Ofte bliver man heller ikke informeret om disse ting, fra forvaltningen, som “glemmer” det.

3 vigtige personer i sager om anbringelse: advokat, paragraf 54, bisidder. Dem vælger du selv!!!!!

- Skaf dig en advokat evt. fra: advokatsamfundet
Ved en frivillig anbringelse skal du selv betale.
Ved en tvangs anbringelse skal kommunen betale, men du har mulighed for selv at vælge hvilken advokat- henvend dig til en advokat der ved noget om anbringelser.

- Bed om aktindsigt, så du ved hvad du står overfor.
Offentliggørelse af materiale omkring fjernelse, inkl navne og titler
på involverede.

- Sørg for en bisidder til dig og barnet/børnene.

- Spørg hvilken form for anbringelse der er tale om. Frivillig eller tvang

- Skriv dagbog over forløbet: hvem har du snakket med, hvornår har du snakket med vedkommende, hvad er vedkommende, hvad har i talt om.
På den måde kan du altid dokumentere hvad der er sket i sagen, hvis der skulle opstå misforståelser. Optag gerne dette, så du er dobbelt sikret.

– Spørg om årsagen til anbringelsen og få dette på skrift.

- Bed om at få en paragraf 54 (en støtteperson og sørg for det er en du selv finder).

- Forsøg at være på forkant med tingene, læs sagen igennem selvom det er hårdt, få eventuelt en anden til at være ved din side når du læser det.

- Forvaltningen har pligt til at inddrage forældremyndigheds indehaveren i beslutninger vedrørende barnet/børnene, så spørg hvor meget du vil blive inddraget og få dette på skrift.

- Snak om hvordan et fremtidig samarbejde skal udarte sig i lige netop jeres sag, med sagsbehandlere, plejefamilier, psykologer, institutioner, skoler, m.v.
Hvilke forventninger har du og hvilke forventninger har forvaltningen? Få dette på skrift.

- Bed om at få gennemgået rapporter og lignende INDEN de bliver fremsendt, så der ikke opstår misforståelser.

- Stil relevante spørgsmål, her er INGEN dumme spørgsmål, det er barnets/børnenes fremtid det drejer sig om.

- Spørg hvorledes barnet/børnene, får mulighed for at bevarer kontakten til resten af barnets/børnenes familie

- Spørg; hvordan arbejder forvaltningen på, at der skal ske en hjemsendelse igen?
hvad skal der til før at barnet kommer hjem igen? (ved en anbringelse skal der altid arbejdes på en hjemsendelse, når dette er muligt).

- Når der skal laves diverse undersøgelser af eksperter, så spørg om du kan vælge en uvildig (det vil sige at det ikke er kommunens egne eksperter).

- Er der nogen i barnets netværk som kunne varetage barnet (en netværkspleje)? så spørg om det kan lade sig gøre, hvis du som forældremyndigheds indehavere ønsker dette.
Kommunen har pligt til at undersøge muligheden for en netværkspleje. Dette er IKKE ensbetydende med at de skal vælge denne løsning.
Undersøgelse viser at børn anbragt i netværkspleje, får mindre problemer senere hen i livet.

- Sørg for at få ALT på skrift!!!!

- Optag møder og samtaler du selv deltager i.
evtuelt på en telefon eller mp3 afspiller.

- Bliver du stillet overfor at træffe beslutning som er svær for dig, så bed om at få en dag til at tænke over det før du beslutter dig, kontakt eventuelt en advokat eller en anden for at hører dennes mening, før du beslutter dig.

- Spørg til hvor meget samvær vil barnet/børnene have med dig som forældremyndigheds indehaver og hvor meget samvær vil barnet have med resten af barnets familie?Aftalt skriftligt på forhånd hvordan ferier og højtider skal være, da dette ofte begrænses.

- Forskellen på en frivillig anbringelse og en tvangsanbringelse er at du som forældremyndighedsindehaver har mulighed for at få den retslig prøvet i systemet – Det betyder at sagen kommer for i:
børn og unge udvalget i kommunen,
ankestyrelsen,
byretten,
og landsretten, hvis du vælger at gå hele vejen.

- Er barnet over 15 år, har barnet ret til sin egen advokat.

- Der skal laves en handleplan. En handleplan er en plan for hvordan man skal arbejde på at barnet kommer hjem igen og hvor lang tid man forventer det skal tage. Der skal laves en handleplan på barnet og en på forældremyndighedsindehaveren som angiver forventet varighed.
Bed om at få indflydelse på indholdet i handleplanen. Inden du underskriver, så lad en advokat se den først.
Tal fra ankestyrelsen viser at ca. 2/3 dele af handleplaner er fyldt med fejl. –
Vær derfor opmærksom på dette!!

- Spørg til hvordan transporten skal foregå til og fra samvær og hvem der betalter. Få dette på skrift.

- Spørg til de økonomiske rettigheder ved rejsegodtgørelse og kost ved ferier eller
brugerbetaling ved f.eks. efterskoleophold m.v.

- Spørg hvor vidt forvaltningen har tænkt sig at bruge gamle oplysninger om dig eller barnet. Ofte bruges maget gamle oplysninger som så kommer til at ligge til grund for nutidige beslutninger.

- Undersøg/ bed om at få oplyst hvilken uddannelse, og erfaring/kompetancer den pågældende sagsbehandler, plejefamilie, konsulent m.v. har, så du ved hvem der varetager dit barns tarv.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Møder med kommunen
2. Optag møder med kommunen
3. Pjecer om rettigheder ved anbringelse
4. Typiske kritikpunkter i anbringelsessager
5. Vidste du at…

Optag ALTID mødet. – efter du er kommet hjem, kan du lytte optagelsen igennem og skrive ned hvad der bliver sagt. Evt sende en kopi til dem du har holdt møde med.

P.S. Du skal IKKE oplyse at du optager – først når du vælger at bruge optagelsen. Dvs. lav en skjult bånd optagelse af mødet som du selv deltager i.

Reglerne for at optage:

Straffeloven § 263 stk.1 nr.3 forbyder hemmelig aflytning eller optagelse af udtalelser. Forbudet gælder kun, når der benyttes et særligt apparat til at aflytte eller optage samtaler mellem andre.

Det er ikke strafbart at optage en samtale, man selv deltager i, f.eks en telefon samtale. Det er heller ikke strafbart at lave en hemmelig optagelse fra et møde, hvis man selv er lovligt til stede eller har allieret sig med en, der er det.

Dem der ikke accepterer, lyd som dokumentation for det sagte ord, gør det for at beskytte sig selv og dem der ” leveres ” i optagelsen.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Hvad skal man være opmærksom på når ens barn skal anbringes?
2. Møder med kommunen
3. Pjecer om rettigheder ved anbringelse
4. Typiske kritikpunkter i anbringelsessager
5. Viste du at Alle børn og unge har ret til at have en bisidder med til møder med sagsbehandleren

Børn og forældres rettigheder

Årligt anbringes ca. 3.000 børn og unge uden for eget hjem i Danmark.

Børn og unge såvel som deres forældre har i forbindelse med beslutning om anbringelse uden for hjemmet behov for information, der kan sandsynliggøre meningen med anbringelsen for barnet og dets forældre og samtidig oplyse om rettigheder i anbringelsesforløbet. Mange af spørgsmålene, der er behov for afklaring af, opstår først efter mødet med sagsbehandleren og nogle først undervejs i anbringelsesforløbet.

Servicestyrelsen udgiver på foranledning af Indenrigs- og Socialministeriet en serie på i alt fire pjecer, “Det har du ret til”, der henvender sig til børn i alderen 0-12 år, 13-17 år, unge i alderen 18-23 år og forældre til børn, der er anbragt eller skal anbringes. Pjecen for de 18-23 årige handler om efterværn.

Formålet med pjecerne er at informere børn og unge, der anbringes udenfor hjemmet, og deres forældre om deres rettigheder i forbindelse med barnets anbringelse. Pjecerne skal bidrage til at forbedre dialogen og samarbejdet mellem børnene, de unge, forældrene og kommunen, idet pjecerne forventes at bidrage til at opnå en fælles forståelse af anbringelsens formål, indhold og vilkår.

Udgivelsen af pjecerne blev besluttet i forbindelse med anbringelsesreformen.

Pjecerne er desuden blevet udvalgt af Ligestillingsafdelingen til at bære logoet for EU’s år for lige muligheder. Pjecerne er relevante i den sammenhæng, fordi de har til formål at oplyse om rettigheder, uanset alder.

Pjecerne distribueres til sagsbehandlere med børn og unge som deres ansvarsområde samt til familieplejeforeninger og anbringelsessteder. Pjecerne kan desuden fås ved henvendelse til Servicestyrelsen samt downloades her:

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Hvad skal man være opmærksom på når ens barn skal anbringes?
2. Optag møder med kommunen
3. Typiske kritikpunkter i anbringelsessager
4. Vidste du at…
5. Indstilling til anbringelse uden for hjemmet

VISO dækker følgende områder:

•Børn, unge og voksne med handicap
•Udsatte børn, unge og voksne
•Specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.

Herudover opsamler, udvikler og formidler VISO viden inden for specialrådgivningsområdet.

Kilde: Servicestyrelsen

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Hvad skal man være opmærksom på når ens barn skal anbringes?
2. Pjecer om rettigheder ved anbringelse
3. Typiske kritikpunkter i anbringelsessager

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Børnesamtale

Ved ferier/samvær af mindst 3 døgns varighed kan ydes pr. døgn kr. 43 i kostpenge

Den enkelte kommune kan dog overveje af hensyn til barnets/den unges kontakt med biologisk familie at yde kostpenge ved aflastningsophold m.v.af mindre end tre døgns varighed, når særlige forhold taler herfor

Børnepenge/børnefamilieydelse:
Hvad så med børnepengene/børnefamilieydelse

I Bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse §2 stk 4 fremgår det at betingelserne for at få børnepenge/børnefamilieydels

4) at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service eller i øvrigt forsørges af offentlige midler

Hvilket betyder at retten til børnepenge/børnefamilieydelse bortfalder

Er man plejefamilie er taksterne for kost og logi:
Pr. døgn pr. barn (under 10 år) kr 154
Pr. døgn pr. barn eller ung (på 10 år og derover) kr 163
For 3. og eventuelt 4. Barn (uanset alder) dog pr. døgn kr 143

Her er Kl vejledende takster for kostpenge 2009

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Det har du ret til
2. Anbragte børn har også ret til tøjpenge
3. Anbragte børn har også ret til lommepenge
4. Gratis Advokat hjælp til forældre
5. Viste du at Alle børn og unge har ret til at have en bisidder med til møder med sagsbehandleren

Når man som forælder står over for at skal have sit barn anbragt frivilligt/tvang, så er mange fyldt op af det følelsesmæssige kaos inden i en, fordi man mister det mest dyrebare en forælder har. Nogen gange kan det være svært at forstå: hvorfor lige mig/os – er vi så dårlige forældre?

Antagelserne er baseret på kontakt med andre forældre i samme situation, som er blevet samlet sammen til en guide om hvilke ting man som forældremyndigheds indehaver, skal være opmærksom på hvis ens barn skal anbringes eller blevet anbragt.
Der skal tages forbehold for at det er bygget på antagelser om mangler og fejl. Derfor ikke er medtaget de anbringelser hvor det går godt.

Vi vil hermed prøve at beskrive den røde tråd som vi har oplevet det, fra henvendelser hele landet over. Men de typiske ting der går igen er:

- Manglende indformation om barnet og ens rettigheder

- Manglende orientering ved en tvangsanbringelse, om retten til en advokat.

- Trusler fra sagsbehandlerne; hvis ikke du gør sådan og sådan så………..

- Manglende oplysningen om du har ret til en støtteperson også kaldet § 54

- Manglende information om barnets hverdag på anbringelsesstedet’

- Dårlig eller ingen kommunikation med anbringelsesstedet og kommunen

- Kort indkaldelsestid til møder på kommunen eller manglende oplysning om               møder på kommunen/opholdstedet/skole/børnehave m.m.

