|
|
Kilde:
Fire eksempler på systematisk inddragelse
I det følgende beskrives fire forskellige eksempler på systematisk inddragelse af barnet, den unge , familie og netværk :
Børnesamtalen,
Familierådslagning,
Netværksmøder,
Forældrekontrakter.
Læs videre for [...]
Her er nogen ting som man tit og ofte ikke har overskud til at sætte sig ind i når, man står overfor at skulle have sit barn/børn anbragt udenfor hjemmet, men som kan være gode at sætte sig ind i, inden barnet bliver fjernet.
Ofte bliver man heller ikke informeret om disse ting, fra forvaltningen, som [...]
FN’s Børnekonvention er grundlaget for den danske servicelov, som anbringelser hører under. Derfor bygger anbringelser på de principper om Barnets Rettigheder, som står i Børnekonventionen.
Artikel 3
Barnets bedste
1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første [...]
Positivt opstød og en reminder til hvordan det var en gang!!
Folk over 25 burde være døde!
Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 40′erne, 50′erne, 60′erne,70´erne, ja til og med tidligt i 80′erne ikke have overlevet.
Vores børnesenge var malet med blybaseret maling.
Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe.
Når [...]
Kilde: Anvendt Komunal Forskning = AKF
Boligmarkedet i dag byder på færre billige lejelejligheder og andelslejligheder end tidligere, især i de større byer. Det gør det svært for ressourcesvage unge at skaffe sig en bolig. Og de får sjældent megen hjælp af deres kommune. Kun 20 procent af kommunerne har formuleret en ungdomsboligpolitik. Det viser en [...]
KILDE: Servicestyrelsen
Børn og forældres rettigheder
Årligt anbringes ca. 3.000 børn og unge uden for eget hjem i Danmark.
Børn og unge såvel som deres forældre har i forbindelse med beslutning om anbringelse uden for hjemmet behov for information, der kan sandsynliggøre meningen med anbringelsen for barnet og dets forældre og samtidig oplyse om rettigheder i anbringelsesforløbet. Mange [...]
VISO står for “Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation” og tilbyder gratis, landsdækkende specialrådgivning til borgere, kommuner, institutioner og tilbud på social- og specialundervisningsområdet, når den rette ekspertise ikke findes i kommunen.
VISO dækker følgende områder:
•Børn, unge og voksne med handicap
•Udsatte børn, unge og voksne
•Specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.
Herudover opsamler, udvikler og formidler [...]
Serviceloven:
§ 48. Forinden myndigheden træffer afgørelse
efter §§ 51, 52, 56, 57 a, 58, 62 og
63, § 65, stk. 2 og 4, og §§ 68-71 og 75,
skal der finde en samtale sted med barnet
eller den unge herom.
Stk. 2. Samtalen kan undlades, i det omfang
barnets modenhed eller sagens karakter
i afgørende grad taler imod samtalens
gennemførelse. Kan samtalen ikke [...]
Anbragte børn skal selvfølgelig have nyt tøj en gang i mellem, og det giver kommunen nogle penge til. Tøjpengene udbetales til plejeforældre/opholdssted. Det er meget forskelligt fra plejefamilie/ opholdssted til plejefamilie/opholdssted, hvem der køber tøjet. Det er også forskelligt, hvornår plejeforældre/opholdssted fx synes, at deres anbragte barn er gammelt nok til selv at få penge [...]
Når et barn skal anbringes uden for hjemmet, oplever vi at der er både fejl og mangler, når en anbringelse tilltrædes af kommunerne landet over.
Når man som forælder står over for at skal have sit barn anbragt frivilligt/tvang, så er mange fyldt op af det følelsesmæssige kaos inden i en, fordi man mister det mest [...]
|
|
