Kilde: Kristelig dagblad
bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk
Mere end halvdelen af de børn, der anbringes udenfor hjemmet, får aldrig anden uddannelse end folkeskolen. Eksperter efterlyser større fokus på de anbragte børns uddannelsesplaner
Børn og unge, der anbringes udenfor hjemmet på grund af omsorgssvigt eller andre sociale problemer, klarer sig langt dårligere i skolen end andre børn og får sjældent anden uddannelse end folkeskolen. En ny undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) viser, at kun 7 procent af de anbragte børn ender med en studentereksamen, mens tallet for alle landets unge er 32 procent. 66 procent af de anbragte børn og unge får aldrig anden uddannelse end folkeskolen.
Det markante efterslæb i uddannelse for anbragte børn skyldes ifølge forskerne ikke bare, at disse børn og unge har en turbulent og vanskelig opvækst bag sig, men også at der mangler fokus på deres uddannelse, når først de er anbragt.
– Der er stor opmærksomhed på den sociale og følelsesmæssige indsats i anbringelsessagerne. Og det må også være det første sted, man sætter ind over for et omsorgssvigtet barn. Men der er samtidig behov for hurtigt og målrettet at styrke deres skolegang, og her ser det ud til oftere at glippe. Der kan for eksempel gå lang tid – nogle gange halve år – før et barn, der er blevet anbragt, får et skoletilbud, siger programleder i AKF, Jill Mehlbye.
Hun anbefaler, at der udarbejdes en detaljeret plan for skolegangen, når et barn eller ung anbringes, og at der ved afslutningen af anbringelsen skal ligge en udførlig uddannelsesplan. Endelig skal den unge følges nøje og have særlig opmærksomhed og støtte, når han eller hun påbegynder en ungdomsuddannelse.
– Den samlede analyse viser med al tydelighed, at der er et stort behov for at sætte mere intensivt ind over for anbragte børn og unges uddannelsessituation – også efter den unge er fyldt 18 år, siger Jill Mehlbye.
Anbringelsesreformen fra 2006 understreger allerede behovet for en uddannelsesplan. Men planerne udarbejdes desværre alt for sjældent i praksis, lyder det fra lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Inge Bryderup, der forsker i anbringelser.
– Der hersker en sejlivet myte om, at anbragte børn og unge har det så svært, at de skal skånes for akademiske udfordringer. Det er ikke bare et misforstået hensyn, det kan også ødelægge deres muligheder på længere sigt. En uddannelse er deres absolut bedste mulighed for at bryde med den sociale arv og skabe sig et liv, der er anderledes end deres forældres. Derfor er det bydende nødvendigt, at uddannelse prioriteres mindst lige så højt som omsorg, når der lægges en behandlingsplan, siger hun.
Inge Bryderup understreger, at langt de fleste børn og unge sagtens kan klare at deltage i undervisning sideløbende med den sociale indsats, de også kan have brug for.
– Der er selvfølgelig undtagelser, men det er sjældent, at et barn eller ung er så dårlig, at det ikke kan deltage i undervisning. Tværtimod har netop disse børn stor glæde af skolen. De opruster deres selvtillid ved at opleve, at de lærer noget og ved at indgå i normale børne- og ungdomsaktiviteter, siger hun.
Relaterede indlæg på Tvangsanbragt.dk: