Tvangsanbragt.dk » Det har du mulighed for

Hjælp mine parpier forsvinder i kommunen. Hvad skal jeg gøre?

admin — Fri, 22 Oct 2010 23:37:36 +0000

En læser her på siden skrev, hvad skulle hun gøre, vigtige papir forsvinder i kommunen.
Papir der ikke taler til kommunens fordel.

Der findes ikke nogen lovgivning der siger at alt ind og udgående post skal journaliseres. Men det er god forvaltningsskik at en offentlig mødighed bør journaliser ind og ud gående post. Dette udtaler Ombudsmanden.

Så indgiv en klage til ombudsmanden om at kommune ikke har journalført indgående post. På den måde kan papir ikke forsvinde.
Ombudsmande vil så sende klagen tilbage til borgmesteren i kommunen. Men besked om at hvis du ikke er tilfreds med borgmesterens svar vil ombudsmanden se på din klage igen

Søgeord der har fundet denne side:

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

Eksempler på systematisk inddragelse

siffir — Thu, 05 Nov 2009 01:07:26 +0000

Kilde:

Fire eksempler på systematisk inddragelse

I det følgende beskrives fire forskellige eksempler på systematisk inddragelse af barnet, den unge , familie og netværk :

Børnesamtalen,
Familierådslagning,
Netværksmøder,
Forældrekontrakter.

Læs videre for difinationen.

Børnesamtalen. Udgangspunktet er, at den kommunale myndighed har pligt til at tilbyde alle børn og unge en samtale, inden der træffes afgørelser , som berører barnet eller den unge. Lovgivningsmæssigt er der en forventning om, at selv helt små børn skal tilbydes en samtale, før der træffes en afgørelse. Særligt for mindre børn skal samtalen foregå på en måde, der er afpasset barnets alder, modenhed og sagens art. Også for at sikre inddragelse af børn og unge med væsentlige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan det være nødvendigt at tage særlige hensyn eller anvende særlige fremgangsmåder (Vejledning om særlig støtte til børn og unge, 2006, punkt 65).

Karen-Asta Bo og Ingrid Gehl (2005) mener generelt, at det er et tilbagevendende spørgsmål, “om barnets ret til at blive hørt, vil kunne kollidere med at sikre barnet den nødvendige beskyttelse og omsorg” (2005: 91). Det er en udfordring i sagsbehandlingen at undgå, at barnet kommer i loyalitetskonflikt med familien og andre nære. Det er også en udfordring at vurdere, hvilken kvalitet samtalen bør have, således at samtalen kan foregå på en respektfuld måde. Det er væsentligt, at barnet føler sig hørt, uden at det samtidig oplever et ansvar, som det ikke kan overskue konsekvenserne af. Generelt gælder det, at en grundig forberedelse er en forudsætning for en konstruktiv samtale. Allerede i forberedelsen skal det primære formål stå helt klart.

I den sammenhæng kan sagsbehandleren være særlig opmærksom på,

inden samtalen nøje at vurdere, om samtalen skal gennemføres alene med barnet, eller om andre bør deltage. I givet fald hvem der skønnes mest velegnet til at støtte barnet før, under og efter samtalen,
at klargøre hvilken type samtale, der skal gennemføres. Er der tale om en undersøgende og udredende samtale, en informerende, støttende eller bearbejdende samtale,
sammen med barnet og under hensyn til barnets modenhed at resumere børnesamtalen for at tydeliggøre, hvad der er talt om, konsekvenser, aftaler, og endelig hvem der skal informeres om hvad efterfølgende.

Selv om samtalen med barnet eller den unge kan indeholde elementer af såvel støttende som undersøgende karakter, er det vigtigt at gøre sig klart, hvor hovedvægten i samtalen ligger. Generelt gælder, at alle typer samtaler må være støttende overfor barnet eller den unge.

Mere om børnesamtalens metodiske aspekter findes i artiklen Børnesamtalen af Karen-Asta Bo og Ingrid Gehl i tidsskriftet Uden for nummer nr. 6/2003, og bogen At tale med børn. Samtalen som redskab i børnesager af Haldor Øvreeide, 2004.

Familierådslagning. Familierådslagning er en beslutningsmodel, der skal forbedre familiens situation. Rådslagningen foregår på et møde, hvor barnets familie og netværk tildeles afgørende indflydelse på de beslutninger, der skal træffes. ‘Den udvidede familie’ er et begreb relateret til denne beslutningsmodel og er i den sammenhæng ensbetydende med familiens nære netværk, der omfatter slægt, venner, naboer, kolleger til forældrene, kammerater til børnene med flere.

Rådslagningen inkluderer muligheden for at inddrage barnet, herunder gøre barnet bekendt med baggrunden samt muligheden for selv at deltage. Familierådslagningen imødekommer barnets ret til at blive set og hørt i processen både før, under og efter rådslagningen.

Det er ofte familiens sagsbehandler eller andre inden for børne- og ungeområdet, der tager initiativ til familierådslagningen og træffer de nødvendige aftaler med familien. Når alle aftaler er på plads, tager en samordner over.

I såvel skandinavisk som international litteratur om familierådslagning defineres familierådslagning ved fire hjørnesten:

Den udvidede familie deltager i rådslagningen,
Den udvidede familie alene og uden medvirken fra professionelle overvejer svar på de spørgsmål, som sagsbehandleren har udarbejdet til rådslagningen og på baggrund af disse lægges planer for barnet,
Det er en fritstående og neutral samordner, der hjælper familien med at planlægge og gennemføre rådslagningen,
Familiens overvejelser munder ud i en plan for barnet, som sagsbehandleren tager stilling til. Planen skal vedtages, såfremt den ikke strider imod barnets bedste og det kommunale serviceniveau på området (Brønholt i Faureholm og Brønholt, 2005:59).

Til uddybning af det danske forsøgsprojekt med familierådslagning fra idé til gennemførelse henvises til kapitel 11 i bogen Familierådslagning, redigeret af Jytte Faureholm og Lis Lynge Brønholt, 2005.