- Der bliver ikke brugt uvildige personer til at vurdere børnene og forældrene

- Netværket til barnet bliver afskåret og må ikke længere have en naturlig kontakt

- Handleplaner er mangelfulde og opfylder ikke servicelovens krav. En handleplan skal udfærdiges for barnet og der skal udfærdiges en for forældrene. En handleplan skal angive formålet med anbringelsen og forventet varighed af anbringelse.

- Unge der fylder 18 år står ofte uden netværk og hjælp videre, når pengene til barnet ophører.

- Hvis man “brokker” sig overfor kommunen bliver samværet sat ned

- Gør man ikke som kommunen siger/skriver, bliver der tilskrevet i ens journal man er usamarbejdsvillig.

- Det kan være svært at få kontakt med sin sagsbehandler via telefon.

- Stiller du kritiske spørgsmål på skrift, undgår kommunen at besvarer dem

- Børnene bliver fremmedgjorte overfor forældrene

- Manglende oplysning og undersøgelse af om netværket til barnet kan komme i betragtning til at anbringe barnet i netværket i stedet for fremme plejefamilie/instution

- Løgne skrevet i journalerne, som ikke kan rettes. Det der bliver sagt er ikke det samme som der bliver skrevet

- Manglende aktindsigt

- Beslutninger bliver truffet over hovedet på forældrene med forældremyndigheden, hvorefter forældremyndigheden bliver orienteret, i stedet for inddraget

- Kommunen opfylder ikke de krav der kommer fra ankestyrelsen

- Kommunen giver modsatrettede oplysninger. f.eks: barnet kan ikke tåle uro, skal have stabilitet – hvorefter barnet skal med institution/plejefamilien på ferie til et fremmed sted.

- Forældrene SKAL overholde samværet. Kommunen kan aflyse det med få timers varsel

- Dem der holder opsyn med plejefamilie, skirver deres egen løncheck ved at skrive rapporter; barnet er så og så dårlig og skal blive anbragt resten af barndommen

- Barnet og forældrene fratages førstegangs oplevelse i f. eks. tivoli, zoo m.v. som institution/plejefamilien får i stedet

- Kommunen bruger gamle oplysninger og danner  nye konklusioner

- Lang sagsbehandling om konkrete ting

- Manglende vurdering af barnet af virkelig kompetente og uddannet fagpersonale

- Børnene får ikke en bisidder med til møder og børnesamtaler

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Hvad skal man være opmærksom på når ens barn skal anbringes?
2. Møder med kommunen
3. Optag møder med kommunen
4. Pjecer om rettigheder ved anbringelse
5. Vidste du at…

nedenunder følger en standardformular, der kan anvendes, når man begærer aktindsigt.

Den  dd. Md / år

Vedr. aktindsigt: (Dit navn – dit cpr. nr. )

Begæring om aktindsigt

Som part i sagen anmoder jeg i henhold Forvaltningsloven § 9 om aktindsigt i ovennævnte sag.

Jeg beder, at blive gjort bekendt med alle aktstykker, herunder bl.a. evt. notater, mødereferater og aktens journal-liste, samt skriftlig oplysning om, hvorvidt alle aktstykker i sagen vil blive stillet til min rådighed.

Med hensyn til notater henviser jeg til lovens krav om notatpligt, jf. bl.a. § 6 i lov om offentlighed i forvaltningen.

Jeg beder Dem oplyse i hvilke forvaltningsafsnit sagen har været behandlet til dato samt hvilke sags numre den har i disse forvaltningsafsnit. Jeg henleder opmærksomheden på forvaltningsmyndighedens vejledningspligt, jf. § 7 i forvaltningsloven. Ydermere ønskes en redegørelse for sagsforløbet inkl. grundlag for alle beslutninger, samt referencer til dokumentationen for disse beslutninger.

Såfremt der efter Deres opfattelse er lovhjemmel til at undtage aktstykker i denne sag fra aktindsigt, beder jeg om følgende:

1. en angivelse påført journal-listen ved de aktstykker, som med lovhjemmel er undtaget aktindsigt.
2. ekstrakter af de aktstykker, som med lovhjemmel er undtaget aktindsigt, jf. bl.a. § 10 og §§ 12-15 i Forvaltningsloven.
3. en redegørelse og herunder en begrundelse for, hvorfor jeg med lovhjemmel efter Deres opfattelse ikke er berettiget til at modtage eventuelle aktstykker, jf. bl.a. § 22 i Forvaltningsloven.

Jeg forventer indenfor den lovlige frist på 10 dage, jf. § 16, stk. 2 i Forvaltningsloven, at modtage Deres fyldestgørende skriftlige svar på alle mine anmodninger. Jeg anmoder om at få tilsendt 1 kopi af samtlige dokumenter i sagen og journal-liste, registre og andre fortegnelser, som vedrører den pågældende sags dokumenter, jf. forvaltningslovens § 9.
 

Med venlig hilsen

Underskrift
Navn Navnesen 

Navn Navnesen  -  Adresse  -  Post nr -  Bynavn   – Evt. tlf. nr.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Hvad skal man være opmærksom på når ens barn skal anbringes?
2. Pjecer om rettigheder ved anbringelse
3. Typiske kritikpunkter i anbringelsessager
4. Kommunens pligt til at sikre at forældrene får information om barnets hverdag
5. Vidste du at…

§ 71. Forældrene og barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge holdes ved lige. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er aftalt mellem forældrene eller er fastsat i medfør af lov om forældremyndighed og samvær, opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i stk. 2-4.

Kilde:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20938

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal om fornødent træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Ved afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen. Der kan ikke efter 1. pkt. træffes afgørelser, som medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end en gang om måneden. En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børn og unge-udvalget efter stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældre og barnet eller den unge skal støttes ved, at der er en tredje person til stede.

Stk. 3. Når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Under de samme betingelser og ligeledes for en bestemt periode kan der træffes afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem forældrene og barnet eller den unge, ligesom der kan træffes afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene.

Stk. 4. En afgørelse efter stk. 3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 5. En afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden kommunikation med forældrene kan alene træffes efter § 123, stk. 2.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen i barnets opholdskommune kan yde støtte til udgifter til forældrenes transport i forbindelse med møder i barnets opholdskommune.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Pjecer om rettigheder ved anbringelse
2. Børnesamtale
3. Forældre til anbragte børn har også ret til kostpenge
4. Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk
5. Indstilling til anbringelse uden for hjemmet

Kilde:
http://www.kk.dk/~/media/Files/Borger/SocialeTilbud/Raadgivning/CenterforFamiliepleje/vejledning2.ashx

Hvis det besluttes, at et barn eller en ung skal anbringes i familiepleje, er det endvidere kommunens ansvar at undersøge, om der er mulighed for en netværksanbringelse (Styrelsen for Social Service 2007:125). Servicelovens
krav om systematisk inddragelse af familie og netværk forpligter ikke den
kommunale myndighed til at anvende bestemte metoder. I realiteten kan det forekomme, at en sagsbehandler tager en mors svar om, at der ikke er nogen i netværket, for pålydende, og derfor ikke undersøger mulighederne
i netværket nærmere. Interviews med deltagende medarbejdere i
Projekt Netværksanbringelse og -aflastning afspejler, at flere finder det nødvendigt med særlige metoder for at sikre, at familie og netværk
inddrages og undersøges grundigt. En medarbejder siger f.eks.:

”…… Hvis man ikke gør et eller andet sådanhelt specielt – f.eks. enten at lave genogram eller noget – så sker der altså ikke noget. Og det er mit indtryk, at folk [forældrene] er meget uvillige til at søge – altså eller at få hjælp i deres netværk, det er dem så meget imod.
Hver gang man spørger. . . de reagerer refleksmæssigt ved at sige nej”.

Interviews med medarbejdere viser desuden, at der på de otte socialcentre i Københavns Kommune anvendes forskellige metoder til inddragelse
og afdækning af ressourcer i netværket i de forskellige faser af et sagsforløb, samt at der er behov for at samle de forskellige metoder til inspiration på tværs af centrene.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Afgørelser der træffes af børn og unge-udvalget
2. Eksempler på systematisk inddragelse
3. Forældre til anbragte børn har også ret til kostpenge
4. Kommunens pligt til at sikre at forældrene får information om barnets hverdag
5. Netværksanbringelse