Kilde:

Fire eksempler på systematisk inddragelse

I det følgende beskrives fire forskellige eksempler på systematisk inddragelse af barnet, den unge , familie og netværk :

• Børnesamtalen,
• Familierådslagning,
• Netværksmøder,
• Forældrekontrakter.

Børnesamtalen. Udgangspunktet er, at den kommunale myndighed har pligt til at tilbyde alle børn og unge en samtale, inden der træffes afgørelser , som berører barnet eller den unge. Lovgivningsmæssigt er der en forventning om, at selv helt små børn skal tilbydes en samtale, før der træffes en afgørelse. Særligt for mindre børn skal samtalen foregå på en måde, der er afpasset barnets alder, modenhed og sagens art. Også for at sikre inddragelse af børn og unge med væsentlige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan det være nødvendigt at tage særlige hensyn eller anvende særlige fremgangsmåder (Vejledning om særlig støtte til børn og unge, 2006, punkt 65).

Karen-Asta Bo og Ingrid Gehl (2005) mener generelt, at det er et tilbagevendende spørgsmål, “om barnets ret til at blive hørt, vil kunne kollidere med at sikre barnet den nødvendige beskyttelse og omsorg” (2005: 91). Det er en udfordring i sagsbehandlingen at undgå, at barnet kommer i loyalitetskonflikt med familien og andre nære. Det er også en udfordring at vurdere, hvilken kvalitet samtalen bør have, således at samtalen kan foregå på en respektfuld måde. Det er væsentligt, at barnet føler sig hørt, uden at det samtidig oplever et ansvar, som det ikke kan overskue konsekvenserne af. Generelt gælder det, at en grundig forberedelse er en forudsætning for en konstruktiv samtale. Allerede i forberedelsen skal det primære formål stå helt klart.

I den sammenhæng kan sagsbehandleren være særlig opmærksom på,

• inden samtalen nøje at vurdere, om samtalen skal gennemføres alene med barnet, eller om andre bør deltage. I givet fald hvem der skønnes mest velegnet til at støtte barnet før, under og efter samtalen,
• at klargøre hvilken type samtale, der skal gennemføres. Er der tale om en undersøgende og udredende samtale, en informerende, støttende eller bearbejdende samtale,
• sammen med barnet og under hensyn til barnets modenhed at resumere børnesamtalen for at tydeliggøre, hvad der er talt om, konsekvenser, aftaler, og endelig hvem der skal informeres om hvad efterfølgende.

Selv om samtalen med barnet eller den unge kan indeholde elementer af såvel støttende som undersøgende karakter, er det vigtigt at gøre sig klart, hvor hovedvægten i samtalen ligger. Generelt gælder, at alle typer samtaler må være støttende overfor barnet eller den unge.

Mere om børnesamtalens metodiske aspekter findes i artiklen Børnesamtalen af Karen-Asta Bo og Ingrid Gehl i tidsskriftet Uden for nummer nr. 6/2003, og bogen At tale med børn. Samtalen som redskab i børnesager af Haldor Øvreeide, 2004.

Familierådslagning. Familierådslagning er en beslutningsmodel, der skal forbedre familiens situation. Rådslagningen foregår på et møde, hvor barnets familie og netværk tildeles afgørende indflydelse på de beslutninger, der skal træffes. ‘Den udvidede familie’ er et begreb relateret til denne beslutningsmodel og er i den sammenhæng ensbetydende med familiens nære netværk, der omfatter slægt, venner, naboer, kolleger til forældrene, kammerater til børnene med flere.

Rådslagningen inkluderer muligheden for at inddrage barnet, herunder gøre barnet bekendt med baggrunden samt muligheden for selv at deltage. Familierådslagningen imødekommer barnets ret til at blive set og hørt i processen både før, under og efter rådslagningen.

Det er ofte familiens sagsbehandler eller andre inden for børne- og ungeområdet, der tager initiativ til familierådslagningen og træffer de nødvendige aftaler med familien. Når alle aftaler er på plads, tager en samordner over.

I såvel skandinavisk som international litteratur om familierådslagning defineres familierådslagning ved fire hjørnesten:

1. Den udvidede familie deltager i rådslagningen,
2. Den udvidede familie alene og uden medvirken fra professionelle overvejer svar på de spørgsmål, som sagsbehandleren har udarbejdet til rådslagningen og på baggrund af disse lægges planer for barnet,
3. Det er en fritstående og neutral samordner, der hjælper familien med at planlægge og gennemføre rådslagningen,
4. Familiens overvejelser munder ud i en plan for barnet, som sagsbehandleren tager stilling til. Planen skal vedtages, såfremt den ikke strider imod barnets bedste og det kommunale serviceniveau på området (Brønholt i Faureholm og Brønholt, 2005:59).

Til uddybning af det danske forsøgsprojekt med familierådslagning fra idé til gennemførelse henvises til kapitel 11 i bogen Familierådslagning, redigeret af Jytte Faureholm og Lis Lynge Brønholt, 2005.

Netværksmøder. Et møde, hvor familien, sagsbehandleren, det relevante professionelle og private netværk deltager, kan betegnes som netværksmøde (Pedersen og Frank, 2005). Formålet er en målrettet, helhedsorienteret indsats overfor og sammen med familien. En helhedsorienteret indsats forstås her således, at den enkeltes situation anskues fra flere sider og de faglige kompetencer supplerer hinanden (Socialministeriet , 2001). De professionelle er i overtal, og det forventes, at de kommer med løsningsforslag med udgangspunkt i kompetencer fra deres faglige kundskaber.

Til forskel fra familierådslagning er det primært forvaltningen der afgør, hvem der skal deltage i netværksmødet. Det er ligeledes forvaltningen, der er ansvarlig for at definere formålet med mødet og at udarbejde dagsorden . Møderne kan gennemføres i alle faser af sagsbehandlingen. Mindre møder med få personer kan være tilstrækkelige for eksempel i den første fase af et længere forløb eller til at løse et afgrænset problem.

Forældrekontrakt. Kontrakten indgås ifølge Bøgild (2004) mellem den kommunale myndighed og en eller begge forældre. Formålet er at tydeliggøre over for forældrene, at de har ansvaret for deres børn. Kontrakter med klare mål og delmål er et forpligtende redskab. Selvom forældrekontrakter praktiseres i en række kommuner er metoden stadig under udvikling. Brugen af forældrekontrakter har været genstand for en evaluering. Resultatet heraf findes på hjemmesiden for Styrelsen for Social Service .

Ifølge Niels Åkerstrøm Andersen, der er forfatter til bogen Borgerens kontraktliggørelse (2003), kan det anbefales at overveje, hvorvidt borgeren bør have en bisidder i forbindelse med kontraktindgåelse . Efter de gældende regler har såvel barn som forældre adgang til at benytte en bisidder som personlig støtte under sagsbehandlingen. Udgangspunktet er, at borgeren selv afgør, om der er behov for en bisidder og hvem det i givet fald skal være. Sagsbehandleren kan imidlertid medvirke til, at der med deltagelse af en bisidder gives borgeren den nødvendige støtte. Mere om kontrakter i kapitel 10. Sagsbehandleren som myndighedsperson og bestiller af ydelser.

Hvad indebærer det at arbejde ud fra et netværksperspektiv?

Et netværksperspektiv behøver ikke indebære at man træffer hele det sociale netværk. En metodeaksel (Klefbeck mfl 1987:Nätverksarbete i multiproblemfamilier – forskningsprojekt i Botkyrka. Botkyrka kommun) illustrerer forskellige netværksindsatser med en øgende grad af intensitet når det gælder at inddrage netværket i udredninger, informationsindhentning eller behandlingsindsatsen. Jo længere til højre på aksen desto højere grad af netværksindsats hvor netværket bliver mere og mere involveret.

Figur 3.1 Forskellig intensitet i inddragelsen af netværk

Forældreprogrammer

Forældreprogrammer kan hjælpe de forældre, der har svært ved at lære børnene de nødvendige sociale spilleregler, som de skal bruge bl.a. i dagpleje, børnehave, skolen og fritid. I kataloget Forældreprogrammer. Inspirationskatalog med 18 veldokumenterede forældreprogrammer. Styrelsen for Social Service, Socialministeriet, 2006 præsenteres et bredt spektrum af forældreprogrammer, som alle har det til fælles, at deres effekt er dokumenteret. Et afgørende træk ved de beskrevne programmer er, at forældrene spiller en central rolle for løsningen af børnenes problemer. Derfor er programmernes fokus rettet mod at styrke forældrenes kompetencer og give dem selvtilliden til at tage ansvar for familiens velfærd.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Hvad skal man være opmærksom på når ens barn skal anbringes?
2. Pjecer om rettigheder ved anbringelse
3. Forklaring på netværksanbringelse
4. Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk

Ofte bliver man heller ikke informeret om disse ting, fra forvaltningen, som “glemmer” det.

3 vigtige personer i sager om anbringelse: advokat, paragraf 54, bisidder. Dem vælger du selv!!!!!

- Skaf dig en advokat evt. fra: advokatsamfundet
Ved en frivillig anbringelse skal du selv betale.
Ved en tvangs anbringelse skal kommunen betale, men du har mulighed for selv at vælge hvilken advokat- henvend dig til en advokat der ved noget om anbringelser.

- Bed om aktindsigt, så du ved hvad du står overfor.
Offentliggørelse af materiale omkring fjernelse, inkl navne og titler
på involverede.

- Sørg for en bisidder til dig og barnet/børnene.

- Spørg hvilken form for anbringelse der er tale om. Frivillig eller tvang

- Skriv dagbog over forløbet: hvem har du snakket med, hvornår har du snakket med vedkommende, hvad er vedkommende, hvad har i talt om.
På den måde kan du altid dokumentere hvad der er sket i sagen, hvis der skulle opstå misforståelser. Optag gerne dette, så du er dobbelt sikret.

– Spørg om årsagen til anbringelsen og få dette på skrift.

- Bed om at få en paragraf 54 (en støtteperson og sørg for det er en du selv finder).

- Forsøg at være på forkant med tingene, læs sagen igennem selvom det er hårdt, få eventuelt en anden til at være ved din side når du læser det.

- Forvaltningen har pligt til at inddrage forældremyndigheds indehaveren i beslutninger vedrørende barnet/børnene, så spørg hvor meget du vil blive inddraget og få dette på skrift.

- Snak om hvordan et fremtidig samarbejde skal udarte sig i lige netop jeres sag, med sagsbehandlere, plejefamilier, psykologer, institutioner, skoler, m.v.
Hvilke forventninger har du og hvilke forventninger har forvaltningen? Få dette på skrift.

- Bed om at få gennemgået rapporter og lignende INDEN de bliver fremsendt, så der ikke opstår misforståelser.

- Stil relevante spørgsmål, her er INGEN dumme spørgsmål, det er barnets/børnenes fremtid det drejer sig om.

- Spørg hvorledes barnet/børnene, får mulighed for at bevarer kontakten til resten af barnets/børnenes familie

- Spørg; hvordan arbejder forvaltningen på, at der skal ske en hjemsendelse igen?
hvad skal der til før at barnet kommer hjem igen? (ved en anbringelse skal der altid arbejdes på en hjemsendelse, når dette er muligt).

- Når der skal laves diverse undersøgelser af eksperter, så spørg om du kan vælge en uvildig (det vil sige at det ikke er kommunens egne eksperter).

- Er der nogen i barnets netværk som kunne varetage barnet (en netværkspleje)? så spørg om det kan lade sig gøre, hvis du som forældremyndigheds indehavere ønsker dette.
Kommunen har pligt til at undersøge muligheden for en netværkspleje. Dette er IKKE ensbetydende med at de skal vælge denne løsning.
Undersøgelse viser at børn anbragt i netværkspleje, får mindre problemer senere hen i livet.

- Sørg for at få ALT på skrift!!!!

- Optag møder og samtaler du selv deltager i.
evtuelt på en telefon eller mp3 afspiller.

- Bliver du stillet overfor at træffe beslutning som er svær for dig, så bed om at få en dag til at tænke over det før du beslutter dig, kontakt eventuelt en advokat eller en anden for at hører dennes mening, før du beslutter dig.

- Spørg til hvor meget samvær vil barnet/børnene have med dig som forældremyndigheds indehaver og hvor meget samvær vil barnet have med resten af barnets familie?Aftalt skriftligt på forhånd hvordan ferier og højtider skal være, da dette ofte begrænses.