Netværksmøder. Et møde, hvor familien, sagsbehandleren, det relevante professionelle og private netværk deltager, kan betegnes som netværksmøde (Pedersen og Frank, 2005). Formålet er en målrettet, helhedsorienteret indsats overfor og sammen med familien. En helhedsorienteret indsats forstås her således, at den enkeltes situation anskues fra flere sider og de faglige kompetencer supplerer hinanden (Socialministeriet , 2001). De professionelle er i overtal, og det forventes, at de kommer med løsningsforslag med udgangspunkt i kompetencer fra deres faglige kundskaber.

Til forskel fra familierådslagning er det primært forvaltningen der afgør, hvem der skal deltage i netværksmødet. Det er ligeledes forvaltningen, der er ansvarlig for at definere formålet med mødet og at udarbejde dagsorden . Møderne kan gennemføres i alle faser af sagsbehandlingen. Mindre møder med få personer kan være tilstrækkelige for eksempel i den første fase af et længere forløb eller til at løse et afgrænset problem.

Forældrekontrakt. Kontrakten indgås ifølge Bøgild (2004) mellem den kommunale myndighed og en eller begge forældre. Formålet er at tydeliggøre over for forældrene, at de har ansvaret for deres børn. Kontrakter med klare mål og delmål er et forpligtende redskab. Selvom forældrekontrakter praktiseres i en række kommuner er metoden stadig under udvikling. Brugen af forældrekontrakter har været genstand for en evaluering. Resultatet heraf findes på hjemmesiden for Styrelsen for Social Service .

Ifølge Niels Åkerstrøm Andersen, der er forfatter til bogen Borgerens kontraktliggørelse (2003), kan det anbefales at overveje, hvorvidt borgeren bør have en bisidder i forbindelse med kontraktindgåelse . Efter de gældende regler har såvel barn som forældre adgang til at benytte en bisidder som personlig støtte under sagsbehandlingen. Udgangspunktet er, at borgeren selv afgør, om der er behov for en bisidder og hvem det i givet fald skal være. Sagsbehandleren kan imidlertid medvirke til, at der med deltagelse af en bisidder gives borgeren den nødvendige støtte. Mere om kontrakter i kapitel 10. Sagsbehandleren som myndighedsperson og bestiller af ydelser.

Hvad indebærer det at arbejde ud fra et netværksperspektiv?

Et netværksperspektiv behøver ikke indebære at man træffer hele det sociale netværk. En metodeaksel (Klefbeck mfl 1987:Nätverksarbete i multiproblemfamilier – forskningsprojekt i Botkyrka. Botkyrka kommun) illustrerer forskellige netværksindsatser med en øgende grad af intensitet når det gælder at inddrage netværket i udredninger, informationsindhentning eller behandlingsindsatsen. Jo længere til højre på aksen desto højere grad af netværksindsats hvor netværket bliver mere og mere involveret.

Figur 3.1 Forskellig intensitet i inddragelsen af netværk

Forældreprogrammer

Forældreprogrammer kan hjælpe de forældre, der har svært ved at lære børnene de nødvendige sociale spilleregler, som de skal bruge bl.a. i dagpleje, børnehave, skolen og fritid. I kataloget Forældreprogrammer. Inspirationskatalog med 18 veldokumenterede forældreprogrammer. Styrelsen for Social Service, Socialministeriet, 2006 præsenteres et bredt spektrum af forældreprogrammer, som alle har det til fælles, at deres effekt er dokumenteret. Et afgørende træk ved de beskrevne programmer er, at forældrene spiller en central rolle for løsningen af børnenes problemer. Derfor er programmernes fokus rettet mod at styrke forældrenes kompetencer og give dem selvtilliden til at tage ansvar for familiens velfærd.

Helsingør Kommune:

Systematik og inddragelse

Systematiseret inddragelse af familie, netværk , børn og unge fremmer kvaliteten af det sociale arbejde i forvaltningen. Det viser erfaringer fra Helsingør Kommune.

- Børn, deres familie og netværk er nu engang de bedste til at fortælle deres egen historie, fastslår funktionsleder Pia Nielsen, Helsingør Kommune.

- Og samtlige oplysninger – småt som stort – skal vi forstå at bruge konstruktivt.

Og hvordan sikrer man sig, at alle relevante oplysninger kommer på bordet? I Helsingør hedder løsningen blandt andet manualer. Gennem adskillige år har personalet i forvaltningen, der i dag tæller 21 sagsbehandlere, arbejdet med et manualsystem, der rummer arbejdspapirer, tjeklister og skabeloner i forbindelse med enhver tænkelig situation – også beskrivelser af, hvordan medarbejderne bedst muligt sikrer systematisk inddragelse af familie og netværk . – Det kan lyde tungt med alle de papirrutiner, men sådan oplever vi det ikke, siger Pia Nielsen.

- I stedet føler sagsbehandlerne sig på sikker grund. Ikke fordi de har en manual , men deres sunde fornuft, erfaring og gehør kombineret med et gennemprøvet system giver dem den nødvendige sikkerhed for, at hele problematikken er kendt og alle oplysninger til stede.

Arbejder med og ikke mod

- Det er vigtigt, at parterne er bekendt med det materiale og de beskrivelser, som forvaltningen ligger inde med. Derfor udleverer vi papirerne til familien, så de kan orientere sig og forberede sig. Dermed er vi klædt ens på til samtalerne.

Pia Nielsen mener, at informationerne fra børn, forældre og netværk lægger en god grund for sagsbehandlernes videre arbejde. – I mange tilfælde kommer familien selv med bud på løsningen af et problem. Samtidig betyder den meget aktive inddragelse , at de pårørende føler sig forpligtede og betydningsfulde i forhold til deres barn. Og derfor er de langt mere indstillede på et positivt samarbejde.

- Ikke sjældent oplever vi, at møderne hjælper familierne til at se anderledes på deres barn, i og med at vi ser på ressourcer frem for svagheder. Bare det er med til at gøre en forskel i sagsbehandlingen.

Konference

Inddragelsen af forældre, netværk og børn omfatter også en ny metode, en såkaldt familiekonference, som involverer samtlige relevante parter omkring et barn eller en ung. Det primære er ressourcerne hos alle involverede, problemfeltet er det sekundære. Konferencen kan vare adskillige timer, og langt de fleste involverede tager positivt imod muligheden for at blive hørt og taget med på råd.

Pia Nielsen ved, at inddragelse giver positive resultater, og hun understreger samtidig, at den også koster – blandt andet ressourcer . Derfor skal der på ledelsesplan gives både tid og rum også til supervision og dokumentation .

Hun er imidlertid sikker på, at det lønner sig i den sidste ende – også økonomisk.

Vi vidste bedst

- Vi har tidligere været tilbøjelige til at mene, at det udelukkende var sagsbehandlerne, der kendte løsningen på de problemer, barnet eller den unge havde, forklarer Pia Nielsen. – Det gav sig udtryk i en del automatik. Vi vidste bedst og kunne på den baggrund finde på at udfylde alle papirer på forhånd, så familierne ikke skulle belemres med det. De havde jo nok. Vi var måske også tilbøjelige til i den bedste mening for hurtigt at finde løsninger, som både forældre og barn ikke var involveret i. I dag ved vi, at den form for sagsbehandling ikke fører til engagement og samarbejde. Gennem samtaler, møder og konferencer opdager vi nye sider af familien, netværket og barnet, og vi kan i mange tilfælde finde frem til løsningsmuligheder, som alle er indforståede med.

Opmærksomhedspunkter i Helsingør kommune – når børn og unge skal anbringes Når børn og unge skal anbringes uden for hjemmet, er det vigtigt, at der forud for anbringelsen har været en drøftelse med familien og barnet eller den unge om:

Årsagen til anbringelsen,
Samvær i hjemmet – herunder ved helligdage, mærkedage,
Den løbende kontakt mens barnet er væk,
At samvær er baseret på aftale mellem forældre, barn, forvaltning og anbringelsessted,
Hvem barnet skal have samvær med; samværsforældre, bedsteforældre , søskende, venner,
Hvem barnet skal have besøg af på anbringelsesstedet,
Hvad forældrene skal deltage i; møder, fritidsklub, skole, lægebesøg,
At rammer for samvær tilrettelægges, så det er foreneligt med planerne hos anbringelsesstedet.

Søgeord der har fundet denne side:

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

Hvad skal man være opmærksom på når ens barn skal anbringes?

siffir — Sat, 24 Oct 2009 21:17:01 +0000

Her er nogen ting som man tit og ofte ikke har overskud til at sætte sig ind i når, man står overfor at skulle have sit barn/børn anbragt udenfor hjemmet, men som kan være gode at sætte sig ind i, inden barnet bliver fjernet.

Ofte bliver man heller ikke informeret om disse ting, fra forvaltningen, som “glemmer” det.

3 vigtige personer i sager om anbringelse: advokat, paragraf 54, bisidder. Dem vælger du selv!!!!!

- Skaf dig en advokat evt. fra: advokatsamfundet
Ved en frivillig anbringelse skal du selv betale.
Ved en tvangs anbringelse skal kommunen betale, men du har mulighed for selv at vælge hvilken advokat- henvend dig til en advokat der ved noget om anbringelser.

- Bed om aktindsigt, så du ved hvad du står overfor.
Offentliggørelse af materiale omkring fjernelse, inkl navne og titler
på involverede.

- Sørg for en bisidder til dig og barnet/børnene.

- Spørg hvilken form for anbringelse der er tale om. Frivillig eller tvang

- Skriv dagbog over forløbet: hvem har du snakket med, hvornår har du snakket med vedkommende, hvad er vedkommende, hvad har i talt om.
På den måde kan du altid dokumentere hvad der er sket i sagen, hvis der skulle opstå misforståelser. Optag gerne dette, så du er dobbelt sikret.

- Spørg om årsagen til anbringelsen og få dette på skrift.

- Bed om at få en paragraf 54 (en støtteperson og sørg for det er en du selv finder).

- Forsøg at være på forkant med tingene, læs sagen igennem selvom det er hårdt, få eventuelt en anden til at være ved din side når du læser det.

- Forvaltningen har pligt til at inddrage forældremyndigheds indehaveren i beslutninger vedrørende barnet/børnene, så spørg hvor meget du vil blive inddraget og få dette på skrift.

- Snak om hvordan et fremtidig samarbejde skal udarte sig i lige netop jeres sag, med sagsbehandlere, plejefamilier, psykologer, institutioner, skoler, m.v.
Hvilke forventninger har du og hvilke forventninger har forvaltningen? Få dette på skrift.

- Bed om at få gennemgået rapporter og lignende INDEN de bliver fremsendt, så der ikke opstår misforståelser.

- Stil relevante spørgsmål, her er INGEN dumme spørgsmål, det er barnets/børnenes fremtid det drejer sig om.

- Spørg hvorledes barnet/børnene, får mulighed for at bevarer kontakten til resten af barnets/børnenes familie

- Spørg; hvordan arbejder forvaltningen på, at der skal ske en hjemsendelse igen?
hvad skal der til før at barnet kommer hjem igen? (ved en anbringelse skal der altid arbejdes på en hjemsendelse, når dette er muligt).

- Når der skal laves diverse undersøgelser af eksperter, så spørg om du kan vælge en uvildig (det vil sige at det ikke er kommunens egne eksperter).

- Er der nogen i barnets netværk som kunne varetage barnet (en netværkspleje)? så spørg om det kan lade sig gøre, hvis du som forældremyndigheds indehavere ønsker dette.
Kommunen har pligt til at undersøge muligheden for en netværkspleje. Dette er IKKE ensbetydende med at de skal vælge denne løsning.
Undersøgelse viser at børn anbragt i netværkspleje, får mindre problemer senere hen i livet.

- Sørg for at få ALT på skrift!!!!

- Optag møder og samtaler du selv deltager i.
evtuelt på en telefon eller mp3 afspiller.

- Bliver du stillet overfor at træffe beslutning som er svær for dig, så bed om at få en dag til at tænke over det før du beslutter dig, kontakt eventuelt en advokat eller en anden for at hører dennes mening, før du beslutter dig.

- Spørg til hvor meget samvær vil barnet/børnene have med dig som forældremyndigheds indehaver og hvor meget samvær vil barnet have med resten af barnets familie?Aftalt skriftligt på forhånd hvordan ferier og højtider skal være, da dette ofte begrænses.

- Forskellen på en frivillig anbringelse og en tvangsanbringelse er at du som forældremyndighedsindehaver har mulighed for at få den retslig prøvet i systemet – Det betyder at sagen kommer for i:
børn og unge udvalget i kommunen,
ankestyrelsen,
byretten,
og landsretten, hvis du vælger at gå hele vejen.

- Er barnet over 15 år, har barnet ret til sin egen advokat. 1.1.2011 er aldern sat ned til 12 år.

- Der skal laves en handleplan. En handleplan er en plan for hvordan man skal arbejde på at barnet kommer hjem igen og hvor lang tid man forventer det skal tage. Der skal laves en handleplan på barnet og en på forældremyndighedsindehaveren som angiver forventet varighed.
Bed om at få indflydelse på indholdet i handleplanen. Inden du underskriver, så lad en advokat se den først.
Tal fra ankestyrelsen viser at ca. 2/3 dele af handleplaner er fyldt med fejl. -
Vær derfor opmærksom på dette!!

- Spørg til hvordan transporten skal foregå til og fra samvær og hvem der betalter. Få dette på skrift.

- Spørg til de økonomiske rettigheder ved rejsegodtgørelse og kost ved ferier eller
brugerbetaling ved f.eks. efterskoleophold m.v.

- Spørg hvor vidt forvaltningen har tænkt sig at bruge gamle oplysninger om dig eller barnet. Ofte bruges maget gamle oplysninger som så kommer til at ligge til grund for nutidige beslutninger.

- Undersøg/ bed om at få oplyst hvilken uddannelse, og erfaring/kompetancer den pågældende sagsbehandler, plejefamilie, konsulent m.v. har, så du ved hvem der varetager dit barns tarv.

Søgeord der har fundet denne side:

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

Møder med kommunen

siffir — Wed, 07 Oct 2009 14:11:43 +0000

MØDET:
Et forslag til hvordan du kan forberede dig bedst muligt til et møde med f.eks sagsbehandlere og andre i forbindelse med en anbringelse af børn.

Det er ALTID tilladt at tage en bisidder med til møde.
Bliver du nægtet at tage en bisidder med til møde, skal du bede om at få det på skrift med det samme.

1: Skriv ned hvad du vil stille af spørgsmål til mødet og medbring det på et papir som du kan se på under mødet.

2: Fasthold de punkter du har skrevet ned som du vil have besvaret og gå ikke videre før det er blevet besvaret.

3: Bliver der lavet aftaler, gentag aftalen og spørg om det er korrekt opfattet, hvorefter det skal skrives ned.

4: Det er tilladt at tage en pause for at snakke med din bisidder.

5: Bliver der sagt; vi vender tilbage med det. Så spørg hvornår du får det, og hvad du gør hvis ikke aftalen bliver overholdt.

6: Hav gerne øjenkontakt med den du taler med.

7: VENT med at tage stilling til noget, før du har sovet på det. Kan du ikke tage stilling til det med det samme, så gå fra mødet og aftal at du vender tilbage dagen efter med et svar. Evt snak med en advokat eller lignende inden du vender tilbage.

8: Sørg for at der bliver skrevet et referat af mødet som alle har godkendt, hvis det ikke kan nå at blive lavet mens man er der, skal du have det retur til godkendelse. Vær opmærksom på at der er en klar aftale om det.

9: Sørg altid for at der en dagsorden til mødet, så du er ordentlig forberedt og har gennemlæst det inden du kommer til mødet.

10: Stil krav om at du bliver indraget i alle møder vedrørende dig eller dit barn.

11: Kommer der postulater som ikke er korrekte, så bed om at få det rette med det samme og få herefter en kopi af det rigtige

Har du telefonsamtale med en sagsbehandler, skriver du efterfølgende en mail til vedkommende og bekræfter det i har snakket om i telefonen og beder sagsbehandleren bekræfte om det er korrekt opfattet.

Søgeord der har fundet denne side:

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

Optag møder med kommunen

siffir — Wed, 07 Oct 2009 12:26:37 +0000

Kilde: www.bisidder.dk

Optag ALTID mødet. – efter du er kommet hjem, kan du lytte optagelsen igennem og skrive ned hvad der bliver sagt. Evt sende en kopi til dem du har holdt møde med.

P.S. Du skal IKKE oplyse at du optager – først når du vælger at bruge optagelsen. Dvs. lav en skjult bånd optagelse af mødet som du selv deltager i.

Reglerne for at optage:

Straffeloven § 263 stk.1 nr.3 forbyder hemmelig aflytning eller optagelse af udtalelser. Forbudet gælder kun, når der benyttes et særligt apparat til at aflytte eller optage samtaler mellem andre.

Det er ikke strafbart at optage en samtale, man selv deltager i, f.eks en telefon samtale. Det er heller ikke strafbart at lave en hemmelig optagelse fra et møde, hvis man selv er lovligt til stede eller har allieret sig med en, der er det.

Dem der ikke accepterer, lyd som dokumentation for det sagte ord, gør det for at beskytte sig selv og dem der ” leveres ” i optagelsen.

Søgeord der har fundet denne side:

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

Pjecer om rettigheder ved anbringelse

siffir — Sun, 23 Aug 2009 02:09:31 +0000

KILDE: Servicestyrelsen

Børn og forældres rettigheder

Årligt anbringes ca. 3.000 børn og unge uden for eget hjem i Danmark.

Børn og unge såvel som deres forældre har i forbindelse med beslutning om anbringelse uden for hjemmet behov for information, der kan sandsynliggøre meningen med anbringelsen for barnet og dets forældre og samtidig oplyse om rettigheder i anbringelsesforløbet. Mange af spørgsmålene, der er behov for afklaring af, opstår først efter mødet med sagsbehandleren og nogle først undervejs i anbringelsesforløbet.

Servicestyrelsen udgiver på foranledning af Indenrigs- og Socialministeriet en serie på i alt fire pjecer, “Det har du ret til”, der henvender sig til børn i alderen 0-12 år, 13-17 år, unge i alderen 18-23 år og forældre til børn, der er anbragt eller skal anbringes. Pjecen for de 18-23 årige handler om efterværn.

Formålet med pjecerne er at informere børn og unge, der anbringes udenfor hjemmet, og deres forældre om deres rettigheder i forbindelse med barnets anbringelse. Pjecerne skal bidrage til at forbedre dialogen og samarbejdet mellem børnene, de unge, forældrene og kommunen, idet pjecerne forventes at bidrage til at opnå en fælles forståelse af anbringelsens formål, indhold og vilkår.

Udgivelsen af pjecerne blev besluttet i forbindelse med anbringelsesreformen.

Pjecerne er desuden blevet udvalgt af Ligestillingsafdelingen til at bære logoet for EU’s år for lige muligheder. Pjecerne er relevante i den sammenhæng, fordi de har til formål at oplyse om rettigheder, uanset alder.

Pjecerne distribueres til sagsbehandlere med børn og unge som deres ansvarsområde samt til familieplejeforeninger og anbringelsessteder. Pjecerne kan desuden fås ved henvendelse til Servicestyrelsen samt downloades her:

Søgeord der har fundet denne side:

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

VISO

siffir — Sun, 23 Aug 2009 01:39:50 +0000

VISO står for “Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation” og tilbyder gratis, landsdækkende specialrådgivning til borgere, kommuner, institutioner og tilbud på social- og specialundervisningsområdet, når den rette ekspertise ikke findes i kommunen.

VISO dækker følgende områder:

•Børn, unge og voksne med handicap
•Udsatte børn, unge og voksne
•Specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.

Herudover opsamler, udvikler og formidler VISO viden inden for specialrådgivningsområdet.

Kilde: Servicestyrelsen

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

Forvaltningers misbrug af psykolograpporter

siffir — Sun, 23 Aug 2009 01:09:17 +0000

To socialformidlere fra en jysk kommune i en artikel. Socialchefen for den pågældende kommune skød straks efter i en anden artikel socialformidlernes pinlige udtalelse ned med begrundelsen, at “vi mister troværdighed, hvis ikke familien inddrages”.

- – -

Psykolog Verner Overø er fremkommet med nogle betragtninger om kommunernes sagsbehandling i familiesager:

Antallet af tvangsfjernede børn i Danmark er forholdsmæssigt et af de største i verden.

I Psykolog Nyt den 24. februar 2000 (nr. 4) påviste jeg i en artikel, at børn i vid
udstrækning tvangsfjernes, uden at der foreligger noget lovligt grundlag derfor.
Og at psykologer har en afgørende indflydelse herpå. Desuden pegede jeg på
nogle foreløbige foranstaltninger, som kunne lægge en dæmper på udskejelserne.
Og som psykologforeningen måske kunne medvirke til at få gennemført.

Men som man vist ikke har beskæftiget sig med.

Sagen langt værre end først antaget

Den nævnte artikel gav anledning til, at jeg blev bestormet med henvendelser
fra forældre, hvis børn var tvangsfjernet eller stod over for at blive det. Og selv
om jeg kun har haft tid til at tage mig af en brøkdel af disse sager, har jeg
konstateret, at det står langt værre til, end jeg havde forestillet mig.

Kilde: www.tvangogmagt.dk

Af de 29 sager, jeg har blandet mig i, er de 24 afsluttet. Resultatet er, at i alt
27 børn er blevet hjemgivet, eller deres forberedte tvangsfjernelse forhindret.
Og når de sidste sager er færdigbehandlet, regner jeg med, at yderligere syv
børn er kommet hjem.

De nævnte 29 sager stammer fra ca. 20 kommuner fordelt over hele landet.
Som det fremgår af en artikel i BT den 24. maj 2001 har journalisten fx besøgt
fire fynske familier, som havde fået deres børn hjemgivet eller får lov til at
beholde dem. Hvilket var sket alene, fordi jeg havde dokumenteret, at de af
kommunerne fremsatte og af psykologer støttede påstande , som var grundlag
for det skete – eller påtænkte – tvangsfjernelser, var uholdbare. I to af
tilfældene var kommunernes børn og unge udvalgs afgørelse tiltrådt og
stadfæstet af henholdsvis Den Sociale Ankestyrelse og Østre Landsret.

Andres erfaringer

Den 28. august 2003 bragte TV2 en udsendelse, “Løgn over løgn”, som drejede
sig om Farsø Kommune, hvor man tvangsfjernede mange flere børn end andre
steder. Og selv om udsendelsen var noget forvirrende og usammenhængende,
så fremgik det klart af sagsbehandlernes udtalelser, at man mente, at de børn,
som man fjernede, havde brug for det, men at man havde for travlt til at kunne
overholde lovens regler om forudgående undersøgelser. Alligevel var de meget
vrede over, at de alle var blevet afskediget, selv om det syntes at være en
naturlig konsekvens. At børn og unge-udvalget havde kunnet godkende
forvaltningens mangelfulde indstillinger, syntes kun at kunne forklares ved,
at det ikke havde skortet på psykologiske støtteerklæringer.

Også DR1 har bragt en udsendelse om emnet, nemlig den 3. september 2003.
Den hed “Til barnets bedste”. Heri blev det nævnt, at antallet af tvangsfjernelser
i Danmark forholdsmæssigt er et af de største i verden. Og de i udsendelsen
skildret overgreb over for de pågældende var af så grov karakter, at det syntes
uforståeligt. Men heller ikke her var der mangel på psykologerklæringer, som tør
antages at have gjort voldsomhederne acceptable.

Yderligere har Pastor Fergo, som angiveligt har taget sig af ca 300
tvangsfjernelsessager, for nylig udgivet en bog “Psykologien som forvaltningens
redskab i fjernelsessager”, hvori han anklager psykologer for blandt andet at
afgive belastende erklæringer om både børn og forældre alene på grundlag af
psykologiske tests.

Jeg har netop gjort mig bekendt med bogens indhold, som i øvrigt har fået en
grundig omtale i en artikel i Kristeligt Dagblad den 16. august 2003. Bogen er et
imponerende værk, som bekræfter mine egne erfaringer med, at de psykologer,
som kommunen plejer at benytte i disse sager, i deres erklæringer altid støtter
kommunerne i deres påstande, selv om disse er uforenelige med de foreliggende
kendsgerninger. Og at det er sådanne erklæringer, man derefter
“lægger vægt på” i børn og unge-udvalg, Ankestyrelse og Landsret.

De ulovlige tvangsfjernelser

Naturligvis skal børn tvangsfjernes, når det er nødvendigt.Men det er en alvorlig
sag. Derfor indeholder serviceloven strenge regler for, hvornår det er tilfældet.
Men hvis man fjerner børn, uden at lovens betingelser herfor er opfyldt,
er tvangsfjernelsen ulovlig. Og i de ovennævnte TV- udsendelser savnede
man at denne kendsgerning blev påpeget og foreholdt de ansvarlige.

Lovens krav

Det er på sin plads, at fastslå, at et barn kun kan anbringes uden for hjemmet
mod forældrenes ønske, hvis der er “åbenbar” risiko for, at barnets helbred eller
udvikling ellers lider alvorlig skade.

Det betyder, at risikoen skal være helt tydelig. Hævet over enhver tvivl. Hvilket
forudsætter at sagen er undersøgt grundigt. Og forvaltningens indstilling til børn
og unge-udvalget skal indeholde en redegørelse for, hvorledes det således
krævede lovlige grundlag er tilvejebragt.

Kommunernes forsømmelighed

De sager, som jeg har valgt at beskæftige mig med, har imidlertid haft det til
fælles, at de slet ikke er undersøgt. Og begrundelserne for “åbenbar risiko” har
alene bestået af formodninger, forestillinger og dertil knyttede bekymringer.
Suppleret med tendentiøse psykologerklæringer, som pastor Peter Fergo har
givet et væld af eksempler på i sin bog.

Sagsbehandlernes og psykologernes uvidenhed

Tilsyneladende er såvel sagsbehandlerne som psykologerne af den opfattelse,
at man bør tvangsfjerne et barn, hvis man efter det foreliggende “vurderer”,
at det vil være det bedste for barnet. Og man synes at være uvidende om,
at der ved den sidste ændring af serviceloven var fremsat forslag om, at ordene
i serviceloven § 42 “åbenbar risiko” blev erstattet af ordene “overvejende
sandsynlighed” . Men at dette forslag blev forkastet.

Betingelsen for at tvangsfjerne et barn er således stadig, at risikoen skal være
“åbenbar”. Det er ikke nok at være usikker. Tværtimod. Der må ikke være nogen
som helst tvivl.

Det er beskæmmende, at psykologer prostituerer sig ved på afgørende måder at
deltage i de omhandlede ulovlige tvangsfjernelser, og jeg mener, at
psykologforeningen – alene af hensyn til psykologstandens renomme`- bør søge
at sætte en stopper for det.

Anmodning

På baggrund af det foranførte tillader jeg mig derfor at anmode
psykologforeningen om at forsøge at udvirke, at de beskrevne retsløse
tilstande bringes til ophør ved at serviceloven ændres således, at

1) retten til gratis advokatbistand til forældre, hvis børn kræves fjernet,

omfatter advokatens udlæg til en psykolog, som forældrene i samråd

med advokaten selv vælger til at undersøge sagen.

2) de nuværende børn og unge-udvalg nedlægges,

3) afgørelser om tvangsfjernelse træffes af domstolene (eventuelt

særligt dertil oprettede) efter retsplejelovens almindelige regler,

således at sagsbehandlere, psykologer og andre implicerede per-

soner forinden kan afhøres som vidner i ønsket omfang, og

4) Den Sociale Ankestyrelses hidtidige medvirken ved behandling af

tvangsfjernelsessager ophører.

Det er mit indtryk, at min ovennævnte anmodning svarer til en udbredt
opfattelse hos de advokater, som beskæftiger sig med tvangsfjernelsessager.

Retssag mod Holstebro Kommune

I begyndelsen af min førnævnte artikel i PSYKOLOG NYT nr. 4 2000 beskrev jeg
mine første to tvangsfjernelsessager. Da den sidste af disse blev indbragt for
landsretten til afsluttende behandling, havde den pågældende unge mors
ældste søn været anbragt på et behandlingshjem i ½ år, og fem psykologer
stod bag beslutningen herom. Efter at mine udtalelser var fremlagt og jeg var
afhørt som vidne, besluttede et enigt dommerpanel at drengen skulle hjemgives.

Moderen fandt det imidlertid rimeligt at forlange erstatning for de urimelige og
groft krænkende beskyldninger, hun havde været udsat for. Men da hendes
advokat anså en retssag mod kommunen for håbløs, og hun ikke havde råd til
at lade en advokat ordne formaliteterne i forbindelse med af få fri proces,
påtog jeg mig at ordne det fornødne i så henseende.

Efter at statsamtet havde afslået ansøgningen, klagede jeg på hendes vegne
til Civilretsdirektoratet. resultatet foreligger nu i form af bevillinger til fri proces
ved en retssag mod Holstebro Kommune med krav om betaling af både
150.000 kr. i erstatning og mit honorar på ca. 40.000 kr. som kommunen har
nægtet at betale.

Det tilføjes, at advokat Merete Stagetorn er beskikket til at føre sagen.

