|
|
Et barn kan adopteres uden samtykke, hvis barnets forældre er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Hvis barnet er under 1 år, er det også en betingelse, at barnets forældre ikke kan spille en positiv rolle i forbindelse med samvær.
Forløb
En sag om adoption uden samtykke har typisk dette forløb:
- Kommunens børn og unge-udvalg beslutter, om udvalget vil anbefale, at der gennemføres en adoption uden samtykke. I så fald skal sagen sendes til Ankestyrelsen.
- Ankestyrelsen skal samtykke i anbefalingen.
- Statsforvaltningen forelægger sagen for Familiestyrelsen.
- Statsforvaltningen træffer afgørelsen om adoption.
Typisk er der 4 forskellige myndigheder, der forholder sig til sagen.
En afgørelse om adoption uden samtykke er en meget indgribende afgørelse, og der stilles derfor store krav til sagsbehandlingen. Det skal dokumenteres, at barnets forældre er varigt uden forældreevne, og hvis det er et barn under 1 år, at forældrene ikke vil kunne spille en positiv rolle i forbindelse med samvær. Det er også en betingelse, at servicelovens betingelser for tvangsfjernelse er opfyldt.
Under sagens behandling skal statsforvaltningen beskikke en advokat for barnet, og tilbyde advokatbeskikkelse til forældrene og eventuelt plejeforældrene.
Familieadoption
En adoption uden samtykke kan gennemføres som en familieadoption, hvis du f.eks. har haft barnet i pleje i 3 år, og hvis du i øvrigt opfylder betingelserne for en familieadoption.
Læs om betingelserne for en familieadoption
Fremmedadoption
En adoption uden samtykke kan gennemføres som en fremmedadoption til godkendte adoptanter, der ikke kender barnet i forvejen, eller hvis tilknytning til barnet ikke er så kvalificeret, at adoptionen er en familieadoption.
Hvis det er godkendte adoptanter, der skal adoptere barnet, er det normalt Adoptionsnævnet, der udvælger en egnet familie til barnet
Kilde http://www.familiestyrelsen.dk/boern/adoption/fremmedadoption/adoptionudensamtykketvangsadoption/
Pr. 18-3-2011
Tvangsadoption er kun anvendt én gang
Med virkning fra den 1. januar 2011 skal kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer udpege 2 medlemmer af børn og unge-udvalget.
Førhen var der ellers 3 medlemmer i børn og unge- udvalget udpejet af kominnalbestyrelsem
se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132410 neders på siden § 4 stk.3
Opdatering 21-12-2010
Børn og unge-udvalget består 2 medlemmer udpejet af kominnalbestyrelsem,
Med virkning fra den 1. januar 2011 skal statsforvaltningen udpege 2 pædagogisk-psykologisk sagkyndig til børn og unge-udvalget. samt byretsdommer fra retskredsen
En læser her på siden skrev, hvad skulle hun gøre, vigtige papir forsvinder i kommunen.
Papir der ikke taler til kommunens fordel.
Der findes ikke nogen lovgivning der siger at alt ind og udgående post skal journaliseres. Men det er god forvaltningsskik at en offentlig mødighed bør journaliser ind og ud gående post. Dette udtaler Ombudsmanden.
Så indgiv en klage til ombudsmanden om at kommune ikke har journalført indgående post. På den måde kan papir ikke forsvinde.
Ombudsmande vil så sende klagen tilbage til borgmesteren i kommunen. Men besked om at hvis du ikke er tilfreds med borgmesterens svar vil ombudsmanden se på din klage igen
Lyt til Radio karen. Historien om tvangsfjernet børn fra den 11. feb. 2010
Dette er udsendelse nr 1 af 6
Studievært : Susanne
Teknik : Teknikker Arne
Gæster : Pernille der er bosat i Sorø Kommune og Anne der er bosat i Hillerød kommune
Radio Karen er en stor lokalradio med base i København Sydhavn.