- Forskellen på en frivillig anbringelse og en tvangsanbringelse er at du som forældremyndighedsindehaver har mulighed for at få den retslig prøvet i systemet – Det betyder at sagen kommer for i:
børn og unge udvalget i kommunen,
ankestyrelsen,
byretten,
og landsretten, hvis du vælger at gå hele vejen.

- Er barnet over 15 år, har barnet ret til sin egen advokat.

- Der skal laves en handleplan. En handleplan er en plan for hvordan man skal arbejde på at barnet kommer hjem igen og hvor lang tid man forventer det skal tage. Der skal laves en handleplan på barnet og en på forældremyndighedsindehaveren som angiver forventet varighed.
Bed om at få indflydelse på indholdet i handleplanen. Inden du underskriver, så lad en advokat se den først.
Tal fra ankestyrelsen viser at ca. 2/3 dele af handleplaner er fyldt med fejl. –
Vær derfor opmærksom på dette!!

- Spørg til hvordan transporten skal foregå til og fra samvær og hvem der betalter. Få dette på skrift.

- Spørg til de økonomiske rettigheder ved rejsegodtgørelse og kost ved ferier eller
brugerbetaling ved f.eks. efterskoleophold m.v.

- Spørg hvor vidt forvaltningen har tænkt sig at bruge gamle oplysninger om dig eller barnet. Ofte bruges maget gamle oplysninger som så kommer til at ligge til grund for nutidige beslutninger.

- Undersøg/ bed om at få oplyst hvilken uddannelse, og erfaring/kompetancer den pågældende sagsbehandler, plejefamilie, konsulent m.v. har, så du ved hvem der varetager dit barns tarv.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Møder med kommunen
2. Optag møder med kommunen
3. Pjecer om rettigheder ved anbringelse
4. Typiske kritikpunkter i anbringelsessager
5. Vidste du at…

Artikel 3

Barnets bedste
1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.

2. Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler.

3. Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner, tjenester og organer med ansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn skal være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal og egnethed samt sagkyndigt tilsyn.

Artikel 9

Tilknytning til begge forældre
1. Deltagerstaterne skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelse er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv. En sådan beslutning kan være nødvendig i særlige tilfælde, f.eks. ved forældres misbrug eller vanrøgt af barnet, eller hvor forældrene lever adskilt og der skal træffes beslutning om barnets bopæl.

2. I behandlingen af enhver sag i medfør til stykke 1 skal alle interesserede parter gives mulighed for at deltage i sagsbehandlingen og fremføre deres synspunkter.

3. Deltagerstaterne skal respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv.

4. Hvor en sådan adskillelse er en følge af en handling iværksat af en deltagerstat, såsom tilbageholdelse, fængsling, udvisning, forvisning eller død (herunder dødsfald af en hvilken som helst årsag, mens personen er i statens varetægt) af den ene eller begge forældre eller af barnet, skal deltagerstaten efter anmodning give forældrene, barnet eller om nødvendigt et andet medlem af familien de væsentlige oplysninger om, hvor den eller de fraværende medlemmer af familien befinder sig, medmindre afgivelsen af oplysningerne ville være skadelige for barnets velfærd. Deltagerstaterne skal desuden sikre, at fremsættelsen af en sådan anmodning ikke i sig selv medfører skadelige følger for vedkommende person eller personer.

Artikel 12

Retten til at blive hørt
1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.

Artikel 18

Opdragelse og udvikling
1. Deltagerstaterne skal bestræbe sig på at sikre anerkendelse af princippet om, at begge forældre har fælles ansvar for barnets opdragelse og udvikling. Forældrene, eller i givet fald værgen, har hovedansvaret for barnets opdragelse og udvikling. Barnets tarv skal for dem komme i første række.

2. Med henblik på at sikre og fremme de rettigheder, der er indeholdt i denne konvention, skal deltagerstaterne yde passende bistand til forældre og værger ved disses udførelse af deres pligter som opdragere af børn og skal sikre udviklingen af institutioner, ordninger og tjenesteydelser til omsorg for børn.

3. Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at sikre, at børn af arbejdende forældre har ret til at nyde godt af omsorgsforanstaltninger for børn, som de er berettigede til.