Forventelige virkninger

Hvis moderen vinder sagen, tør det forventes, at antallet af tvangsfjernelser
formindskes væsentligt, mange menneskelige tragedier undgås, og de offentlige
udgifter i forbindelse med anbringelsessager, som efterhånden er steget til
8-9 milliarder om året, reduceres betragteligt.

Og for psykologer vil det være gavnligt at erfare, at det ved undersøgelser i
forbindelse med tvangsfjernelse ikke er nødvendigt af økonomiske grunde at
imødekomme kommunens forventninger. Men at arbejdet honoreres, selv om
det bevirker at en tvangsfjernelse forhindres eller bringes til ophør.

Verner Overø

Praktiserende psykolog, cand, psych.

Østervang 15, 7500 Holstebro

- – -

Sakset fra Religion.dk:

Præst til kamp mod tvangsfjernelser

Sognepræst Peter Fergo anklager i ny bog psykologer for alt for ofte at anbefale tvangsfjernelse af børn. Socialarbejdere og psykologer afviser kritikken

“Oplever verden som truende, uberegnelig og som et kaos. Fremstår med ringe tro på denne verden”.
Sådan har en psykolog skrevet om en dreng på otte år i journalen til socialforvaltningen. Moderen er i krise efter en skilsmisse. Drengen er frivilligt anbragt på en akutinstitution. Men psykologens ord betyder, at han bliver tvangsanbragt i en plejefamilie permanent. På trods af, at forskellige pædagoger beskriver ham som charmerende, glad og udadvendt.

Dette er en ud af 305 sager om tvangsfjernelse af børn, som sognepræst Peter Fergo har fået aktindsigt i og anvendt som grundlag for sin nye bog, “Psykologien som forvaltningens redskab i fjernelsessager”. Heri analyserer han psykologernes undersøgelser af børn og forældre og sammenligner dem med udtalelser fra andre voksne omkring børnene. På baggrund heraf retter han en sønderlemmende kritik af psykologer og socialforvaltninger i sager, hvor der ikke er en indlysende grund til at fjerne barnet som vold og incest.

- Hvis psykologerne ikke giver et svar, der passer med forvaltningens formodninger, er sandsynligheden for, at de bliver brugt i den type sager fremover, lille. Derfor stemmer resultatet af deres undersøgelser som regel overens med forvaltningens syn på familien. Også selv om der foreligger erklæringer fra pædagoger, lærere og børnepsykologer, der udtaler det stik modsatte, siger Peter Fergo.

- Forældrene har svært ved at få en uafhængig psykologundersøgelse, for det koster penge, og tiden er ofte knap. Det er uanstændigt og krænkende for retsfølelsen, siger Peter Fergo, der i øvrigt er gift med kirkeminister Tove Fergo (V).

Ingen facitliste

Formanden for landets socialchefer, Ole Pass, kalder Fergos beskyldninger “uanstændige og tendentiøse”.

- Der er ingen facitliste i de her sager, og jeg kunne aldrig drømme om at sige, at det, vi gør, altid er rigtigt. Men at sige, at psykologen kun kan bruges, hvis vedkommende når frem til samme resultat som forvaltningen, er en grovhed mod systemet, siger Ole Pass.

Også formand for Dansk Psykologforening, Roal Ulrichsen, afviser kritikken.

- Hvis forvaltningens psykolog kommer frem til meget forskellige resultater i forhold til andre udtalelser, kan der selvfølgelig drages en ekstern psykolog ind i sagen. Men man skal huske på, at psykologens arbejde er en del af et samlet hele, siger han.

Verner Overø er en af de få psykologer, som offentligt støtter Peter Fergo. Han har de seneste fem år gratis hjulpet forældre i 23 sager. 26 børn er blevet hos deres forældre, fordi hans erklæringer gik imod de foreliggende udtalelser fra psykologer.

- Psykologerne prostituerer sig selv til socialforvaltningerne, når de blindt følger deres antagelser. Ofte beror undersøgelserne på bekymringer og forestillinger. I en almindelig retssag ville man aldrig dømme nogen på baggrund af det, mener Verner Overø.

Af Kamilla Walsøe
walsoe@kristeligt-dagblad.dk

- – -

Formanden for landet socialchefer afviser naturligvis Peter Fergos påstande. Men da denne præst har deltaget som bisidder i flere hundrede sager, må man formode, hans erfaring med disse sager er større end sagsbehandleres og socialchefformandens.

Der er desuden langt fra enighed blandt socialcheferne, om socialchefformanden har ret. Flere socialchefer har kritiseret metodevalget i sagsbehandlingen samt den lukkethed overfor de involverede, der ofte er (man forsømmer at inddrage familien).

Desuden er det påvist at socialforvaltninger i en række tilfælde selv skaber sagerne. Og ofte kan man være i tvivl om, hvorvidt psykolograpporter skrives på baggrund af observationer eller er dikteret af en forvaltnings egne opfattelser.

- – -

Mine egne erfaringer de seneste 4 år fra samtaler med psykologer, socialrådgivere og socialformidlere har givet følgende konklusioner:

- Sager afgøres efter kønnet

- Sager skabes, hvis en sagsbehandler ud fra egne normer og virkelighedsopfattelse træffer afgørende beslutninger. Er man som borger ikke enig og yder modstand mod en beslutning eller opfattelse, allierer kommunen sig med en psykolog – kommunens egen eller en privatpraktiserende, kommunen benytter sig af – hvorefter man producerer det materiale, der er nødvendigt for at underbygge kommunens opfattelse. Man holder sig heller ikke tilbage fra at fordreje børns – eller for den sags skyld forældres – udsagn i sagsnotater og udtalelser.

- “Vi ved, hvilken psykolog vi skal henvende os til, hvis en sag går i hårdknude”

- “Jeg var ikke enig i familiens egen opfattelse og måtte ty til andre midler for at redde barnet”

- “Moderne forældre har ikke forstand på børneopdragelse”

- “Børnene tilhører samfundet og ikke forældrene” (denne opfattelse delte John Halse, tidl. formand for Børns Vilkår, i en kronik i Politiken)

- “Jeg fortryder intet af det, jeg har lavet”

- “jeg har 20 års erfaring, og ingen skal fortælle mig, hvad der kan være galt (citat: Gruppeleder Kit Christiansen, Vallensbæk kommunes Børne- og Familieafdeling, oktober 1999)”

Søgeord der har fundet denne side:

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

Økonomisk støtte til forældremyndigheds indehaver

siffir — Tue, 18 Aug 2009 23:22:54 +0000

Serviceloven:
§ 52…
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan yde
økonomisk støtte til udgifter i forbindelse
med foranstaltninger efter stk. 3, og yde
økonomisk støtte, hvis støtten erstatter en
ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning
efter stk. 3. Støtten kan ydes,
når forældremyndighedsindehaveren ikke
selv har midler dertil.

Forklaring:

Servicelovens § 52, stk. 4, giver adgang
til at yde forældremyndighedsindehaveren økonomisk
støtte i en række forskellige situationer.
Servicelovens § 52, stk. 4, giver både mulighed
for at dække udgifter, der er en direkte følge
af en foranstaltning efter servicelovens § 52, stk.
3, udgifter, der er en del af foranstaltningen samt
udgifter, der er en mere indirekte følge af en foranstaltning.

Udgifterne til selve foranstaltningerne
afholdes af kommunen efter reglen i servicelovens
§ 173. Forældrene kan have udgifter som
følge af foranstaltningen, som de ikke selv har
råd til at afholde, og det er derfor muligt at yde
støtte til disse udgifter efter servicelovens § 52,
stk. 4. Der kan eksempelvis være tale om dækning
af udgifter til fx fritidsaktiviteter, efterskoleophold
m.v., der indgår som en del af indsatsen.
Der kan desuden være tale om tilskud til tabt
arbejdsfortjeneste som følge af familiebehandling
iværksat efter nr. 3 og 4, hvis forældrene på
grund af deres deltagelse i familiebehandlingen i
en kortere, afgrænset periode ikke kan varetage
deres arbejde. I det omfang tilskuddet skal dække
udgifter, som familien også ville have haft,
uanset om de skulle deltage i familiebehandling,
er tilskuddet skattepligtigt.
Servicelovens § 52, stk. 4, giver også mulighed
for at dække udgifter, der mere indirekte følger
af en iværksat foranstaltning. Det betyder fx,
at der vil kunne ydes støtte til udgifter til fx
transport af barnet eller den unge i forbindelse
med, at et barn eller en ung, der er anbragt uden
for hjemmet, har behov for at vedligeholde kontakten
til en eller flere personer fra netværket. Se
om transport til møder i kommunen eller på anbringelsesstedet,
pkt. 101

Søgeord der har fundet denne side:

udgifter efter § 52 servicelov

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

Forklaring på netværksanbringelse

siffir — Tue, 18 Aug 2009 23:05:52 +0000

Forklaring på netværksanbringelse og kravene:

Det generelle egnethedskriterium er ikke altid velegnet, når der er tale om netværksanbringelser. Netværksanbringelser kan barnets kontakt og relation til familien have større betydning end
eksempelvis familiens alder og uddannelsesmæssige baggrund. Kommunen kan derfor ikke opstille generelle kriterier for godkendelse af netværksplejefamilier, men skal i hvert enkelt tilfælde foretage en vurdering af relationen mellem barnet eller den unge og den pågældende familie. Netværksanbringelser er anbringelser hos familiemedlemmer eller andre fra barnets netværk. Ordet netværksanbringelser anvendes – i stedet for slægtsanbringelser – for at understrege, at der ikke nødvendigvis skal være et biologisk bånd mellem barn og plejeforældre. Det centrale er, at der er en vis tilknytning mellem barn og plejeforældre.

Kilde: vejledningen til serviceloven pkt. 413

I kommunernes vurdering af, om der er tale om en plejefamilie, der skal godkendes som generelt egnet, eller om der er tale om en netværksplejefamilie, er det afgørende, at der lægges vægt på den personlige relation mellem plejefamilien og barnet eller den unge. Hvis den personlige relation mellem familien og barnet eller den unge er afgørende for, at denne familie vælges som anbringelsessted, er der tale om en netværksanbringelse. Er der tale om anbringelse hos familiemedlemmer
som fx bedsteforældre, mostre, onkler, forældre uden del i forældremyndigheden m.v., vil det som udgangspunkt altid være en netværksanbringelse,også selv om der ikke er tale om biologisk familie, men alene social familie eller stedfamilie. I de tilfælde, hvor det eksempelvis kan være fodboldtræneren, skolelæreren eller klubpædagogen, der har en god relation til barnet eller den unge, vil vurderingen ofte bero på, hvorvidt den pågældende generelt ønsker at arbejde som plejefamilie, eller om ønsket alene vedrører det konkrete barn. Der kan godt ske godkendelse som netværksplejefamilie, selv om pågældende i princippet kunne opnå en godkendelse som generelt egnet. Hvis der derimod er tale om personer, som primært har fået tilknytningen i forbindelse med deres professionelle virke i forhold til familiens eller barnets sociale problemer, vil udgangspunktet være, at disse personer ikke skal behandles som netværksplejefamilier. Eksempelvis bliver en tidligere aflastningsfamilie, som gennem deres aflastning, dvs.
gennem deres professionelle virke, har skabt en god relation til barnet eller den unge, som gør, at det netop er den familie, der vælges som plejefamilie, som udgangspunkt ikke netværksfamilie. En familie vil godt kunne være netværksplejefamilie og almindelig plejefamilie på samme tid. Dette kan fx ske hvis familien både skal modtage et barn fra familien, fx en nevø eller en niece, men samtidig kan og vil modtage plejebørn, der ikke kommer fra familien eller netværket. I et sådant tilfælde vil den stedlige kommune skulle godkende plejefamilien som generelt egnet. Den kommune, der ønsker at anbringe fx en nevø eller en niece, vil skulle godkende familien til at være konkret egnet som netværksplejefamilie for det pågældende barn.

Søgeord der har fundet denne side:

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk: