|
|
Der er ingen krav om, hvad du skal skrive i en klage. Det er nok at skrive, at du klager. Du kan også klage mundtligt. Så skal kommunen skrive din klage ned. Det kan være en god ide at forklare, hvad du mener, kommunen har gjort forkert i sagen. Hvis der er kommet nye oplysninger, som [...] [...]
Du skal altid aflevere din klage til kommunen. Klager over afgørelser eller over, at reglerne for sagsbehandling ikke er blevet overholdt, bliver behandlet af det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet. Men kommunen skal først have mulighed for at se på sagen igen og vurdere, om de har truffet den rigtige afgørelse. Det kaldes kommunens genvurdering eller remonstration. Kommunen [...] [...]
Du kan klage over den afgørelse, kommunen har truffet i din sag. Det kan være, du ikke har fået den hjælp eller støtte, du søgte om, eller at du har fået mindre end det, du søgte om. Ved at klage får du tjekket, om kommunens afgørelse er korrekt. Du kan også klage over, at reglerne for sagsbehandling [...] [...]
Alle, der har modtaget en afgørelse fra kommunen, har ret til at klage. Det er dig selv eller din værge, der kan klage i din sag. Hvis du vil have en anden til at klage for dig, skal du give vedkommende en skriftlig fuldmagt. Når du klager, går det ikke ud over behandlingen af din sag. Kommunen skal [...] [...]
Kilde: Anvendt Komunal Forskning = AKF Boligmarkedet i dag byder på færre billige lejelejligheder og andelslejligheder end tidligere, især i de større byer. Det gør det svært for ressourcesvage unge at skaffe sig en bolig. Og de får sjældent megen hjælp af deres kommune. Kun 20 procent af kommunerne har formuleret en ungdomsboligpolitik. Det viser en [...] [...]
Kilde: Servicestyrelsen Det driftsmæssige tilsyn med anbringelsessteder for børn og unge Ankestyrelsen lavede i 2007 en undersøgelse af kommuners og regioners praksis ved tilsyn med varige boformer efter Serviceloven og Almenboligloven. Undersøgelsen viste en betydelig forskel mellem kommuners og regioners tilsynspraksis, såvel i antal, varslingsform og koncept. Da undersøgelsen blev foretaget, imens regionerne og kommunerne var ved at [...] [...]
Kilde: socialpædagogen Omkring en fjerdedel af anbringelser af unge uden for hjemmet bryder sammen kort tid efter, at de er etableret. Enten fordi den unge forlader anbringelsesstedet eller fordi anbringelsesstedet må give op. Derudover oplever 15 pct. andre former for ustabilitet som fx planlagte skift i anbringelsen. Det konkluderer Socialforskningsinstituttet, SFI – Det Nationale Forskningscenter for [...] [...]
KILDE: Servicestyrelsen Børn og forældres rettigheder Årligt anbringes ca. 3.000 børn og unge uden for eget hjem i Danmark. Børn og unge såvel som deres forældre har i forbindelse med beslutning om anbringelse uden for hjemmet behov for information, der kan sandsynliggøre meningen med anbringelsen for barnet og dets forældre og samtidig oplyse om rettigheder i anbringelsesforløbet. Mange [...] [...]
Kilde: Socialpædagogen 11.august 2009 Halvdelen af de indsatte i danske fængsler har haft så dårlige kår som børn, at de sociale myndigheder har grebet ind – enten med en anbringelse eller en anden børnesag. Det viser ny statistik fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk Indsatte i danske fængsler har en tung bagage. Hver anden har oplevet så stort et [...] [...]
Fra retssikkerhedsloven § 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne sådan, at borgeren kan udnytte den mulighed. [...]
|
|