Radio Karen sender på 98,9 FM
Du må meget gerne skrive din kommentar til unsendelsen her under
kilde: Kilde: http://www.modspil.dk/artikler/politik/socialemyndigheder.html
- af Carsten Agger
Tusinder af familier kommer hvert år frivilligt eller ufrivilligt i kontakt med den moderne udgave af børneværnet – de sociale myndigheder. Hvordan skal man forholde sig i den situation? Indebærer en kontakt med de sociale myndigheder en risiko for at få sine børn tvangsfjernet, og er det muligt at få reel hjælp fra de sociale myndigheder uden at underlægge sig en undergravende mistænkeliggørelse og kontrol? På baggrund af den politiske udvikling, studier af sagkundskaben og lovgivningen samt private erfaringer i en række konkrete sager finder Faklen her grund til at advare om nødvendige forholdsregler i forbindelse med enhver families eventuelle kontakt til de sociale myndigheder.
En børnefamilie kan grundlæggende komme i kontakt med det sociale system (repræsenteret ved kommunernes familieafdelinger) på to måder: Frivilligt, fordi de selv mener, at der er problemer, som kommunen kunne eller burde afhjælpe; eller ufrivilligt, fordi udenforstående (naboer, bekendte, familie, skole eller daginstitution) har opfattet familiens eller børnenes forhold som problematiske og derfor har givet de sociale myndigheder en underretning om deres opfattelse af familiens forhold.
Continue reading Hvad maa de sociale myndigheder (ikke)?
FÆRRE TVANGSFJERNELSER
Kilde:
– af Carsten Agger
Problemet med de sociale myndigheders rolle som børnenes beskytter – og den hermed forbundne indgriben i familiers liv – har to aspekter. For det første er det en kendsgerning, at der findes børn, som vokser op under ødelæggende vilkår; i medierne har der f.eks. været en del omtale af sager, hvor børn er udsat for meget grov vold (somme tider med døden til følge), seksuelt misbrug og andre overgreb, og hvor det ganske oplagt ville være bedre for barnet ikke at leve under sådanne forhold. I andre tilfælde kan familier som følge af materiel fattigdom eller andre problemer (f.eks. misbrug af alkohol eller andre stoffer) leve under forhold, der på den ene side er problematiske for såvel familiens voksne som dens børn, men hvor det på den anden side ikke er oplagt, at det ville være bedre for barnet ikke at bo hos sine forældre.
For det andet er spørgsmålet, hvordan man – i erkendelse af, at der er børn og familier, der kunne have brug for hjælp – bedst muligt hjælper de familier, der har brug for det.
Den almindelige løsning, som ofte fremhæves i medierne, er at skole, daginstitution eller naboer må foretage underretning til de sociale myndigheder, som herefter må tage affære og i yderste konsekvens redde børnene fra deres “dårlige forældre”.
Dette skridt fører imidlertid ofte ikke til en reel forbedring af familiens (og hermed børnenes) levevilkår, men derimod til, at familien indleder en karriere som sociale klienter – mennesker, hvis livsførelse problematiseres og mistænkeliggøres, og hvis problemer ofte reduceres til moralske eller menneskelige mangler hos familiens voksne. I stedet for hjælp på baggrund af en analyse af de problemer, der faktisk måtte være, gives standardiserede “hjælpeforanstaltninger”, hvis karakter af kontrol snarere bidrager til forældrenes magtesløshed end hjælper dem til bedre at løse deres og deres børns eventuelle problemer (se også artiklen “Vilkårlige tvangsfjernelser” i Faklen nr. 13).
Continue reading Færre tvangsfjernelser
Afgørelser der træffes af børn og unge-udvalget
Serviceloven:
§ 76. Børn og unge-udvalget træffer i et møde afgørelse om
1) gennemførelse af undersøgelse efter § 51,
2) anbringelse uden for hjemmet efter § 58,
3) opretholdelse af en anbringelse i op til 6 måneder efter § 60,
4) opretholdelse af anbringelse efter § 62,
5) gennemførelse af lægelig undersøgelse eller behandling efter § 63,
6) godkendelse af foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3,
7) ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 4 eller 5, jf. § 58,
8.) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3,
9) flytning eller hjemtagelse efter § 78, stk. 4, og
10) brev- og telefonkontrol efter § 123, stk. 2, og
11) anbefaling til Ankestyrelsen af adoption uden samtykke, jf. adoptionsloven. Stk. 2-6.
