årligt anbringes ca. 3.000 børn og unge uden for eget hjem i Danmark.

Børn og unge såvel som deres forældre har i forbindelse med beslutning om anbringelse uden for hjemmet behov for information, der kan sandsynliggøre meningen med anbringelsen for barnet og dets forældre og samtidig oplyse om rettigheder i anbringelsesforløbet. Mange af spørgsmålene, der er behov for afklaring af, opstår først efter mødet med sagsbehandleren og nogle først undervejs i anbringelsesforløbet.

Servicestyrelsen udgiver på foranledning af Indenrigs- og Socialministeriet en serie på i alt fire pjecer, “Det har du ret til”, der henvender sig til børn i alderen 0-12 år, 13-17 år, unge i alderen 18-23 år og forældre til børn, der er anbragt eller skal anbringes. Pjecen for de 18-23 årige handler om efterværn.

Formålet med pjecerne er at informere børn og unge, der anbringes udenfor hjemmet, og deres forældre om deres rettigheder i forbindelse med barnets anbringelse. Pjecerne skal bidrage til at forbedre dialogen og samarbejdet mellem børnene, de unge, forældrene og kommunen, idet pjecerne forventes at bidrage til at opnå en fælles forståelse af anbringelsens formål, indhold og vilkår.

Udgivelsen af pjecerne blev besluttet i forbindelse med anbringelsesreformen.

Pjecerne er desuden blevet udvalgt af Ligestillingsafdelingen til at bære logoet for EU’s år for lige muligheder. Pjecerne er relevante i den sammenhæng, fordi de har til formål at oplyse om rettigheder, uanset alder.

Pjecerne distribueres til sagsbehandlere med børn og unge som deres ansvarsområde samt til familieplejeforeninger og anbringelsessteder. Pjecerne kan desuden fås ved henvendelse til Servicestyrelsen samt downloades her:

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Hvad skal man være opmærksom på når ens barn skal anbringes?
2. Optag møder med kommunen
3. Typiske kritikpunkter i anbringelsessager
4. Vidste du at…
5. Indstilling til anbringelse uden for hjemmet