Artikel 19

1. Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt.

2. Sådanne beskyttende foranstaltninger bør i passende omfang omfatte virkningsfulde retningslinier, såvel for udformning af sociale programmer, der kan yde den nødvendige støtte til barnet og til dem, der har barnet i deres varetægt, som til andre former for forebyggelse og identifikation, rapportering, henvisning, undersøgelse, behandling og opfølgning af tilfælde af børnemishandling som beskrevet ovenfor og om nødvendigt retsforfølgelse.

Artikel 26

1. Deltagerstaterne skal anerkende ethvert barns ret til at nyde godt af social sikkerhed, herunder social forsikring, og skal tage de nødvendige forholdsregler for at opnå uindskrænket opnåelse af denne ret i overensstemmelse med national ret.

2. Hvor det er hensigtsmæssigt bør bistanden ydes under hensyntagen til de forhåndenværende midler og omstændighederne, for barnet og de personer, der har ansvaret for barnets underhold, og til enhver anden omstændighed af betydning for en bistandsansøgning indgivet af barnet eller på dettes vegne.

Artikel 27

1. Deltagerstaterne anerkender ethvert barns ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling.

2. Forældrene eller andre med ansvar for barnet har hovedansvaret for efter evne og økonomisk formåen at sikre de levevilkår, der er nødvendige for barnets udvikling.

3. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med nationale forhold og inden for deres evner og økonomiske muligheder træffe passende forholdsregler for at bistå forældre og andre med ansvar for barnet med at gennemføre denne ret og skal i tilfælde af behov derfor yde materiel bistand og udarbejde støtteprogrammer, især med hensyn til ernæring, beklædning og bolig.

4.Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler til at sikre inddrivelse af underholdsbidrag til barnet fra forældrene eller andre personer med økonomisk ansvar for barnet, både i deltagerstaten og i udlandet. Især i tilfælde, hvor den person, der har det økonomiske ansvar for barnet er bosat i en anden stat end barnet, skal deltagerstater fremme tilslutning til internationale aftaler eller til indgåelse af sådanne aftaler samt indføre andre passende ordninger.

Kilde: http://www.boerneinfo.dk/dine+rettigheder/anbringelse/det+siger+b%c3%b8rnekonventionen

Ingen relaterede indlæg.

Folk over 25 burde være døde!

Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 40′erne, 50′erne, 60′erne,70´erne, ja til og med tidligt i 80′erne ikke have overlevet.

Vores børnesenge var malet med blybaseret maling.

Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe.

Når vi cyklede bar ingen af os hjelm.

Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags.

Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker.

Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i.

Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent faktisk døde af det.

Man brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og ræsede i fuld fart ned ad bakken bare for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på. Efter nogen ture i grøften lærte man at løse problemet.

Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i løbet af dagen – ingen mobiltelefon. Utænkeligt!

Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe – i det hele taget ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm, surround-sound, mobiltelefoner, hjemme-PC’er eller chatrooms på Internettet. Vi havde venner! Vi gik ud og fandt dem!

Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud. Men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen andre kunne få skylden – kun os selv. Husker du uheldene? Vi sloges, blev gule og blå og lærte at komme os over det.

Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs.

Til trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen.

Nogle elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte gå et år om. Frygteligt!

Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige, de bedste problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed, fiaskoer, succes’er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det alt sammen.

Dette skete inden lovgivningsmagten og andre myndigheder regulerede vores liv til vores eget bedste….

Det gode liv var vores !

Alt dette eksisterede inden børnene begyndte at blive fjernet på samlebånd!

Kilde: facebook-gruppe
-med diversse tilføjelser

Ingen relaterede indlæg.

Boligmarkedet i dag byder på færre billige lejelejligheder og andelslejligheder end tidligere, især i de større byer. Det gør det svært for ressourcesvage unge at skaffe sig en bolig. Og de får sjældent megen hjælp af deres kommune. Kun 20 procent af kommunerne har formuleret en ungdomsboligpolitik. Det viser en ny rapport fra AKF.

AKF beskriver rapporten således i en pressemeddelelse den 10. februar 2009:  

Udsatte unge, som fx har psykiske, helbredsmæssige eller sociale problemer, og som måske er på kontanthjælp, har svært ved at finde en bolig, de har råd til at betale. De går typisk fra fremleje til fremleje og oplever selv deres boligsituation som usikker og utilfredsstillende.

Det fremgår af rapporten ”Unge på boligmarkedet”, som AKF, Anvendt KommunalForskning, offentliggør i dag. AKF’s undersøgelsesarbejde viser bl.a., at bedre og mere stabile boligforhold har stor betydning for, at udsatte unge kan få deres liv til at fungere bedre. Undersøgelsen peger på, at der er behov for en målrettet indsats i forhold til de udsatte unge og deres boligsituation.
Kun få kommuner har ungdomsboligpolitik

Men undersøgelsen viser også, at det er meget få af de nye kommuner, der har en målrettet og sammenhængende boligpolitik i forhold til de unge. Kun 20 procent af kommunerne oplyser, at de har en ungdomsboligpolitik, eller at ungdomsboligpolitik indgår som en del af andre politikområder i kommunen. Denne lave andel hænger dog sammen med Kommunalreformen i 2007, der har medført et stort arbejdspres i kommunerne og en udskydelse af en række arbejdsopgaver.
Det er især kommuner i hovedstadsområdet, som har en ungdomsboligpolitik. Det hænger sammen med, at hovedstadskommunerne oplever et efterspørgselspres fra de unge og derfor har behov for at styre udbud og efterspørgsel efter boliger til unge. Fx sender Ballerup Kommune et brev ud, når de unge bliver 15 år, med en liste over kommunens boligselskaber og ungdomsboliger, og minder de unge om, at de kan blive skrevet på venteliste. Mangel på ungdomsboliger i fremtiden

Den manglende fokus på ungdomsboligpolitikken i mange kommuner kan risikere at skabe problemer i de kommende år, hvor antallet af unge stiger stærkt. Om 10 år vil der være omkring 100.000 flere unge på boligmarkedet.  Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt den bestående boligmasse er ”klar” til, at flere unge kan rykke ind. Skal dele af boligmassen gøres mere ungevenlig?

I Københavnsområdet – og til dels de øvrige store uddannelsesbyer – oplever man allerede nu, at de unges efterspørgsel efter billige boliger er større end udbuddet. Her flytter de unge generelt senere hjemmefra, fordi de har svært ved at finde sig en bolig, fremgår det af AKF’s undersøgelse.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Ustabile anbringelser af unge
2. Det har du ret til
3. Anbragte børn har også ret til tøjpenge
4. Udsatte børn lever med varige lidelser
5. Viste du at Alle børn og unge har ret til at have en bisidder med til møder med sagsbehandleren

Børn og forældres rettigheder

Årligt anbringes ca. 3.000 børn og unge uden for eget hjem i Danmark.

Børn og unge såvel som deres forældre har i forbindelse med beslutning om anbringelse uden for hjemmet behov for information, der kan sandsynliggøre meningen med anbringelsen for barnet og dets forældre og samtidig oplyse om rettigheder i anbringelsesforløbet. Mange af spørgsmålene, der er behov for afklaring af, opstår først efter mødet med sagsbehandleren og nogle først undervejs i anbringelsesforløbet.

Servicestyrelsen udgiver på foranledning af Indenrigs- og Socialministeriet en serie på i alt fire pjecer, “Det har du ret til”, der henvender sig til børn i alderen 0-12 år, 13-17 år, unge i alderen 18-23 år og forældre til børn, der er anbragt eller skal anbringes. Pjecen for de 18-23 årige handler om efterværn.

Formålet med pjecerne er at informere børn og unge, der anbringes udenfor hjemmet, og deres forældre om deres rettigheder i forbindelse med barnets anbringelse. Pjecerne skal bidrage til at forbedre dialogen og samarbejdet mellem børnene, de unge, forældrene og kommunen, idet pjecerne forventes at bidrage til at opnå en fælles forståelse af anbringelsens formål, indhold og vilkår.

Udgivelsen af pjecerne blev besluttet i forbindelse med anbringelsesreformen.

Pjecerne er desuden blevet udvalgt af Ligestillingsafdelingen til at bære logoet for EU’s år for lige muligheder. Pjecerne er relevante i den sammenhæng, fordi de har til formål at oplyse om rettigheder, uanset alder.