børn og unge-udvalget består at 3 medlemmer af kommunalbestyrelsen, her af er den ene formand for børn og unge-udvalget. samt en børnesagkyndig typisk en psykolog og en dommer
Dommerens opgaver i børn og unge-udvalget #354
Dommeren leder møderne og påser, at kommunalbestyrelsen har foretaget de nødvendige undersøgelser efter servicelovens § 50, og om sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en retssikkerhedsmæssig forsvarlig afgørelse i sagen. Dommeren kan beslutte, at der skal indhentes flere oplysninger, og kan forlange, at der optages retsligt forhør efter retsplejelovens § 1018, hvilket vil sige, at dommeren kan indkalde personer til afhøring, hvis de nægter at udtale sig til sagen. Dommeren yder også vejledning om, hvordan reglerne skal forstås og anvendes, samt giver en retslig vurdering af de foreliggende oplysninger, jf. § 20, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Dommerens opgaver er nærmere beskrevet i forretningsordenen for børn og unge-udvalgene, der er indsat som bilag 4 til denne vejledning, hvor det i § 6 bl.a. fastsættes, at dommeren kan beslutte, at andre end de i servicelovens § 74, stk. 2 og 3, nævnte personer skal have lejlighed til at udtale sig over for udvalget.
Endvidere påser dommeren, at indehaveren af forældremyndigheden, den unge, der er fyldt 15 år, og eventuelle andre parter samt deres advokater har fået tilbud om at se sagens akter, at de er gjort bekendt med retten til at udtale sig, og at parterne er sikret partshøring, inden der træffes afgørelse, jf. servicelovens § 73 og § 74, stk. 2 og 3.
Det er dommeren, der leder udvalgets møde, og dommeren kan af hensyn til mødets forsvarlige afvikling træffe beslutning om at begrænse antallet af bisiddere for de personer, der efter servicelovens § 74, stk. 2 og 3, skal have lejlighed til at udtale sig om sagen, før der træffes afgørelse, jf. forretningsordenens § 6 stk. 3.
Kilde:
Fire eksempler på systematisk inddragelse
I det følgende beskrives fire forskellige eksempler på systematisk inddragelse af barnet, den unge , familie og netværk :
- Børnesamtalen,
- Familierådslagning,
- Netværksmøder,
- Forældrekontrakter.
Læs videre for difinationen.
§ 50 -undersøgelse
Når det må antages, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte, er den kommunale myndighed forpligtet til at undersøge barnets eller den unges forhold nærmere. Hensigten med undersøgelsen er at skaffe et grundlag for at vurdere, om et barn eller en ung og familie har behov for en social indsats, der kan afhjælpe problemerne og medvirke til at skabe sammenhæng og kontinuitet i barnets eller den unges liv. En § 50-undersøgelse er således fundamentet for den sociale indsats. Med anbringelsesreformen stilles der nye krav til undersøgelsens kvalitative udformning. § 50-undersøgelsen skal ikke alene fokusere på problemer, men samtidig afdække ressourcer og handlemuligheder hos barnet eller den unge og familie og netværk, der kan bidrage til at overvinde problemerne.
Her er nogen ting som man tit og ofte ikke har overskud til at sætte sig ind i når, man står overfor at skulle have sit barn/børn anbragt udenfor hjemmet, men som kan være gode at sætte sig ind i, inden barnet bliver fjernet.
Ofte bliver man heller ikke informeret om disse ting, fra forvaltningen, som “glemmer” det.
3 vigtige personer i sager om anbringelse: advokat, paragraf 54, bisidder. Dem vælger du selv!!!!!
- Skaf dig en advokat evt. fra: advokatsamfundet
Ved en frivillig anbringelse skal du selv betale.
Ved en tvangs anbringelse skal kommunen betale, men du har mulighed for selv at vælge hvilken advokat- henvend dig til en advokat der ved noget om anbringelser.
- Bed om aktindsigt, så du ved hvad du står overfor.
Offentliggørelse af materiale omkring fjernelse, inkl navne og titler
på involverede.
- Sørg for en bisidder til dig og barnet/børnene.
- Spørg hvilken form for anbringelse der er tale om. Frivillig eller tvang
- Skriv dagbog over forløbet: hvem har du snakket med, hvornår har du snakket med vedkommende, hvad er vedkommende, hvad har i talt om.
På den måde kan du altid dokumentere hvad der er sket i sagen, hvis der skulle opstå misforståelser. Optag gerne dette, så du er dobbelt sikret.
Continue reading Hvad skal man være opmærksom på når ens barn skal anbringes?
|
|