Pjecerne distribueres til sagsbehandlere med børn og unge som deres ansvarsområde samt til familieplejeforeninger og anbringelsessteder. Pjecerne kan desuden fås ved henvendelse til Servicestyrelsen samt downloades her:

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Hvad skal man være opmærksom på når ens barn skal anbringes?
2. Optag møder med kommunen
3. Typiske kritikpunkter i anbringelsessager
4. Vidste du at…
5. Indstilling til anbringelse uden for hjemmet

VISO dækker følgende områder:

•Børn, unge og voksne med handicap
•Udsatte børn, unge og voksne
•Specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.

Herudover opsamler, udvikler og formidler VISO viden inden for specialrådgivningsområdet.

Kilde: Servicestyrelsen

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Hvad skal man være opmærksom på når ens barn skal anbringes?
2. Pjecer om rettigheder ved anbringelse
3. Typiske kritikpunkter i anbringelsessager

Hvornår skal barnet eller den unge tilbydes en
samtale:

pkt. 248.
Servicelovens § 48 giver myndigheden en
pligt til at tilbyde barnet eller den unge en samtale,
inden der træffes afgørelser, som berører
barnet eller den unge. Det vil sige, at barnet eller
den unge bl.a. skal tilbydes en samtale, inden der
træffes afgørelser om iværksættelse eller ophør
af foranstaltninger, samt afgørelser om samvær
under en anbringelse, valg af anbringelsessted
m.v. Konkret betyder servicelovens § 48, at børn
og unge skal tilbydes en samtale i forbindelse
med afgørelser efter
– servicelovens § 51 om tvangsmæssig undersøgelse,
– servicelovens § 52, om foranstaltninger,
– servicelovens § 56, om afgørelser efter servicelovens
§ 52, stk. 3, nr.1, 6 og 7 uden samtykke,
– servicelovens § 57 a, om forældrepålæg,
– servicelovens § 58, om anbringelse uden for
hjemmet uden samtykke,
– servicelovens § 60, om udslusningsperiode,
– servicelovens § 62, om genbehandlingsfrister,
– servicelovens § 63, om lægelig undersøgelse
og behandling uden samtykke,
– servicelovens § 65, stk. 2-4, om de sociale
nævns og Ankestyrelsens beføjelser uden klage,
– servicelovens § 68, om ophør af foranstaltninger,
– servicelovens § 69, om valg af anbringelsessted,
– servicelovens § 70, om revidering af handleplanen,
og
– servicelovens § 71, om samvær og kontakt
med forældrene og
– servicelovens § 75, om foreløbige afgørelser

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Afgørelser der træffes af børn og unge-udvalget
2. Konsulentbistand
3. Økonomisk støtte til forældremyndigheds indehaver
4. Kommunens pligt til at sikre at forældrene får information om barnets hverdag
5. Indstilling til anbringelse uden for hjemmet

Reglerne siger:

Det er kommunen, der skal sørge for, at det anbragte barn har tøj nok. Loven siger dog hverken noget om, hvor meget tøj barnet skal have, eller om det anbragte barn selv må købe det. Det skal det anbragte barn altså selv finde ud af med  plejeforældre/opholdssted.
Det anbragte barn har ret til tøjpenge lige meget hvor gammel det er, men er barnet ældre end 18 år, kan den unge kun få tøjpenge, hvis du ikke tjener nogen penge.

Love og vejledninger:

I Socialministeriets Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier pkt. 450 står bl.a. om anbringelse uden for hjemmet: ”Kommunen må ligeledes sørge for, at barnet eller den unge kan blive forsynet med en passende beklædning under opholdet”.
De fleste kommuner retter sig efter Kommunernes Landsforenings vejledende satser for tøjpenge. Ifølge disse satser for år 2009 kan børn mellem 0 og 10 år få 94 kr. om ugen til tøj. Børn mellem 11 og 13 år kan få 110 kr. om ugen, børn mellem 14 og 15 år kan få 129 kr. og børn, der er 16 år eller ældre kan få 142 kr. om ugen.

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Anbragte børn får sjældent en uddannelse
2. Det har du ret til
3. Forældre til anbragte børn har også ret til kostpenge
4. Anbragte børn har også ret til lommepenge
5. Viste du at Alle børn og unge har ret til at have en bisidder med til møder med sagsbehandleren

Når man som forælder står over for at skal have sit barn anbragt frivilligt/tvang, så er mange fyldt op af det følelsesmæssige kaos inden i en, fordi man mister det mest dyrebare en forælder har. Nogen gange kan det være svært at forstå: hvorfor lige mig/os – er vi så dårlige forældre?

Antagelserne er baseret på kontakt med andre forældre i samme situation, som er blevet samlet sammen til en guide om hvilke ting man som forældremyndigheds indehaver, skal være opmærksom på hvis ens barn skal anbringes eller blevet anbragt.
Der skal tages forbehold for at det er bygget på antagelser om mangler og fejl. Derfor ikke er medtaget de anbringelser hvor det går godt.

Vi vil hermed prøve at beskrive den røde tråd som vi har oplevet det, fra henvendelser hele landet over. Men de typiske ting der går igen er:

- Manglende indformation om barnet og ens rettigheder

- Manglende orientering ved en tvangsanbringelse, om retten til en advokat.

- Trusler fra sagsbehandlerne; hvis ikke du gør sådan og sådan så………..

- Manglende oplysningen om du har ret til en støtteperson også kaldet § 54

- Manglende information om barnets hverdag på anbringelsesstedet’

- Dårlig eller ingen kommunikation med anbringelsesstedet og kommunen

- Kort indkaldelsestid til møder på kommunen eller manglende oplysning om               møder på kommunen/opholdstedet/skole/børnehave m.m.

- Der bliver ikke brugt uvildige personer til at vurdere børnene og forældrene

- Netværket til barnet bliver afskåret og må ikke længere have en naturlig kontakt

- Handleplaner er mangelfulde og opfylder ikke servicelovens krav. En handleplan skal udfærdiges for barnet og der skal udfærdiges en for forældrene. En handleplan skal angive formålet med anbringelsen og forventet varighed af anbringelse.

- Unge der fylder 18 år står ofte uden netværk og hjælp videre, når pengene til barnet ophører.

- Hvis man “brokker” sig overfor kommunen bliver samværet sat ned

- Gør man ikke som kommunen siger/skriver, bliver der tilskrevet i ens journal man er usamarbejdsvillig.

- Det kan være svært at få kontakt med sin sagsbehandler via telefon.

- Stiller du kritiske spørgsmål på skrift, undgår kommunen at besvarer dem

- Børnene bliver fremmedgjorte overfor forældrene

- Manglende oplysning og undersøgelse af om netværket til barnet kan komme i betragtning til at anbringe barnet i netværket i stedet for fremme plejefamilie/instution

- Løgne skrevet i journalerne, som ikke kan rettes. Det der bliver sagt er ikke det samme som der bliver skrevet

- Manglende aktindsigt

- Beslutninger bliver truffet over hovedet på forældrene med forældremyndigheden, hvorefter forældremyndigheden bliver orienteret, i stedet for inddraget

- Kommunen opfylder ikke de krav der kommer fra ankestyrelsen

- Kommunen giver modsatrettede oplysninger. f.eks: barnet kan ikke tåle uro, skal have stabilitet – hvorefter barnet skal med institution/plejefamilien på ferie til et fremmed sted.

- Forældrene SKAL overholde samværet. Kommunen kan aflyse det med få timers varsel

- Dem der holder opsyn med plejefamilie, skirver deres egen løncheck ved at skrive rapporter; barnet er så og så dårlig og skal blive anbragt resten af barndommen

- Barnet og forældrene fratages førstegangs oplevelse i f. eks. tivoli, zoo m.v. som institution/plejefamilien får i stedet

- Kommunen bruger gamle oplysninger og danner  nye konklusioner

- Lang sagsbehandling om konkrete ting

- Manglende vurdering af barnet af virkelig kompetente og uddannet fagpersonale

- Børnene får ikke en bisidder med til møder og børnesamtaler

Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk:

1. Hvad skal man være opmærksom på når ens barn skal anbringes?
2. Møder med kommunen
3. Optag møder med kommunen
4. Pjecer om rettigheder ved anbringelse
5. Vidste du at…